Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bregnefrø er der for resten aldrig nogen der har fundet eller fået, og det er den største heksekunst, der er, at få dem. Der var en karl, som havde været henre at se til sin kjæreste, og så kom han på hjemvejen tværs over en hede. Det var en løverdag alten, og om søndag morgen vilde han til kirke tillige med hans kone. Den gang de kom hjem igjen fra...
Man har hørt selvmordere græde i moders liv. Enkelte kunde se, når et selvmord var nær for hånden, og kunde sige til andre, når han gik forbi: Ham ser vi ikke mere. Man kunde se en sort hund følge dem, og Djævelen spøge for dem, til han fik dem. En mand tænkte på at hænge sig, men fortrød det, da han lagde rebet om halsen, navnlig da han mærkede, at noget...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i hans...
På Ringstholm Mark til venstre for Vejen ad Åstrup, altså på samme Side, som Gården nu ligger, står et enligt Træ på en lille, rund Høj. Man siger, at der kun har været ét Træ Mage til i hele Danmark. Det bar røde Bær, og vi Børn kaldte det et Fuglebærtræ. Da en af vore Konger var i Besøg på Palsgård, forbød han at lade dette Træ omhugge. Ane Johansen,...
I Kjong præstegård og på gården Filstnip havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjong. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå...
En Kone i Flade hendes Barn var forbyt. Troldungen lå og skreg hele Tiden og vilde altid bæres og ikke lære at gå. Sådan havde de den et Års Tid. Når de så ind ad Vinduet, kunde den hoppe omkring, men når de kom ind igjen, var den lige så dårlig som før ... . Hun skulde gjøre Ovnen brændende hed og så brygge i en Æggeskal .... »Nu har jeg aldrig set Mage....
I Dagbjcerg Dås har der jo boet bjærgfolk. En gang havde bjærgkouen tabt siu nogle, og folk horte, hvordan hun gik og jamrede sig over tabet af den. En mand, som pløjede i nærheden, fandt en ualmindelig stor nogle, som han aldrig havde set mage til. Han tog den op og hængte den på ploven, men som han kort efter havde fjæinet sig lidt, var noglen...
Tyholm
Gården Østertoft var i sin tid bortfæstet til en mand, der hed Anders Toft. Han kom snart til stor rigdom, og derom fortælles følgende: En tjenestepige, Mette Barbesgård, skulde en nat sidde oppe ved en ko, der skulde kjælve. Da det var overstået, gik hun ud i laden for at hente en visk hø til koen, og der fik hun øje på en skikkelse, som stod henne i en...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Der var en Gårdbo i Stempegård i Børglum Sogn det var da i den ene af de to Gårde af det Navn, og han havde en rød Ko at passe, og den skaffede han Foder til. Nu var det en Bestemmelse, at han hver Aften skulde have søde Grød og Smør i Grøden, og det fik han jo i flere År. Men så var det en Aften, Konen vilde have ham lidt til Bedste, og så kom hun Smør...
På Ærtbolle udflyttermark er der en stor, flad høj, der kaldes Bred høj. En dag for mange år siden gik en mand og pløjede på nogle agre, der går til højen med den ene ende og bærer navn af Bredhøjsagre. Som han nu en gang, mens han går og pløjer, kommer op til Bredhøj og vil til at vende, ser han, at der på højen ligger en ovnsrage og en skade, og begge...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Fru Ane Søe på Kjølbygård var så gjerrig, at hun ikke nænnede at få sit korn malet i nogen mølle. Hendes piger skulde derfor op 23, ja undertiden 4 timer hver morgen før dag for at male på hendes håndkværn. Da de en aften bad fruen om at blive fri næste morgen for dette besværlige arbejde, så svarede hun ja. »Men så skal 1 blive i eders senge, så skal...
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
Da Bjærgager kirke skulde forsynes med klokke, var der to på vej her op fra Tyskland, men den ene forliste i Vesterhavet; den anden blev hængt op i Bjærgager kirke, men har en underlig længselsfuld klang, og de gamle her i sognet siger, at den kalder på sin sunkne mage. Andre hører den stadig sige: "Mi måg er henn!" Nogle fortæller, at der var tre...
For mange år siden kjørte gårdmand Ole Pedersen i Bar up forbi Elverhøj, som ligger i Hellested sogn, og vilde til Kjøbenhavn. Da hørte han nogen inde i højen sige: "Jeg skal rage, og jeg skal bage, og jeg skal følge Ole Pedersen til Kjøbenhavn." Da Ole Pedersen nu ikke skjottede om sligt følgeskab, vendte han om for at kjøre hjem, og da han nu atter kom...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
