Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Per Smed i Store-Ring kunde også hekse. Når folk i byen var ude at plove, og han var bleven vred på én eller anden af dem, som ikke havde føjet ham, kom der nogle skader flyvende og gjorde deres bæster gale, og så kunde de ikke plove mere, men måtte spænde fra og kjøre hjem. En gang var de ved at bråde hør et sted i byen. Om formiddagen de åd meldmad, da...
På Ørstedsvej i Kjøbenhavn er der en Lejlighed, som meget ofte står tom, fordi ingen har Lyst til at blive ved at bo der. Når den lejes ud, varer det ikke længe, inden Lejeren flytter derfra. Det skal nemlig spøge der. En Herre, som jeg kjender, havde netop lejet den Lejlighed, han var ugift, og hans Søster styrede Huset for ham. Værten var meget glad ved...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
I Vorladegård Sogn, en halv Mil syd for Mos Sø, ligger en Gård, der hedder Krog. Tæt ved Gården ligger et gammelt Hus, som nu benyttes til Vognskur, og det har oprindelig været den første Beboelse der. I sin Tid boede i det Hus en gammel Kone, der hed Kaj Krogs. Den Gang var der Skov rundt omkring, men nu er den helt forsvunden; men Markerne der vest for...
da-etk-dsnr_03_0_01334
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Min Farbroder Hans Kristensen, der var født i Ørtoft, han tjente nede i 0gsenhe.de for Hyrdedreng, og der så han i Middagsstunden noget langt noget komme skridende sindig gjennem Luften over ham. Det var en gloende Stang som en Læssestang, og den glimrede som poleret Kobber. Så kommer han ind og fortæller hans Madmoder det. »Å, har du ikke set Dragen,«...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
Gadstrup Roskilde
Den, som på pintsemorgen kommer forst op, kaldes morgenkat, den sidste koryivw (også smnéhøved eller pintsegris). Den, som forst får hovederne ud, kaldes græstyv, den sidste svinehoved. Den, som får dem sidst ind om middagen: middagsgjcek. Den, der forst får hovederne hjem om aftenen, gjenner æ kok til æ rane. Æ svinehoved vil de andre hyrder drille, og...
Nikolaj i Værum var vel den eneste bonde i hele Danmark, der var dannebrogsmand. Landet var jo forarmet, og da han var en meget rig mand, havde han skjænket så meget sølvtøj til kongen, og derfor blev han dannebrogsmand. Han havde en 12 bæster, men kunde ikke nænne at tage dem ud af stalden og kjøre med til Randers. Når han da om løverdagen kom i hans...
Om provst Allerup i Lem siges, at han havde Cyprianus. En løverdag aften, han sad og studerede, mærkede han, at der var en korntyv i laden, og så bandt han tyven, så han måtte blive stående med en halv tønde korn på ryggen til søndag middag, da provsten kom fra kirken. Først da løste han ham. Der var en karl, der tjente i præstegården, han havde en...
En gang var der en munk, han kunde ikke forstå, hvorledes noget menneske kunde udholde at være evig i Himmerig, det vilde dog blive kjedsotnmeligt med tiden, mente han, dér al tid at synge og prise Gud. En morgen gik han ud i skoven, og da han kom hen under et meget stort træ, hørte han en fugl, som sang så liflig, at han aldrig havde for hørt så dejlig...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Ane Else, som tjente hos os, mens jeg vat barn, fortalte en gaug, at hun havde tjent et sted i Skjælby sogn (jeg kan ikke længer huske, hvem det var hun tjente hos); men der havde manden altid held med sig i alle ting. tide i bryggerset er der jo de fleste steder almindelig stenbro af små toppede sten ligesom ude i gården, men på det sted, hvor Ane Else...
En Herremand havde tre Sønner og efterlod sig en stor Arv til dom. De to kjnbto sig hver ol Skib og drev en stor Mandel. Den tredje gik til Havet med hans Penge og smed dem deri, idet han bad, at doin. der var komne med Rette, de måtte flyde. De havde nemlig skyldt hans Fader for, at han var kommen til hans Penge mod Urette. Så sank de til Bunds hver en...
Dette Sagn fortælles også på følgende Måde: Præstegårdens Karl og Plovkjøring på Strynø, kjørte med Ploven nede på Marken ved Josten. De pløjede nogle Omgange og så ikke noget, men så med et så de en Skådde med et brækket Skaft ligge der. »Det er noget af Jostdrengenes,« sagde Karlen, »det skal vi ikke røre ved.« Han mente jo, at Høj folkene var ved at...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Der lå en helt grøn Fløj på Kjøbenhoved Mark et Bøsseskud fra Vejen. Den Høj var så dejlig grøn altid, men Kreaturerne vilde aldrig gå op på den. Formanden i Kjøbenhoved havde Får stående oppe ved den, og en Søster til Manden gik og flyttede dem. Hun vilde gjærne sætte dem derop, men hver Gang hun kom igjen, var de flyttede. En Morgen var de atter væk, og...
