Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
En Gårdmand i Ønslev kunde aldrig få Smør af sin Mælk, og de havde Mistanke til en Kone, de troede kunde hegse. Så søgte de Råd hos en klog Kone, som boede der i Nærheden, og hun rådede dem til næste Morgen, når de havde skummet Mælken, da at tænde Ild i Bagerovnen og så koge Fløden der, og derefter hælde den udenfor. Men imens de gjorde det, skulde de...
I et lille hus vesten for Storholmgårdene i Ràsted boede for en 50 år siden en kone ved navn Met Lasses, som var en forvorpen heks. En gang var hun bleven fornærmet på konen i det gamle Tranested, der nu er ødelagt af flyvesand, fordi denne havde nægtet at give hende mælk i sin kande, og efter den dag blev mælken af Tranestedets køer så sej og blåplettet,...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
Vejle By er nævnet efter en Vidjebusk. Der var et lillebitte Hus ved den Busk, og det var den første Begyndelse til Byen. Den stod omtrent midt inde i Byen, som den nu er. Der blev så bygget mere og mere, og omsider blev det datilenKjøbstad. Men så brændte den. Det var i Syttenhundrederne. Det kom op ved en Snedker. To Drenge lå og legte med en...
Oves kone i Randum ved Løgstør var skrap til at hekse. Hun havde en handskefinger hængende over sin seng, og når hun trak i den, fik hun sin spand fuld af mælk, men hun sagde sam tidig som så: "Nu malker a Per Nielsens ko", og mælken gik så fra koen til hende. Eltang.
Tæt ved Vester-Klit der ude i Klitterne nordøst for Tværsted Kirke er en Bakke, som de kalder Ellebakken, og den har der været Ellefolk i. Nogle siger, at de har set Lys brænde på den, og andre, at de har set Nisserne sværme omkring uden for den. A var nybrætten og vilde se efter, om de havde et Kammer der inde, og a kastede og borede efter det, men fandt...
Der skal slåes hestesko i Fandens navn og kastes i mælken, eller fløden i samme navn kastes i ovnen og brændes. Kommer der nogen imidlertid til døren, så er det den heks, der har taget smorret fra dem. Den må ej indlades eller få noget der fra enten til låns eller til gave. j. B.
Når en ko havde kælvet, skulde man malke på knæ, for at mælken skulde blive god. Optegnet i Kristiansstad.
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
A havde en Søster, der tjente i Vejle, og var noget ældre end a, hun hedder Marie og bor nu i Skjærup, og hendes Mand hed Kristen Olesen og var Bødker. Så havde a været syg, og Marie foreslog mig da at komme ind til Vejle også og få Tjeneste der; det var nemmere for mig, mente hun. Hun fik mig også dertil, og a kom til at tjene ved en Bødker, der hed...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Hovpigerne på Krogsgård var i hostens tid ude ai arbejde på gårdens mark, og så gik deres drikke op. De gik da ind og bad om noget øl. Men den gang var pigerne ved at brygge, og de fik da intet. På tilbagevejen mødte de eancellirades (Bnuin). Han spurgte: Hvad vil I? De fortalte det. Da véd jeg da for Gud. at vi har mælk, værsgod og gå ind og bils...
I Lille-Horslund, Give sogn, boede for en 60 år siden en mand, som hed Niels Klavsen. Hans kone, Katrine, havde ikke det bedste ord på sig, man skyldte hende nemlig for, at hun kunde hekse. Der fortælles i alt fald som aldeles pålideligt, at en anden mand der i nærheden, Kristian Klink på Bygsted-Klink i Ringive sogn, aldrig kunde have flere end to køer....
Her i Egnen var der for nogle År siden en Husmand, der havde en Ko, som malkede temmelig godt, men så skete det en Tur, at hver Morgen han kom ud til dem, da var den malket. Han holdt nu Vagt i Kostalden for at se, om der var nogen, som kom der. Men der kom aldrig nogen, og Koen var alligevel malket. Så gik han til en klog Kone, og hun sagde, at han...
