Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
30 datasets found
Danish Keywords: minsæl Organizations: Berkeley
En Harbokone kommer til en druknet sømand, der er skyllet op på stranden og har et par gode bukser på. Så stårhun og seer på ham og siger så: »Løwer do, så for do minsæl nåk bowwser ijæn, å døer do, så hår do engen behåw.» Derefter føjer hun til: »A wel ha di bowwser,« og så giver hun sig til at trække dem af ham. Lars Peter Eriksen, Hassing.
Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
da-etk-jat_06_0_01101
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: “Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl?” — “Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem”. — “Der vantes en lille vokal, Karl”. — “Æ...
da-etk-jat_06_0_00376
En mand her i Vejlby hed Per Jessen og konen ftla' Elses. Så blev det sådan en forfærdelig storm, at taget blæste af hele hans hus. Bag efter var han ved at fortælle en anden mand det, og han sagde det da sådan: “A skal sige dig, bitte faer, det var sådan en hlæst, te vinden tog blæsten, og der blev minsæl ikke så meget tag på mit hus, ta a kunde lægge i...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Albert Husmand i Træden fattighus sad og lavede stole og gjorde huggearbejde, plovåse o. lign. Så havde han en gang været i Træden skov at stjæle træ, som han var så ofte, og da kom skovfogden efter ham og tog oksen fra ham. Det rygtedes jo straks, og præsten borte det ogsa. Den præst hed Langballe og var ikke gift, men havde en plejesoster, der holdt hus...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
Min fader var kjørende med Per Jakobsen, da de slog glasset i stykker hjemme. »Det véd I pinede ikke af.«..... Konen kom ud i gården og tog imod dem. »Der er mænd gjort skade, siden I tog af sted«, siger hun. »Hvad da?« — »Det glas .....« - »Å, er der ikke sket større skade, så kommer vi nok over det.« Da han boede i Onsild, var han så gal på svinene, de...
I Krogsgård jorte løb en hovedløs hare hver aften kl. 12. Der var mange, som prøvede på afskyde, men de kunde ikke. En gang, da det blev fortalt til den gamle Eas Kræmmer, sagde han: »Da skal a minsæl nok skyde den.« Han tog da en sølvknap og lagde i bøssen og skød på haren. Så forsvandt den, og ingen har set den siden. Efter Ane Joens. N. P. O.
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
Øster-Vandet Ty
Pastor Barfod i Ryde holdt ikke af nævne Djævelens navn, da han var en ivrig rationalist, og ved barnedåb og konfirmation spurgte han: “Forsager du alt, hvad som ondt er, og vil du beflitte dig på dyd og gode gjorninger?” Så blev der klaget over ham, og han blev tilholdt at holde sig til ritualet. Nu var man spændt på at høre, hvordan han vilde sige til...
I Grand/ør er en gård, de kalder Gammelgården, og derfra udstammer min familie. Min oldefader hed Jens Gammelgård, og han tjente Slante-Lavst for kusk. Så kommer der bud til dem en dag, de skulde være rede til at kjøre efter jordemoderen til en fattig kone der i byen, enten det så var nat eller dag. »Ja, det skal a nok,« siger min oldefader, »men a hover...
Belejringen af Kalvø. De lå der i syv år. Folkene lagde huder på den ene ko, de havde tilbage, så den stadig havde ny kulør. En kone fra Gammel-Rønde var der ude at tigge mælk, og så kom fjenderne til hende, da hun gik tilbage og spurgte om, hvordan de havde det. "De har det minsæl godt, de har ingen fare der ude." Da fjenderne også var nær udgjorte,...
Døve-Dorte vilde have sig en ny røgter, men han måtte hverkeu drikke brændeviu eller røge tobak. Så kom der én og inældte sig, der var sådan noget rask i det. Jo, brændeviu vilde han dnkke, og tobak vilde han minsæl og røge, enteu så fruen vilde have ham eller ikke. Jo, ham vilde hun have, for det han svarede så rask. Hun gik igjen og kjørte med fire...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der skulde være begravelse i Ellested, og don gamle pastor Kolding var syg og gik og klynkede. Da siger kapellanen: “Jeg kan godt forrette det for Dem”. — “De! De kan minsæl ikke læse ham teksten. Efter lærer Burhøjs fortælling. pens. lærer Winther, Ryslinge.
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Søheden Jerslev Vendsyssel
Jakob Kjær var Præst i Løsning. En Dag var der én i Kirken, der sagde, at det var Løgn, han sagde, for den Gang var der blevet nogle opvakte i Korning, og de var blevne mulkterede. Så fik Præsten den Mand i Viborg Tugthus et År. Han red med hans Kårde ved Siden som nogen Officer og var en hel Prokurator. Ved en Examen sagde de til ham: »De bliver lidt...
Skjolde ved Horsens
Fire karle begav sig efter sengetid en aften ud til en høj, kaldet Salshøj på Svends hede, Sevel sogn, hvor de flere gange havde set ild over, og da også forhen gravet i den, men uden at finde noget. Tavse, som det var dem påbudt at være, arbejdede de da i den sorte gravhøj, iudtil deres opmærksomhed hendroges på sære ting, som lod sig se rundt om højen....
En bonde fortalte Knud He, en bekjendt degn og vinkelskriver, at han havde fundet en agerhønserede med mange æg i. K. H. lagde plan til at fange hønen. Bonden måtte straks vid og opstille en græstorv for reden. I mørkningen fulgte K. H. med ham derud, men K. H. havde imidlertid taget æggene og lagt et af sin egne deri. Bondtn kravlede på alle fire og...
Gangsted ved Horsens