Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De fugleæg, hvorpå der er blevet andet, vil fuglen ikke ruge. Ligeledes er der visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg, når et menneskes skygge er gået hen over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
For 2 år siden strandede her et skib fra russisk Finland. A stod en dag inde i vort bagekammer, der vender ud til vester, og var ved at trille nogle kovringer, og pladen til at sætte dem på stod ved siden af mig. Da a nu vilde vende mig om til pladen, kunde a se, der stod en mandsperson bag ved mig, meget bovn og før over brystet og med et meget stort...
Når ens manddom er han nem fratagen. Ec. En potte fuld af det menneskes urin, som er forgjort, læg deri en god håndfuld af den urt Dauiant. Luk samme potte vel til og sæt den til ilden og lad den syde vel tillukket, så bliver troldkonen så bange, at hun aldrig véd, hvor hun vil være.
Al jord skal mod verdens undergang blive udstykket i ene kålhaver. Mod verdens ende skal folk blive så rige og så forfængelige, at de ikke véd, hvordan de vil klæde dem, men de skal dog, inden verden forgår, blive så fattige, at de skal komme til at fæste deres klæder sammen med torne. Der skal inden verdens ende blive så stor en krig, at både...
Den tidligere kroejer i Remmer, Hans Pejter, var stum de sidste år han levede, han kunde blot give nogle lyd fra sig. En nat loserede en håndværkssvend, som var stum, der i kroen. Om morgenen, da han skulde betale for natulejet, så havde han ikke penge nok, der manglede otte skilling. Kromanden var ubarmlijærtig og fordrede sine penge, men da mennesket nu...
I Vendsyssel er der en å, som kaldes Liver å, og om den har jeg hort fortælle, at der skal drukne to mennesker hvert år. Der er en bro over åen, hvor folk færdes meget ad, og det træffer da undertiden, at man hører råbet fra bunden: «Tiden og stunden er omme, mennesket er ikke kommen. <> På begge sider af åen er der engskifter, som ejes af folk...
Allesø Fyen
A kan buske nogle Bvin, der stammede fra vildsvinene. De var blå bade for og bag, men hvide midt over. Nu var de lige godt blevne tamme, da de havde væretved menneskene så længe. Niels Simonsen, Vejrum.
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Men med Gudfrygtigheden blandede sig megen Overtro, som også fik Næring i de Lidelser, man havde. Onde Ånder skulde være Skyld i det Onde og ikke Menneskene eller Gud. Derfor troedes meget på Hegseri, Hundemanen og des lige. Natteravnen såes og Spøgelser, og Hellen (Helhesten) gik om Natten og forvoldte Smitte og Død. Lærerne, som ej var oplyste, tænkte...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan omkring...
Om Sybille vides kun lidt. Hun havde en andefod og en menneskefod og kunde lige så godt svomme i vandet som gå på landet. Hun har spået, at mod verdens ende skal de ploje bakker og bjærge, og moser og kjær. Sommer og vinter skal blive ens, og menneskene skal klæde sig så brogede som hugorme. A. N.
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst bliver...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
En spiritus ligner en skanvrip. Folk får den af Fauden og har den gjemt i en lille æske, fodret med bomuld. Når man ser den, ligger den og »vripper« så sært. Hver morgen ligger der to mark i æsken, så de kan ikke mangle penge. Den fodres med menneskeblod, idet ejeren sætter den på sine arme og lader den suge. På det sted, hvor den en gang har suget,...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Da Gud havde skabt mennesket i sit billede, vilde Djævelen også prove, om han kunde skabe et, men helst skulde det ligne Vorherres skabning. Det blev imidlertid kun til en abe. Cbr. Weiss, Tiugerup.
Kragelund har en gang været en meget rig by, nu er den fattig. Om grunden til dens fattigdom fortælles følgende: Da fjenden en gang kom her ind i landet, gav beboerne præsten alle penge og kostbarheder, som de ejede, for at han kunde gjemme dem; men nu hændte det sig, at præsten døde så pludselig, at han ikke fik nogen fortalt, hvor pengene lå skjult, og...
Udi Vissenbjærg sogn i Båg herred findes en sten, liggendes midtvejs mellom Odense og Middelfart, kaldet St. Knud konges sten, på hvilken der siges, at st. Knud skulde haft siddet og hvilet sig, der ban rejste eller flyede fra Jylland og til Odense, hvor han blev dræbt og ihjelslagen i st. Knuds kirke og en fornemlig jyde cognomine Blaer Hins (?) var hans...
Der hentedes kun doktor, når mennesket lå for døden, og så var det en almindelig mening, at han kom for at tage livet af ham. Derfor benyttedes han så godt som aldrig.
En dag havde de underjordiske deres penge ude at vejres, da solen skinnede så klart. En mand kom forbi og så, der lå noget på højen, som lignede små stumper kul. Han tog et stykke med sig, og da han kom hjem, så han, at det var en sølv-fireogtyveskilling. De underjordiske havde altså brugt det fif at skabe deres penge om til kulstumper, for at menneskene...
