Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Som en ung Pige på 16 År kom jeg til at tjene på Eskholt her i Sognet. Manden, en Proprietær Clausen, var kommen dertil fra Aldebertsminde, og det var hans Sædvane næsten hver Dag at gå ind til Vejle og ikke komme hjem igjen inden ved Midnatstid. Jeg fik så et lille Kammer at ligge i for mig selv, der var i Enden af Huset, som vendte ud til Vejen. Så en...
Der var en karl, der rejste så langt omkring, og han var kommen ind i Afrika. Der kom en herre og kjendtes ved ham, som han aldrig havde set. Da sagde herren: «Det var dog mærkeligt, for jeg har boet på din faders gård i mange år og er der bleven behandlet så godt.» Her var han herre om vinteren, og han var så glad ved den her karl, og han blev der den...
En Tante af mig, som nu er død, var for mange År siden på Tjele og lærte Husholdning. Lige før Jul havde de en Aften meget travlt med at bage Småkager. Om ved Midnat gik Jomfruen i Seng og bad min Tante passe på de sidste Kager. Varm og ophedet gik hun ud på en Altan og hørte der en yndig Musik. Hun kunde forst ikke begribe, hvad det var, det var ikke...
Der kom to Tater-kvindfolk til Røved og bad om husly for natten. Men der blev den ene syg og fødte et barn, og folkede måtte hente både koner af byen og jordemoder til hende. Hun blev der en måned, efter at hun havde fået barnet og da kom der to mænd med så meget fødevarer og drikkelse og andet, og så gjorde de et stort gilde for byens folk, alle dem der...
Hornslet mark
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Næst ved denne kiste står en anden med læderbetræk og messingbeslag, meL uden våben og inskription, så at der ikke vides noget tilforladeligt om den afdødes person. Imidlertid har sal. fru gehejmerådinde Edel Margr. Krag i hendes levende live berettet, at det var en adelsmand, som omkom i et slag i Tyskland og havde været forlovet med hendes moster. Dette...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Der var en Kone nede i Kolpen, hun gik hen og hængte sig selv. Hun var en helt ung Kone og Datter i Gården og var nylig bleven gift. De sad så ved de gamle, men det blev den unge Mand kjed af og vilde have Skjøde på Gården. Det vilde de gamle imidlertid ikke gå ind på, og så blev han mærkelig og noget ond ved Konen, for han mente jo, hun kunde nok have...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Der lindes i det mindste 1/s mere sjæle i sognet som for 60 a 70 år siden. Folkets kundskab er bedre som for de åringer. Især siden forordningen er indført de conformandis. For nogle og 30 års tid var smukke opvækkelser i sognet, så at der syntes mere alvorlighed iblandt folk som før, ligesom endnu kjendes en mærkelig, forandring, banden og sværm,...
Lige før Jul passerede noget mærkeligt for en Karl, der tjente i Lyngholm. Han var en Aften gået en Tur ned til Hedegård i Hvidbjærg, og det var så inderlig godt lyst Måneskinsvejr, og han kunde se alting. Da han kommer så til den Høj, der ligger på Marken norden for Vejen, og går forbi, da er den lige så overbelagt med levende Tørvebassier. Han står og...
En 2, 3 drenge var nede i skoven at passe køerne. Da så den ene en lille rod dreng komme og give et slag på en ko, så den blev hofteskreden og lam af det. Folkene havde tro til, at drengene selv havde gjort det, men det skulde være mærkeligt, da mandens egen søn var med. Ry.
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der ligger en Gård i Rubjærg, der hedder Kaj holm. Nu er det en almindelig Bondegård, men i gammel Tid var det en adelig Gård. Der spøgte det i Laden, og mange forbifarende har sagt, at de ved Nattetid har set et blåt Lys brænde der inde, og Kreaturerne kunde fare op om Natten og brøle, men når så Folkene kom ud for at se, hvad der var i Vejen, så lå...
Efter pestens tid var der ikke uden ét eneste kvindemenneske i Gjerlev by, og hun blev kjendt med et mandfolk langt vester fra, der ude fra Gassum eller Hvedsten. Da han skulde komme, var hun ved at feje spindelvæv ned, og så var pesten lige godt i huset endnu, og den greb hende straks, og hun lå død, da han kom. Det var mærkeligt nok, at hun skulde af...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Ved Udenøsbækken, der skiller mellem Vosnæsgàrds og Æ'rt/ro-godses ejendomme, bar det en mærkelig handel. Ved den ene side af den er der hoppentajer, og ved den anden er der frøer. I den søndre side af Kålå er der tåser, og i den nordre hoppentajer. Altså er der ikke hoppentajer længere, end hvor Kalvø ejendom ender ad Mols-siden. De folk, der har fine]-,...
Min fader Jens Rasmussen var hattemager og tog til marked med hatte. Så havde han været i Hobro og kjørte hjem ad. Der var flere på vognen. Han kjørte hestene, og ved siden af ham sad en kurvemager. Bag efter dem kjørte en anden vogn, som havde stort læs, og de, der var på den, kjørte sagte^men begge vogne kjørte ud fra Hobro på én tid. Noget hen på...
