Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Den gamle tovkræmmer i Farsø kommer ind på Farsø apothek og spørger, om de havde al ting. Nej, de havde ikke al ting, men al slags medicin. Om han så kunde få noget mælk og grød, for det var medicin for sult. Ja, han kunde gå lidt, så skulde de få det lavet til. Han tykte jo, det kunde være morsomt at spise på apotheket. Men det måtte han hellere have...
Nogle tyske soldater lå indkvarterede i en gård. hvor der tjente en 13 år gammel pige, hvis kuglerunde ansigt bestandig stod i ét grin. Da andre folk sagde til hende: Det er ikke morsomt for jer at have så mange fjender, svarede hun: Nej så mænd, men det er da somtid morsomt, for i går, da a kom med køerne i det stærke regnvejr, sagde de som så tit:...
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn) å...
Om fru Sofie på Bidstrup de kaldte riende til daglig brug: Døiuiv-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
De folk fra Børsmose holdt ved Lille-Jens høj, når de var til bryllupper, og fik dem der en lille skjænk og et stykke krims. Da Hans Tudal blev gift med min søster, var vi også oppe på Lille-Jens høj og fik en skjænk. Morsomt nok siger folk altid han til Lille-Jens høj. Gunde Gundesen, Kjelst.
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde får...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
A tjente på Hvisselbjærg i Alslev, lav a var en 15, 16 År. Vi havde en Røgter om Vinteren, og han skulde rejse til Majdag, så skulde a passe Kreaturerne efter den Tid. En Dag kommer a og skal vælte Hø ned til Kreaturerne, og kommer da op på Stænget og giver mig til at skrabe sammen på det, for der var jo ikke meget tilbage ved den Tid. Stormen havde revet...
En aften var tre jomfruer fra Kongensgård i NorreNissum til Lemvig marked, og de vendte først hjem ved midnat. Da de kom til kirken, der ligger lidt vest for Kongensgård, syntes de, det kunde være morsomt at gå ind på kirkegården og få sig en dands. De gik altså der ind og begyndte at dandse og synge mellem gravene på den mest upassende måde. Men der...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Nørre-Nærå Fyen
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
I Gudhjem var en tysk soldat indkvarteret, som mange gange havde ønsket, at han måtte få nogle underjordiske at se, for han troede, det var morsomt. Andre folk sagde til ham, at det s kulde han ikke onske, men soldaten blev ved med, at det vilde vist fornøje ham. En dag gik han et ærende til Melsted, et fiskerleje lidt fra Gudhjem. Det blev aften, inden...
En gammel mand fortæller følgende: Det var i min barndomstid, da jeg tjente som hyrdedreng i en gård i Odby på Tyholm, og jeg skulde vogte kreaturerne om sommeren, så sagde manden til mig en dag: "Den høj, der ligger her sønden for gården, den skal du aldrig sætte et kreatur på, ti der boer en gammel nisse eller bjærgmand i." - "Nej, det skal jeg da nok...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
En kunstner lå oppe i Vendsyssel i nærheden af havet og studerede. Så havde han lejet sig ind et sted og var der om natten. Der havde han en potte til et vist brug, hvorpå Napoleon var aftegnet i bunden. Han stod og så på ham og tykte, at det var morsomt, han lå der og svømmede. Da han dagen efter skulde have sin middagsmad, der bestod af suppe, fik han...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
