Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
177 datasets found
Danish Keywords: meldmad Organizations: Berkeley
Min fader tjente i én af de store gårde, der er på Yænø, det var enten Sønder- eller Osterslcov. Konen dér gav ham et stykke brod og en tør røget sild, når han var ude at passe fårene. Så gik han gjærne ind hos en gammel kone, der boede ude på marken, og spiste hans meldmad. Huu plejede da bag efter at dyppe et stykke brød i fiødebøtten og give ham. Det...
Det var en aften sådan i mørkningen, karlen i Hvirring præstegård gik ud fra hans meldmad, da så han, der var lys i kirken. Så gik han tæt hen til kirkedoren, men den var aflåset, hvorpå han gik ind til præsten og sagde, at sådan og sådan var det, kirken var oplyst, og doren lukket. Så siger præsten, om han ikke vilde kjøre over og hente Nim præst. Da han...
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: “Å, moer, hønsene har skidt i vællingen.” - “Ti stille, rør om, ror om!” Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
En karl fortalte mig følgende: Hans fader tjente i Tojstrup, og den gang gik skoven helt ned til Tojstrup by, nu er der kanske en hel fjerdingvej op til den. Der i skoven var eliefolk, som var hule op ad ryggen. De kom tit hen til ham, når han var hyrde, og de vilde gjærne liste hans meldmad fra ham, det var jo det, de gik efter. De gik også ind i byen og...
Der skal have været en karl henne i Rostrup ved Marslev, han var så stærk. En gang han var ude at pløje, boldt han ved en skov og bedede til meldmad. Da blev hestene sky, og så vidste han, at tommen var ikke stank, derfor tog han i hammelen. Men hestene havde allerede så stærk fart på, at hammelen blev reven midt over, og hestene løb alligevel. Samme karl...
Når man får hugormefedt af en hvid hugorm, bliver man synsk. En lille pige kunde se, at en ko, der kom lige fra tyren, var med kalv. Der var én, der dræbte en hvid hugorm, og så satte hugormene al tid efter ham. Nede i Himmerland er der en klog kone, der kurerer med hugormekjod. Pastor Worm, der har været præst her, fortalte, at han en gang kom ind i Rold...
Nogle Folk lå på Stålhøj på Besser Mark og åd deres Meldmad i Høstens Tid. De tænkte ingen Ting på og hørte da et Spektakel der inde, som om de slog med Kjedler eller Bliktøj. Da de kom hjem, fortalte de det, og nogle mente, det var Troldfolkene, der havde været ved at bage. En af Karlene vilde prøve, hvad det var, en Morgen årle han skulde ud at pløje...
Der har i sin Tid været to Brødre, der hed Frost, på Hovedgård, og de var Røvere, der havde Snore over Vejen med Klokker på, så de kunde høre, når nogen kom kj ørende, og lå da i Baghold og overfaldt dem. Det var nu i den Tid, da Bønderne havde Svin i Skoven, og hver havde jo sit Mærke, hvorpå de kunde kjende dem. Så var der en fattig Hovbonde til...
En Himmelbo har fortalt, at der en dag kom en mand ind et sted i Himmerland, han var så gammel, at hans klæder var mosgroede, og så stod han hele tiden og lettede på fodderne, så omme var de, men han sagde ingen ting. Man bød ham en meldmad, han tog den ikke. Så gik manden ind efter en skilling til ham, men da han kom igjen, var den gamle henne. Man så...
Provsten i Barmer var kjørende til Ålborg. Da de så kjørte hjem ad om Natten, så ligesom de kjørte, så siger Kusken, te han troede, Hestene gik trætte. Nej, siger Provsten. Jo, de kunde ikke trække Vognen. Så ser Provsten sig til Siden og bag ud, og så befaler han Kusken at stå af Vognen og tage det fjærneste Hjul af og lægge bag i Vognen. Så skulde han...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
En gammel kone skulde en gang signe en ko, der var syg, hos en bondefamilie. Konen og folkene dér vilde det, men manden var der imod; endelig indvilgede han deri. Da konen kom, foregav de, at manden var ikke hjemme, skjøndt han stod ved ladedøren, der stod på klem ind til fæhuset. Så slog hun kors over koen og sagde efterfølgende tre gange, stående med en...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: “Tor du sidde ene her inde?” For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og æder...
da-etk-jat_06_0_00247
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
Hedegaard Ringive
På Lyngholm boede der en Mand, som hed Søren Jessen. Nu var der ved den Gård ligesom andre Herregårde en Borgplads med Grave om, og der var noget af den gamle Bygning bleven stående, som de brugte til Ost- og Ølkjælder og Saltkjælder. Men der fortaltes, at her nede sad et Fruentimmer med sit Barn på Skjødet om Aftenen, og det blev tilsidst sådan, at de...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. “Tag du nu ved tyren”, siger han, “så holder a koen”. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...