Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand, der hed Mads, han vai husmand til én af Skalsby-gårdene i Mern. Han gik en dag hen imod middag og slog i en eng lige ud for Langemosen ved Jens Boes kohave. Så blev han lige med ét forgjort og begyndte at hugge i jorden, så det fløj om ørerne på ham. Men heldigvis kom der straks folk til og fik ham hjem, og de fik støbt bly over ham....
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Kristen Mikkelsen, der var født en Juleaften, og hans Søn de kom en Middag kjørende på en Markvej, der førte op til Kirken. Så siger Kristen: »Kjør af Vejen.« Men han blev ved. Da blat Studene lige ned. De kom dog snart op igjen, og han kjørte videre. Det var Ligskare for et lille Barn, der var druknet, og han kunde både høre Folkene snakke og kjende på...
En tidligere Ejer af Store Hammergård, der hed Peder Kristensen, var en meget rig Mand og skal have fået den Rigdom ved at grave en Skat op, som fandtes i en Høj lige sydvest for Gården, og som nu er beplantet. Han havde sine Folk til at hjælpe sig at grave, og da han mærkede, at Skatten var i Nærheden, sagde han til Folkene, at de kunde gå ind og spise...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Der var en Kræmmer, som plejede at have Nattekvarter i Tranbjærg hos Jakob ved Kirken, når han kom der på Egnen. Karlen i Gården havde fattet Nag til ham, og da han en Gang ventedes, stillede Karlen sig den Aften inden i en hul Pil tæt ved Gården, »le kalder den endnu den hule Pil, den var åben på den ene Side, der vendte ud til Landevejen, og så sprang...
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
Smårim om kjæresteri og ægteskabet 1. Smukke piger går i dans med guldbånd om håret, silketøfler har de på, men ingen særk om låret. 2. Mand og kone i fingerring de skal stævnes op til ting, to tusser i hvert ét fad Kristen Nielsen, Egsgàrd. det skal mand og kone ha'. Sigurd Jens Kristensen. Mikkel Sørensen. E. T. K. Bruges til at drille kjærestefolk med....
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Langfredag spiser man rugmelsgrod til middag. E. T. K.
da-etk-jah_04_0_00451
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
Pa Ribe-Egnen kaldes den kreaturpasser, der Syvsoverdag får høvederne sidst ud om morgenen, for syvsover. Den, der får dem sidst ind om middagen, er græstyv, og sidst ud om eftermiddagen, tallerkenslikker. Den, der får dem sidst ind om aftenen, kaldes natravn. P. K. Madsen, Staby.
Staby Ulfborg
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da-etk-jah_04_0_00447
