Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Karl skulde ud tidlig om Morgenen for at ordre til Hovarbejde. Han var fra Ulstrup, og de gjorde Hove til Boller. Som han nu går over Bjergelide Banke, da kommer der en stor Kongeorm frem fra en stor Stendynge, og den havde en stor Manke, standsede ham og spurgte, hvor han skulde hen. Så fortalte han, at han var udsendt fra Manden på Boller. Så sagde...
På Gammelvrå drog de en gang i Lunerne med et stålvåd og fangede en fisk så stor som en kalv. Den havde både hale og manke. Våddet stødte sig løs og blev der og er der endnu. Nik. Christensen.
En aften, da eu mand og en kone fulgtes ad fra Taftebjærg til Onsbjærg, sked de gjenvej over en sti på Østerby mark om ved et sted, som kaldes Gammelskov. Da de kom der om ved, så manden, at der skred noget ligesom et kalvehoved foran konens ben, og hver gang hun trådte frem med det hojre ben, var hun nærved at træde på det. Han gav nogle ryk i konen for...
I tidligere tider, da Onsbjærg og Besser sogne udgjorde ét pastorat, lå præstegården i Østerby. I århundredets begyndelse, da vi havde krig med England, lå der soldater flere steder på Samsø, også i Østerby og Langøre. Præsten for Onsbjærg og Besser tog en gang imellem ud til Langore, og han havde da en mand til at kjøre for sig, der tillige skulde lede...
Henved aftenstid i slutningen af april 1869 stod to mænd af Vester-Oruin mark, Jens Jørgensen og Kasper Kristensen, begge troværdige mænd, og talte med hinanden ude på deres markskjel. Lige med et ser de en hest i fuld galop komme med vejen fra Ørum efter Vejle og i sådan fart, at både hale og manke struttede ud fra den. De talte om det sære syn, for i...
Når hestens manke bliver i wattet (når de watrer) eller i lænkeboww og i knuder, kaldes de mareknuder, og så er deu marereden. Det er stor skade på den. Vinke).
En dag havde min fader været i Vejle og red hjem om aftenen sent med en løs hest ved siden. Denne sidste var gammel og kunde ikke rejse sig selv, når den lå ned. Da han kom i den mørke allé, der går fra vejen op til gården, vilde hestene på én gang ikke et skridt længere. Han vilde drive dem af sted, men så kom der noget og kastede både ham og hestene...
Mellem Foerlev og Foerlev stampemølle var der noget, der kom imod bæsterne, så de kunde ikke færdes forbi det. A havde en gammelfader, der kjørte meget ad den vej, og han vilde ikke tro det. Det var ved et sted, de kaldte "de røde purrer." Vi sad mange børn hjemme og havde ondt ved at slide skatterne sammen, derfor kjørte han meget til marked med...
Niels Mortensen i Hørdum kaldes almindelig Professor Mortensen. Det var Kolby Doktor, der fandt på det Navn. Han siger: »Æ gjør ingen Ting uden af Guds Nåde, men det er en herlig Nåde.« Æ har været i Konflikt med ham, en Gang æ var til Kristenbarsel i \ Heltborg ved min Svoger, og min Svoger af Bedsted var også kjørende dertil. Den Gang vi så skulde hjem,...
Vi havde en Hest, vi kaldte Filip, hun havde jævnlig Mareridt. Manken var flættet på hende om Morgenen. Klaus Pedersen, Mølholm.
Da de jyske Soldater i den engelske Krig lå ude på Langøre ved Harediget, hvor der var en Befæstning, skulde Provst Flemmer ud at præke for dem. De skulde kjøre med ham fra Besser, og Degnen skulde kjøre med, han var Feltdegn og tillige Kusk for Præsten de kaldte ham siden Jens Degn. Præsten havde Mark øst for Bøgebjærg, og når nu Jens kom hjem med...
Under Svenskekrigen var Oberst Krabbe Juel på Hvirringe Officer og havde Overkommandoen langt omkring. Han var umådelig stor og stærk og pantserklædt. Man sagde om ham, at han kunde vise de store Kugler væk, og de små brød han sig ikke om. Når han red ud, kunde de Svenske somme Tider skyde på ham, så hans Støvler var halvt fulde af Kugler, og da sagde han...
Jeg havde en Broder, ham red Maren hver eneste Nat. Så snart han havde lagt sig, begyndte han at klage sig, for så var den kommen. Den kom først nede ved hans Fødder som en grå Kat og marsjerede på tre Ben op ad ham, indtil den satte sin lådne Ende for Ansigtet af ham. Undertiden sad den og så på ham med sine gnistrende Øjne, og så vendte den sig og gik...
Jeg er født inde i Lisbjærg Skov, og i Nærheden af mit Hjem var en Høj, de gamle kaldte Hugormehøjen. I den Høj boede Hugormekongen. Han var hvid og havde en stor Manke ligesom en Hest, og det forekommer mig, min Bedstemoder sagde, at han også havde Hoved som en Hest. Han kom aldrig ud af Højen uden i Morgenstunden, og hvem der var tidlig oppe og i...
Der var en grumme gammel kone i Risgård, hun var da så meget en slemme pulverheks. Så træffer det en morgen, de var komne jævnt tidlig op, at nabomanden ser, hun sidder henne på vejen og skraber og gjør kors over vejen, og det træffer sådan, at det var den dag, de skulde begynde at kjøre mog om foråret. Så kommer manden ind og siger til hans egen kone, te...
En gammel mand har fortalt mig, at når en hest var slemt plaget af e nattnål, skulde man skjære manken af den og hænge i et træ, ti så vilde e natmål komme og flette manken der, og så blev hesten fri. Marie Johansen.
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
Her på øen (Moen) findes så mange slags orme oc sådanne, at der næsten intet steds i riget findes enten flere eller sjældnere. Der kryber herfra ikke blot snoge og små i-langer, men også store. Jeg har selv for to år siden set en grå eller askefarvet, to alen lang, med en stor manke. Og sidste forår så bonderne i Hune sø et slangehoved eller hovedskal af...
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
Der findes på Møen så mange Slags Orme, at der næsten intetsteds i Riget findes enten flere eller sjeldnere. Det er ikke blot Snoge og små Slanger, der krybe omkring her, men også store. Jeg har selv set for to År siden en grå eller askefarvet to Alen lang, med en stor Manke. Og sidste Forår så Bønderne i Hunø Sø et Slangehoved eller Hovedskal af en...
