Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens a var i Fårdal, havde a været ude at fodre kreaturerne midt om formiddagen og havde lukket dorene godt efter mig, og a var alene inde. Da hørte a uderdoren blive slået op, og derefter overstuedoren, og det gav ordentJig klang, som om de hver blev slåede mod en kiste. A gik nu ud og så efter, men de var godt nok lukkede. Så gik a endda ind i...
Min fader har fortalt, at hans fader, Mads Favrholdt hed han, en gang havde en ko, som de ikke godt kunde få malket, de måtte have den hildet (bundet om benene), hver gang den skulde malkes, og så skulde der endda være en karl ved den. Så engang, som de var ved at malke, kom der en gammelmand, der hed Jens Yllebjcerg (han havde i sine yngre dage været...
I min Bedstefaders Gård, der ligger nede ved Bækken her i Byen og kaldes Dybdalsgård, har der været meget Spøgeri. For mange År tilbage var der en Gang Gilde i Gården, og nogle sad og spillede Kort. De blev uenige over Spillet og kom til at slås, og tre af dem blev slåede ihjel. Den ene af disse tre blev hugget i Hovedet med en Hakke. Da de nu var bleven...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
I en gård i Farsø gik en kone efter hendes død om aftenen ude i kostalden i hendes røde ærmer og gik og strikkede, og når den ny kone malkede, så gik den anden der nede. Hun var gift tre gange og var nok ikke svar god ved nogen af mændene. kristian bystrup, morum.
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
En gammel kone her i Horne, der hed Kristiane, malkede af en brodkniv. En dag vilde hun skjære en meldmad til et fremmed menneske. Så vantede hun brodkniven og gik og ledte om den. Da siger børnene: »Moder, den sidder ved bjælken, kan du ikke huske, du malkede af den i morges«. Ane Jensdatter, Lyne.
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
En gammel kone, der hed Kirsten Hansen og boede på Bihø mark, fortalte en gang til miu moder, at imens hun gik i skole, var der en lille skolepige, der kuude malke mælk af en hyldepind, som hun holdt i hånden. Det gjorde hun for løjer for at vise skolebørnene. Så fortalte de læreren det, og han forlangte da, at hun også skulde vise ham det. Da hun havde...
De har fortalt, at der kom en og malkede Køerne om Natten her i Løgagergårde. Folkene havde også en bestemt Mand troet til det. Han kom i Hareskikkelse, og Folkene kunde se den komme og sidde udenfor Gården, hvor der blev malket. De kunde også høre det skralle i Spandene, ligesom når der blev malket i dem. Men ingen Ting var der at se der inde, Køerne var...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
En præst havde eu bitte tøs; det var da hans datter, og hun sad på bordet ved ham. Lige med ét sagde hun: »Faer, jeg kan malke mælk af en syl.« »Kan du det, min pige?« »Ja, jeg kan.« »Lad mig da se det « Så malkede hun også en tur. Så sagde pigen: »Nu må jeg ikke længere, for så malker koen blod, og til sidst styrter hun.« »Bliv kun ved!« sagde...
Når en kvie skal blive en god malkeko, skal man, første gang man malker den, malke de første dråber i et æg, på hvilket eudeu er kuust så meget, at der er plads til nogle dråber mælk. Derpå skal man give kvien ægget at æde. Lars Frederiksen.
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
En gammel kvinde i Skjøclstrup bun satfe et par knive op ved bjælken og malkede mælk af. Min fader kom derom, da han var en halv snes år, øg så det, og han forundrede sig grov derover. I den familie var der nu sådan nogle sære, gale kvinder. Simon Bojsen, Billum.
