Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
Den. der var villest til at stjæle med sine kreaturer af græsning og pa kornagre, den var mest regnet. Om natten red de ud med hestene, og der sad en dreng (han var dreng, til han var 24 àr) pà en hest, for hver mand havde sin hjorde til hestene. Den hest, han sad pa, havde en klokke. Nar markmanden sa kom efter ham, slog han skrald med en stor knaldpisk...
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
Der var en Skovfoged i Lysbro, der hed Gustaves. Han var en Svensker, der var rømmet hjemme fra, og så giftede han sig her og havde også Bom. Men i Sverrig havde han også været gift, og Konen der ovre fra kom og opsogte ham her, og hun havde hendes to Dotre med sig. Så bildte han hende ind, at han havde sådan en dejlig Ejendom her inde i Sønderskoven ved...
Når vore hoveder var komne over pa Randers mark, og markmanden fra Randers sæ det sa hvællede han ad os, og så fik vi travlt med at mode dem. Men overmarkmanden, der red omkring på en hvid hest, han hvælld ikke, og han vilde gjore os fortræd og tage vore hoveder, når de ikke var på deres eget. Om julen kom markmanden og hans kone ud til G'nnming og fik...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
De skulde skifte vide hver ugedag og have det ordnet om deres markfred, men der var aldrig en uge, uden at de skjændtes. Markmanden kom og mældte det til oldermanden, hvem der ikke havde holdt markfred, og han skulde sa skjære skurer, det var det, de skjændtes om. Kalvene havde deres indhegning til at gå i der er noget endnu sønden for vor gård, de...
De havde en gammel markmand her, der hed Per Andersen, han havde i sin tid tjent som røgter på en af gårdene i Ottezbøl- En nat skulde han frara ad æ bås at gjøre hans behov, men da han nu kommer frain, så tramper han i noget vand, og han løber ind til karlen og siger: I skal op, den ganske kræ er løs og har vælt æ vandtrug. Da de så kommer op, da er...
Farup havde en byhjøvre, der bed Niels Gade, det var en meget dygtig mand. Han havde det sådan, at han kunde stå hjemme og kalde pa fårene, som gik ude i engen, og sa kom de. Han tog sin pisk, slog med den tre skrald, og det havde han en særegen færdighed i, så de kunde mægtig høre skraldene helt til Ribe. Derefter gav han et par råb, og så kom fårene....
En markmand i Tisted red en dag omkring, da det var et strængt vejr med lyn og torden, for at se, hvorledes det stod til med sæden på markerne. Han satte sig af og tøjrede hesten, og da han vilde til hest igjen og rykkede tøjrepælen op, så han, at den var banket ned i en potte med penge. Han lagde da sin trøje og sine træsko derved og lod øget blive...
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes længere...
Ude sydvest for Skjærbæk lå en by, der hed Husumog bestod af 12 gårde, som lå på opkastede volde. Man sagde om de folk der ude, at de havde fået for meget jord, og det var gået sådan til, at de havde aflagt falsk ed, idet de havde taget jord i støvlerne og svor på, at de stod på deres egen jord. Så kom stormfloden 1658 og skyllede dem væk, så de alle...
Nar de la oppe på Sønder-Vinkel mark med hestene, var de slemme til at ville gá over Rinds bæk over pa Rinds ejendom. Men når så den Rind markmand kom, gav bjorderne blot et fløjt sa kjendte hestene det, og de sprang som nogle hjorte tilbage pa deres egne grænser, så folkene behovede ikke at drive dem over. Når de vilde have fat i hestene, var de så...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
Der var nogle bjærgfolk i Groftebauke lidt osten for Torrild, og de havde en sti over til Blide kilde, for der hentede do vand morgen og aften. Det var nogne bitte små nogne. Gåsehjorderne, der gik med gjæssene ovre på lyngbankerne ude efter skoven, de knude se dem hente vandet, og de kunde også høre dem slå kister i låse. De Nedergårds mænd gik og...
A var markmand og skulde ud ad marken at se efter kreaturerne en dag, om der var ingen luse, men min træsko var gået i stykker, og så vilde a i en fart stande den, men der kom a til at skjære hånden her er arret efter det endnu og fik en åre skåren over, og det blødte så voldsomt. Min dreng lob nu over og kaldte ad en kone ved den anden side af vejen....
Min moder var som ung hos en gammel velhavende enke i Tingelev. De beboede et lille smukt hus i enden af byen tæt ved den gård, som koneu for havde ejet, men nu fik aftægt fra. Marken var den gang ikke s'.iftet, og alle byens heste gik løse i flæng under en hyrdes bevogtning. Denne hed Soren, Jyde af fodsel og synsk i højeste grad. Nu hændte det sig en...
