Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Svi-Ane i Jelstrup kunde som ung pige få en greb i marken til at sprede mog. En gang var hun ude at sprede mog tillige med en karl, og så kom de i tanker om at sætte sig ned og elske hverandre. Da karlen pippede op, gik grebene og spredte mog alt, hvad de kunde. Da hun havde lillekarle, når de blev værkelige, kunde huu få et og andet til at...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
I gamle dage kunde det fryse sådan ved æ høvder, te de kunde gjenne æ mog ud med kjæppe. Der var jo kun én rand hoveder, og der var så mange huller både i vægge og lad. Så snart det begyndte at knyge, sa fik æ mandfolk travlt med at stoppe huller. Kristen Pedersen, Hove.
Jeg tjente i den storste gård i Skinnnerup. En morgen, da jeg var ved at moge i stalden tillige meu den ældste son, så vi degnen, Tilsted, komme gående i hans daglige klæder og noget skrutrygget som sædvanlig ind ad den søndre dor op langs ad grævningen. Som vi nu stod og talte om, hvad han vilde, sagde Haus: «Nu vil a ikke kjøre, inden han kommer her...
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
Pastor Dybdahl i Sennels kunde gå ude i stalden, hvor moget havde strittet op på ham, og derefter gå ind og tage præstekjolen ovenpå og så gå i kirke. Han var en gang ude at spasere, og da korte han kirkeklokken ringe. Hvad kan det dog være? siger han til sig selv. Endelig fandt han ud af, at der måtte være begravelse. Han kommer hjem og far kjolen på,...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved 3....
A havde en moster, der stod og trak vand af brønden nede osten i byen, og da kom Læierhesten med en mand på ridende så stærkt, at skidt og mog røg runden om. Hun blev helt bange og fik sådan rædsel, at hun ikke tiere turde gå ud om aftenen. Da hun kom ind og fortalte folkene det, gik de nok ud og så efter det, men da var der ingen ting at se.
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Øster-Assels
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen op...
Der var en kone i nærheden af Harre i Salling, hun havde et barn, som var forbyt. Det var så meget en grimmeste én. Nu havde hun haft den i mange år, og den var ligedan. En sle mme moget beskidt én var det, hun kunde aldrig holde den ren, og al tid vilde den ligge i sengen og svine sig til. Når hun gik ud, rendte den op og tog alt det polse den så, og så...
En mand fik en karl på folkemarkedet i Ribe. Da han den første dag skulde ud at moge, spurgte han husbonden: "Skal jeg hjejte det ud eller støvte det ud." Han svarede: "Du kan hjejte." Lidt efter kommer så husbonden ud til ham, og da bar karlen det ud grebfuld for grebfuld. "Nå, det kalder du at hjejte?" "Ja." "Så kan du nu Støvte det ud." Kristen...
To gamle gårdmænd, hvoraf den ene gik under navnet Fatter, og den anden under navnet Pe Røv, gik sammen til hverdagsbrug og sad og diskurerede om byens begivenheder i selskab med to sorte punse, i steden for at passe deres kram. Følgen deraf blev jo, at alting blev forsømt, og i steden for 7 køer, som fatter burde have haft, havde han kun 1. En dag sad de...
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Ole Melkiorsen Uglkjær er født den 19. december 1822 i Vester-Skovlund, Sale sogn. Han var hjemme, til ban var 13 år, og kom da i skrædderlære. Der var han så, til han var 24, blev da gift og kom til Tyrre hedehus i Borbjærg. Der var det. jeg traf ham, og her fortalte han mig sine historier. Men 1893 flyttede han til en datter i Kyllinglund og boer nu...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
Der var begravelse med en mand, der hed Bærtel, og som de sad og spiste om natten, kom det på tale, om der var nogen, der turde gå op på kirkegården og tage noget muld af den dødes grav og komme og vise dem. Det skulde han have en tønde havre for. Så var der en mand, der tog sig det på. Da han kommer op på kirkegården, stod der én og sloges med den døde...
I en gård i Mollerup fandt man en dag for mange Herreus år siden, da man var ved at kjøre mog ud, en kiukko med noget i, der lignede smør. Folkene i gården kunde ikke begribe, hvem der havde sat det, og hvad det var sat der for. Men så var der en klog mand, som siger, at deskulde sætte kiukken med det her i ind i ovnen og lade det stå dér, indtil de...
Om morgenen skulde den store pige moge i nødset under køerne, og den lille skulde moge i studehuset. Hver anden løverdag skulde der raoges i farestien, og det skulde de hjælpe hverandre med. Pigerne gjorde også kornet rent. Når det var torsken. De skulde også i skoven at save træ, og i forårstiden skulde de ud at harve. Dernæst skulde de læsse mog. Når...
