Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man hikker tit, fordi ens gode venner taler om hannem, men når man tænker eller gjætter på den, da holder det op. Petr. sept. De vulgi erroribus.
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Da den store Lade på Frisenborg skulde bygges, påstod Grevinden overfor Bygmesteren, at han ikke forud kunde bestemme hvor mange Trænagler, der skulde anvendes til Tømmerarbejdet, hvilket den Gang ansåes for et stort Kunststykke. Dette påstod han dog at kunne, og et Væddemål blev indgået. Alle Naglerne blev så lavede forud og lagt i en forseglet Kasse....
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
Der var en gang en præst, som havde været ude at kjøre, og han kjørte da hjem sent om natten. Men bedst som de kjører, begynder hestene at puste ogstønne, og de kan næppe trække vognen. Der var nogen, som havde sat sig op at kjøre. Præsten siger til karlen: »Hold stille!« og præsten stod af og gik en omgang omkring vognen, hvorpå han satte sig op igjen og...
Gården Skrolde er sammensat af to gårde, den ene er hovedparcellen og har altid hedt Skrolde, men den anden hed forst Strutstedet og hører til Ostcr-Hassing sogn, medens Skrolde hører til Vester-Hassing. En del af Strutstedet har hørt under byen Gandrup, og den blev lagt under gården på følgende måde. Sælgeren vilde have sin søn fritaget for kongens...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
Da Tyskerne var hernede i 1864, var der da også en del mand indkvarterede i en bondegård. Underofficeren spørger nu konen om, hvad byen hedder: Das dorf, siger han. Bondekonen mente imidlertid, at det var torv (torre) de manglede, hvorfor hun kom med en hel klynekurv fuld, og præsenterede Tyskeren den med de ord: Hier håer I misyv en hiel kårre fuld....
På Drammelstrup mark i Tustrup sogn, Randers amt, er der en høj, som en gang har været et tingsted. I min barndom stod der endnu en række sten rundt omkring; der havde vistnok været tolv, for man kunde se, at der hist og her manglede nogen. Den kaldtes Per Timands høj, og herom fortælles følgende: Høgholm skove gik den gang helt op til Drammelstrup by. I...
En Kammerjomfru, der tjente på Skakkenborg, var så ualmindelig kjøn og havde sådant dejligt Hår. Derved vakte hun Grevindens Misundelse, som var meget forfængelig. Nu manglede der blot en Anledning til at gjøre hende Fortræd. Da så Grevinden en Dag vilde til Kirke, skulde Kammerjomfruen sætte hendes Hår op, men gjorde det efter Grevindens Mening ikke godt...
I Borup her i Svostrup sogn levede der for en del år siden en mand, som man kaldte Præjst-Jens. Han helbredede både folk og fæ og kunde gjøre mange overnaturlige kunster. En gang var der blevet stjålet et stort sølvbæger fra en mand her i sognet, og han gik da til Præjst-Jens og bad ham, hvis det var muligt, at skaffe ham bægeret. Jens sagde, at det...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Da Niels Kjelst foer (til søs), havde hans fader to fede får, der lige var vaskede og skulde slagtes, men så blev de stjålne. Han skriver da til sønn3n om det, denne går ind til en klog mand i Hamborg, der kunde vise tyven igjen i et spejl, og han så manden trække med fårene og kunde kjende ham, detvar netop en mand i Børsmose, de kaldte Niels Fok. Så...
Det første mine forældre kom til Skjensved at bo, traf det sig en nat, da min fader var borte, at min moder hørte en gris pibe uden for vore vinduer. Vi havde just en so med små grise på den tid, og så stod hun op af sengen og lob efter den, men hurtig smuttede den ud under lågen og ud på gaden. Min moder fulgte efter den, men kuude ikke nå den, hvorpå...
Søren Halbjærg blev gift med Datteren på Store-Stendal i Karup og fik Gården med hende. En Aften var Karlene til Lystighed, og så vilde han lægge sig ude i Karlekammeret for at høre efter Høvederne, dem havde de jo en Del af. Da hørte han Spektakel ude i Stalden, gik ud og fik fat i en Stud. Så trak han med den fra det ene Par Høveder til det andet både i...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
