Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
En karl i Ertgbjærg, der ejede den storste gård i sognet, var forlovet med naboens datter. En aften vilde han gå ned at besoge hende, og så kom han om ved smedjen. Der holdt eu vogn, og han så sin kjæreste stå og kikke ned i vognen. Hun var i usle klæder og så dårlig og mager ud. Han kunde nu tydelig kjcnde hende og var sikker på, at det havde noget at...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde får...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
I den østre del af Haderup sogn skal have ligget en herregård, som skal være sunken. Lod en so slagte og udklæde . . . give hans moder den hellige nadver. Præsten kom, men som han vilde give den syge vinen, opdagede han sammenhængen og udtalte nu den forbandelse over gården, at den skulde synke i jorden. Da ordene var udtalte, blev præsten ført fra...
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
En mand fra Tirstrup, der var fæstebonde til Nørholm, havde gjort en hestehandel med en mand fra Andsager. Han hed ellers Per Feld. Idet han solgte hesten, sagde han til Andsagermanden, at han vilde sige ham, han havde selv fået den for godt kjøb for et halvt års tid siden, og var i mening om, at den var stjålen. Men i fald der blev noget i vejen, skulde...
Min Bedstefader var Ringer i Hobro. Så døde der en Hattemager i Byen, og han skulde da begraves 3 Dage efter. Aftenen efter Begravelsen var min Bedstefader oppe i Kirken at ringe, og da hørte han, det råbte i Graven. Han skyndte sig nu hen og fik fat i Folk, og de fik Hattemageren gravet op igjen og fik Kisten åbnet. Da så de, at han havde vendt sig der...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod våbenhusene...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Køer, der om Foråret var så magre, at de ikke kunde rejse sig selv, ridsedes i Halen, og i Såret blev lagt Peber og Kalmusrod, og så skulde Dyret have 1 Skæppe kogt Rug. Peder Johnsen Pedersen, Farre (Give S., Nørvang H.).
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
Man bor al tid sorge for at få plove bragt i hus til juleaften, ti dersom de henstår på maiken nævnte aften, kan Jerusalems skomager hvile sig derpå. Nævnte skomager boede i Jerusalem på Kristi tid, men da vor Frelser på sin vandring til Golgata vilde hvile sig lidt på hans trappe, drev skomageren ham bort derfra. Til straf for sin vantro og...
Der fortælles om heksene, at de red gjennem luften til Troms kirke hver st. Hans aften for at holde råd og forny de løfter, de havde gjort med deres bestyrere. Det var sjælden, de red på dyr; dog har jeg hørt, at hvis man bar tvivl om, at de brugte enten ét eller andet dyr, ti de kunde ride på, hvad de helst lystede, så skulde man skjære et stykke af det...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
