Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De æ fæfærdelig mæ dæd glatteis: om glat føre; di hår et gåt øwwso/n te hinåån : ser galt til hinanden : lojjwarm : lunkent; æ hund ga en gof æ sæ: lille gjæf; alder en grøsel: ikke den mindste smule: en slem glins: rå vind: nask i sæ: tage dygtig fat på maden; en rigtig gorbones: et skjældsord: han hår ildtwaud, monndwa>?d, hjåUand. gluend wand: om...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
I den tredje dal (?), som nu kaldes Rismarken, i gamle dage Dameris, vistnok af de buske, som findes der i overflødighed, er en høj, som kaldes Østedhøj. Ved denne høj viste sig mange spøgelser i gamle dage, og man fortæller følgende historie om en kvinde Margrete Skjeldvigs. Da hun en gang vilde gå til gården Elmehinde for at låne et kvindesraykke til at...
Når man klæder lig, må man ikke sy ligtøjet på, men fæste det med nåle; ti lige så mange sting som bliver tyet på ligtøjet, lige så megen pine skal den dode (eller den levende, som syede) lide. Møen. Kr. Østergård,
Der grasserede al tid noget til højtid i det her hus, meu det var jo, mens det gamle hus stod. En greve til Frisenborg var i Kjøbenhavn på en rejse og var ude at kjøre en dag. Da kom en lille dreng for nær til vognen, og greven giver ham en lille snært af pisken. Så siger en gammel kone: »Det slag skal De komme til at fortryde. De skal komme til at piske,...
Et selskab kom til Marienborg ovre på Møen og var der om natten. To og to fik et værelse. Det ene par så en ung dame komme skridende gjennem værelset og vridende sine hænder, medens de andre to havde set en grøn jæger med kårde ved siden. De kom næste dag til at undersøge, om der ikke var noget, og fandt da en hemmelig gang fra gården ud til klinten, og i...
Stander: lille firkantet bord til afsætte en lysestage på, som var fastgjort deri. Den kunde skydes op og ned, når der skulde lyse højere eller lavere, og den kunde også let flyttes omkring i stuen. Lintrup. På Rømø brugtes en messingopstander; fissimand: lille lampe med væge og uden glas. Thade Petersen.
De kunde ikke få Dagbjærg kirke bygget, for det blev revet ned om natten, hvad der byggedes om dagen, og ingen kunde forstå, hvem der gjorde det. Sådan var de ved at lægge grund fire gange. Da lovede bygmesteren bjærgmanden den første mø, der kom som brud til kirken. Bygmesteren var gift og havde en datter. Tiden kom, da hun skulde giftes, og da de vilde...
Der boede en Troldkjælling på Møen, og da Vemmetofte Kloster var bygget, kunde hun ikke lide at høre Klokkerne der ringe, når hun gik nede på Stranden. Så tog hun en mægtig stor Sten og lagde i sit Hosebånd (andre siger: i sit Hårbånd), og den slyngede hun imod Klosteret for at ville knuse det. Men Båndet brast, og Stenen faldt ned i Havet et lille Stykke...
Der siges, at der skal ligge en mø begraven udi Mørke skov, kaldes den vænne mø, og haver der været folk og gravet på samme sted, hvilke derover er underlig komne fra sindet. Risseberre s., Bjerre og Nørre-Asbo herred. Præsteberetu. t. Ole Worm.
Midt på Rødsten mark har der været et kapel, hvoraf der nu kun findes ruiner. Der hen begav sig på st. Hans dag mange syge og lagde gaver på disse ruiner. Andre rejste på samme tid i håb om helbredelse til den hellige Severin i Kipping med indtrængende bønner og medbragte desuden gaver, for ved hans magt og hjælp at få den tabte sundhed tilbage. stege,...
På den her side af fjorden var kvindfolkene altid pyntede med røde ærmer og havde røde hjemmevævede bånd på deres skjorter, og rødstribede torklæder. De holdt meget af rødt og gult og pralende farver. Men nord for fjorden har jeg aldrig set rødt på kvindfolkene, det var grønt og blåt og hvidt i striberne. C. Brøgger, Ravnkilde.
Ved Dame er der to hoje, som ligger på én mands ejendom. I de hoje har der en gang været en lindorm, og den har en præst, som hed Anker Bork været i lag med. Denne her Anker Bork har min bedstefader tjent for karl hos. Folk der i Dame vidste ikke, hvad det var, der boede i hojen, men de kunde se, at det havde fast bo i denne og havde sin gang over i den...
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Mellem Kjeldby og Pollerup på Møen er en Bakke, som i daglig Tale bliver kaldt Rikle Banke. For en Del År tilbage var man ikke så glad ved at færdes der forbi ved Nattetid, da man sagde, at det spøgte slemt der. Det var på den Tid Skik, når der skulde være stort Gilde i en Gård, at der Aftenen før Bagningen blev bragt Mælk dertil af de indbudte...
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
Der var et par kjærestefolk, og fæstemanden drog på udfærd. Ved afskeden svor hans mø, at hvis hun brød sit løfte, vilde hun tilhøre Fanden. Han blev længe borte, og hendes hu vendte sig til en anden, til hvem huu også blev viet, men bryllupsaftenen kom en fremmed gjæst til huse, det var Fanden, der kom for at hente bruden. Den fremmede kom til at spille...
