Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter Syndfloden var der en Mand, der gik ud på en høj Bakke og stod og så tænkte ved sig selv: »Nu er a ene Mand i den hele vide Verden, hvordan vil det nu gå.« Men da så han, det røgte ud fra en bitte Rønne, og det gik han efter. Så kom han til et Kvindfolk og kom til at bo ved hende. De kom til Hobe foruden Præst og Degn, og fra dem stammer så...
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Den, der lader sit hår klippe, skal brænde det straks, ti om fuglene får det til deres reder, så bliver mennesket incommoderet af hovedpine, så længe fuglene ligger. J. B.
Ørentvisten er så skarns til at søge efter folks øren. Den kravler så ind i hovedet, hvor den bygger sit bo og yngler helt forskrækkeligt. Så bliver mennesket tåbeligt- A. E. Jakobsen.
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Himmelbrev, som Gud selv har skreven med Guldbogstaver og hængt det i sin Kirke over Døren. Hvo, dette Brev vil gribe, for den flyer det, men hvo, som det vil udskrive, for den bøjer det sig. På en Mil nær Assens på Fyen hændte det sig, at en Mand ved Navn Just, som boede i Assens, mødte en ung Karl i brune Klæder med en stor Hue på Hovedet, men ingen...
I Udby havde de en gammel degn, som hed Andersen og var en rigtig rationalist. Hans præst hed Bech og var Vilhelm Bechs fader. Så kom V. Bech der som kapellan, og han vilde en dag ind i skolen og høre på, hvordan det gik med religionsundervisningen. Andersen talte netop med børnene om Jesu fristelse. Er der nu virkelig sådan en djævel til? spørger han...
A gik en Aften fra Vejle og ad Hornstrup, og som a nu gik tværs over den Dal, der går imellem Kirkeby og Hornstrup og er en Sidedal til Grejsdalen, og derefter op ad Skråningen, kom der noget og trykkede mig til Siden, så a kunde ikke gå for det. »Hvad er det?« sagde a til mig selv. Lidt længere oppe kunde a se, hvad det var, og det lige så livagtig, der...
Den gamle Mads Tonnesen der var vinterlærer i Eklund, havde en dag læsning med børnene. De læste i Birchs Naturen, mennesket og borgeren, og så var der én af drengene, der læste noget om udførselskanalen. Mads Tonnesen spørger da om, hvad det var for en én. Endelig rejser en dreng sig og råber: Bov! Han var jo en af de mest fremtalende. Samme Mads...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Min plejefader fortalte, at der på Svejstrup mark var et offersted på den flade mark, og fra hans drengetid af kaldtes stenene Støønsstæjet (o: stævnestedet). Se der støent de hinanden til, det gjorde folkene, når noget skulde forhandles, de skulde være fælles om. Der var to sten ved siderne, den bager sten gik op med noget som et bagslag, og selve kanten...
På Lyngholm boede der en Mand, som hed Søren Jessen. Nu var der ved den Gård ligesom andre Herregårde en Borgplads med Grave om, og der var noget af den gamle Bygning bleven stående, som de brugte til Ost- og Ølkjælder og Saltkjælder. Men der fortaltes, at her nede sad et Fruentimmer med sit Barn på Skjødet om Aftenen, og det blev tilsidst sådan, at de...
