Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Bonden og bjærgmanden satte svin til halvs med hinanden på skoven. Da disse var fedede, og delingen skulde gå for sig, spurgte bonden den anden, om han havde mærket sine. Trolden havde forsømt det og spurgte om bondens mærke. "A slog en krølle på halen af mine,* svarte han og fik nu alle de fede. Men bjærgmanden måtte lade sig nøje med en gammel mager so,...
Bølling (Bolund) sø er fremkommen ved en stor sandflugt, idet sandet i gammel tid føg sammen nede ved Klode mølle og hindrede vandet i at løbe bort. Det standsede altså i lavningen og dannede en sø. Den har før haft tilløb, for man kan se, at der har været vandløb ned gjennem Stågildsdal osten for. Før søen blev til, var der skov og buske. Man kan nemlig...
Min fader Jens Rasmussen var hattemager og tog til marked med hatte. Så havde han været i Hobro og kjørte hjem ad. Der var flere på vognen. Han kjørte hestene, og ved siden af ham sad en kurvemager. Bag efter dem kjørte en anden vogn, som havde stort læs, og de, der var på den, kjørte sagte^men begge vogne kjørte ud fra Hobro på én tid. Noget hen på...
Der var en Nisse hos Gårdmand Niels Holse i Flintinge. Den bar Æde fra Køerne om til Hestene, og det var tydeligt nok, for Hestene var altid fede, men Køerne var så magre, at de ikke kunde rejse dem. Jørgen Jørgensen Vognsvend, Flintinge.
I Gammel-Vrå havde de to Bindehunde, der stod ved hver sin Side af Vindebroen. Den ved den vesterste Side, den stod og peb og hvælte om Natten, for der gik Skidteri. Den var også så mager fremfor den anden. Der var en bitte Sti fra Hundehuset og hen omkring Gravene og blev henne i noget Mogværk der. A har stået op mange Gange og løst den, og så rendte den...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og det...
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
En mand pløjede i nærheden af Hønshobn i Jetsmark over en høj med forslidte jærn og magre heste. En nisse kom op og bad ham om at vælte den sidste fure tilbage, der faldt så meget jord i hans middagsgryde. Manden gjorde det. Om eftermiddagen havde han ny jærn i ploven, og hestene trak udmærket. Der gik nu lang tid, så gik der bræk på ploven igjen. Manden...
På Engelsholms Ladegård var det forfærdeligt galt med Spøgeri, lav den gamle Risbæk boede der. Han kunde ikke holde hans Heste bundne om Natten og var jo tit arrig over det. Så var det en Aften, alle Hestene var blevne løse, og Karlene talte da til ham. Han var nu født en Højtidsaften og kunde se alt overnaturligt. Ved han kommer ud uden Døren og vil gå...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de kunde...
Endnu mens Justitsråd Hans N. Nørager levede, tjente der på Sandholt en ung Sypige ved Navn Ane. Hun var meget yndet, og en anden på Gården tjenende Pige fattede da Had til hende, og antog hende som Årsag i, at hun kom bort. Før denne Pige forlod sin Tjeneste, faldt hun på Knæ midt i Rorggården og udtalte en Forbandelse over den unge Ane Sypige, og det...
Den gamle Jens Damborg i Rold var god til at kurere kreaturer ogfolk, signe og stille ildebrand, og han kunde stille løbske heste som ingen ting. Det første var han især god til. Jens Skomager kom en gang der ind og vilde have ham ti! at kurere noget. Da ligger Jens Damborg i sengen med hovedet ned ad og benene op på en hylde, der var i fodenden af...
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de tider,...
En snedker i Nielstrup gik ned i skoven om middagen og dandste med el lekj ællingerne, ilav han skulde have sovet middagssovn. Men han blev så mager af det og kom til at se så ringe ud. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
I Spandet har der en Gang været en Herregård, som hed Spandetgård. Manden der havde et Slot i det samme Sogn i en By, som hedder Fjedsted, og så havde han Løngang fra Herregården op til Slottet. Denher Herremand var en grov udsvævende én, slem både til at drikke og hore. Han havde jo så mange Kjærester, og dem skulde han efterhånden have anbragt et Sted,...
Spandetgård
Da pastor Crone i fyrrerne kom til Herrested, fortalte den daværende 83-årige gamle degn for ham om geheimeråd Chr. Sehestedt Juul på Ravnholt, og om livet der i hans tid. Han vilde ikke underskrive på stavnsbåndets ophævelse for bonderne, og så kom han og flere lignende herrer en nat ned i kjælderen under Kristiansborg slot, hvor den blå jomfru stod. En...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
København
