Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der har været tingsted ved de små møller, den ene kaldes Tingstedholms mølle, og den anden Gjedved mølle. Ovenfor den første mølle, hvor bækken skjærer vejen, det kaldes Tingvad. Der har været en herredsfoged i Elling, og han menes at være begravet i det sydøstre hjørne af kirkegården, for der cr fundet små guldsmykker. ane lavrsdatter, tàning.
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Kværndrup Fyen
Nede i Stovby Skov skal være en Skat gravet ned, og den kan hæves en Nat i Fuldmåne mellem Kl. 12 og 1, når man er stiltiende. Der menes, at det blot er ved Nytårs-Fuldmåne. Peder Madsen i Vrigsted og så to til var ved at grave efter den. De hørte, noget suste over dem, og så kom den ene af dem i det samme til at snakke. De blev nu bange og løb. Stovby...
Vrigsted ved Barrit
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Hos os menes en vis sygdom i koens klove at være opstået ved, at de er pattede af vætterne. F. D.
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
Sorø
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
An Husmand fræ Dåen hon haj i sæn, re wa fåblrfend. Han gik neier i tårekj<æred we foelken, få ræ ku han fo en mælldma å en dram, å re wild han gien ha. Sá kalldt ri a ham, om han wild kom h søø min måw. "Nææj, så wel a ålde sæt men ski i ræ far." - "Mæn wi skal ha brænndwin å duur-om ti (dyppe i)." - "Ja, så for a ha en bete skifel." Jen da så skuld...
Det store stenrør, som ligger sammenkast nordvest hos Jættenryd i deres vang, siges, at en jætte skulle have boet der i Jættenryd, og det på en såre kort tid samlet og sammenkast, og mener de gamle, at Jættenryd skulle have sit navn af jætter. Til vidnesbyrd, at en jætte eller kjæmpe skulle det samlet, siges det at skulle boet tvende i forn. Jættenryd i...
Der var en Bundtmager, han boede ved en Mand i Frejlev og gik ud om Dagen på hans Forretning og tjente mange Penge, og så kom han tilbage og var der om Natten. Da han havde boet der en Tid, blev han henne, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Men fra den Tid blev Gårdmanden så velhavende og byggede hans Gård op. Da så et Års Tid var gået, så kommer...
På "slottet" på Liselund (Lilleklint) går der spøgeri, og det er ganske bestemt, for der er så mange, der har set det. Det viser sig i mange forskjellige skikkelser, som to store sorte hunde, grå katte o. s. v. der så forsvinder igjen lige med ét. I et af værelserne har en høj hvid dame sin gang, og undertiden høres om natten den dejligste musik. I et...
Der var Bryllup i en Gård i Linå, og så om Natten, mens Gjæsterne dandsede, gik Bruden udenfor. Da så hun en stor Bakke, der lå tæt ved Gården i den nordøstlige Del af Sognet, løftet op fra Jorden og en hel Masse små Puslinger dandse der inde under. Hun blev ved at stå og se på dem, og så kom en af Dværgene hen og bød hende en Drik af et Bæger, som han...
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten. Præsteindberetn....
Den egentlige præstegård i Tåning skal have ligget imellem Jørgen Kristians og Kristen Madsens gårde i det, der kaldes den sondre krog. Der skal stå et stykke af stuehuset den dag i dag er. I det stykke hus kan a huske der i den nordre side har siddet en karm vinduer med så mange bitte små ruder ikke større end kortblade og indfattede i bly. Det vindue er...
Lem Kirke har haft et Tårn, og det var et Sømærke, da det let kunde sees ude fra Havet. En Byfoged Borch fra Ringkjøbing var Kirkeejer, og han fik Tilladelse til at bryde Tårnet ned. Da det var gjort, sendte han en Skibsmodel som Gave til Kirken, og den blev hængt op der inde og er der endnu. På den nordre Kirkevæg har hængt en Tavle, hvorpå stod: »Dette...
Om byen Bindesbøl tæt nord for Ádum kirke har man fortalt mig følgende: I stedet for byen, som nu består af fire mindre gårde og et par huse, skal der have været en herregård. Den skal have ligget, hvor nu Eske Andersen bor, man kan endnu se, hvor møddingstedet har været, det er en firkantet plet vesten for nævnte gård, som holder sig mere grøn end andre...
Fra Mariager kirkegård norden for kirken fra pladsen, hvor nonneklosteret skal have stået, skal der gå en løngang under fjorden over til Ovegård, ... og Visborggård. Ved denne sidste g kunde der kjøres op af løngangen. Ved i året 1855 at kaste en grav på denne plads stødte man på en meget tyk mur af kampesten, som var så stærk, at den næppe kunde brydes....
Her nede vesten for Byen går en lang, sort Mand ad en Vej, som går fra Kjæret langs op ad Heden og op til Byen. Det menes at være en Mand, der skal have tilegnet sig af de andres ved Udskiftningen og gjort sådan Uret. Han går og slæber med en Landmålerkjæde og flytter Skjelsten. Der fortælles netop også om den Mand, der den Gang ejede det Stykke Hede, som...
