Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
En mand vilde sulte sine folk. En dag, de spiste meldmad, stod kan med brodkagen forved sig og brodkniven i den ene hånd og delte ud og skar af. Da drengen havde ædt den første meldmad, ser manden hen til ham, idet ban sætter kniven til brødet, og siger: Vil du have et stykke til? Han svarer helt stille: Ja tak. Da siger manden, idet han lægger...
På Knivholdt hede var der en høj med som et hul i på søndre side af højen. Når det var regnvornt vejr, så gik hyrderne der ind i ly. De var seks i alt, og det var i fællesdriftens tid. Der var et stenbord og små sten som stole ved siden af at sidde på. Der sad de så og spiste deres meldmad, og tit lod de noget brød ligge; det havde ellefolkene da taget,...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre, der...
Der stod en hel del ligkister i kirketårnet i Gleesborg, og der var også mange nede i kjælderne. De blev alle sammen kastede ned i en stor grav ude på kirkegården. Nu er der kun en enkelt kiste tilbage, og deri hviler den mand, der byggede tårnet. Han skal have udtalt ønske om at komme til at hvile der og udtalt en forbandelse over dem, der flyttede ham...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var fastelavnsgilde,...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der var...
I Arre havde de konegilde tre eller fem dage efter barselfærden. En gang kom konerne til en karl ude på marken, og så vilde de forst tage hans meldmad fra ham, men da én foreslog at trække hans bukser af, blev dette også gjort. Lærer J. Jensen, Billund.
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
En mand siger til hans tjenestedreng, da de var ved at æde deres meldmad: Vil du have mere ost, dreng? Ja, tak, siger han. Kan du ikke sige nej så højt, en kan høre det, og så lagde han osten væk. H. Ring, Struer.
Struer
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Mens Jørgen Kristians bedstemoder i Nabe var ung og gik til hove, da gik hun med ost og brød, det så jo ikke så ringe ud som ene brød, men hun satte blot osten til munden og bed ikke af det, skjød det foran munden hen ad meldmaden, tog det med sig hjem igjen og kom anden dagen til hove med den samme ost på en ny meldmad. Sådan gik hun med det i mange...
I Skyum ligger Storehøj, hvor en dreng fandt en ovnskåde, som var i stykker. Han kunde da forstå, at bjærgfolkene var ved at bage, og gjorde den så i stand, men skrev på den, at han vilde have noget for sin ulejlighed. Da han kom tilbage, lå der en fin-meldmad, og da han nu spiste den, blev han siden så vældig stærk. I samme høj bor en smed, som har en...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Egå
Hr. Melchior Evertsen Meyer døde den 20de aug. 1655, og det hastig og meget uformodentligen. Ti han og hans hustru var for lyst skyld i hostens tid gået ud på marken til sine hostfolk til nogle af præstegårdens agre, hvor han, da folkene spiste deres meldmad, tog fat på kornleen og vilde forsøge, hvorledes han kunde meje korn, men havde næppe hugget tre...
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Jørgen Kiel var Bedstekarl i Selstrup, og han var nu alle Tidens så godt lidt af Pigerne, hvor han var. Husjomfruen der i Selstrup hun gjorde også ud af ham, og hun kom så tit til ham med et og andet, som han måtte hjælpe hende med. Så var det en Eftermiddag, han var inde at spise hans Meldmad, da kom hun hen til ham og klagede hendes Nød, det var da rent...
