Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
Der boede en stor heksemester her i Vinding lige ovenfor Frederiksgave, han kaldtes Niels Skovfoged. En gang kunde de ikke få smør på Horstedgård og døjede svært med det. I hele to måneder kunde de ikke få smør. Fløden frådede og blev ikke til mere. Folkene prøvede alle mulige råd og lod floden undersøge, de havde dyrlæge ved køerne, men lige meget hjalp...
Dorthea Lisby i Fjaltring fortalte folgende: En aften i mørkningen vilde hun gå op i et svalt kammer, der var oven for storstuen, med nogen mælk. Da så hun storstuen fuld af folk, så hun ikke kunde komme om ved dem. Hun satte så mælken på dragkisten. Med ét hørte hun et stort klask mod gulvet, og da hun gik gjennem doren tilbage, strøg én sig lige forbi...
Der var en kone i Hjermind, de kaldte Kok-Stine, og hun var bekjendt som den største heks dér. Aldrig turde de lade hende se mælken og kjærnen. Hun kom altid ind ad kjøkkendøren, endda det var skik ikke at gå der ind hos bønder. En dag, jeg stod og kjærnede, sà vi hende komme, og så sagde min moder: »Det er et grimt kvindfolk, der kommer, lad hende ikke...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
En herredsfoged fra Fredericia havde forretninger i Treide en varm sommerdag. Konen i gården, hvor han tog ind, vilde bevan-te ham med et fad tyk mælk med sukker og flode på. Så siger hun: Æd, æd, br. justitsråd, æ swin skal hå ed iliwal. Dertil svarede han: Tak, lille moer, vi skal heller ikke v,ære svinene for nær. vru Borgen, Nordby.
Der var en lille pige, som havde læst i hende3 bedstemoders Cyprianus, men det vidste ingen, før en dag hun havde været ude på markeu med nogle andre børn. Dem siger hun til: »Vil I tro, at jeg kan malke jeres røde ko, som står hjemme i stalden, mens jeg er her ude?« Det vilde de ikke tro. Så stak hun en kniv i ledpælen, og så sprøjtede mælken der ud af....
Når en fodrer med toplyng, bliver floden så tyk på mælken, te en kan sætte en ske i den, og den kan blive stående ret op. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
Heksene kan også stikke knive eller syle i loftet og malke mælk der af, ligesom man malker køer. Når så blodet begynder at komme, da ved heksene, at den mands køer, mælken kommer fra, ikke har mere i yveret. Således var der en gang en lille dreng, der sagde til naboens piger, der skulde ud for at malke: »Vi har ingen køer, men min moder malker mælk af to...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
Om morgenen fik de ollebrød og spegesild her omkring. Om middagen var det mest kål, for om søndagen kogte de så mange kål, te de kunde få et måltid hver dag hele ugen igjennem. Når kjødet slap op, så spiste de sild til kålene. Om aftenen fik de melgrød og mest sur mælk til. Mælken skulde sættes op på hylden over kakkelovnen, for at den snart kunde blive...
En enkekone i Svejstrup kunde ikke kjærne for nogen sag og heller aldrig få mælken til at koge. Der boede en klog mand, Peder Johansen, lige over for, og han kommer så der over og siger: »Ja, det skal a missel nok kurere dig for.« Så gik han ned i nødset til køerne. Han havde forbudt dem at komme der ned, og nu blev der sådant spektakel der nede. Konen...
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
På Skive Kirkegård i det sydvestre Hjørne tæt ind imod Kirken ligger tre gamle Ligsten med megen Indskrift på. De ligger der over en Familie Ronbjærg, der havde ejet en stor Kjøbmandsgård i Byen, som Kjøbmand Dige siden kom til at bo i. Folk fortalte, at Madame Dorrit Ronbjærg gik igjen der nede i Gården, fordi hun i levende Live havde brugt falsk Mål og...
I Billum boede en gammel kone, om hvem de sagde, at hnn kunde prikke i en sætte, og så kom mælken i den. Vi havde en provst Sehested, han sagde til hende, at hun kunde samle lige så meget smør som alle bykonerne. Hun svarede, at hun havde ikke andet, end hun havde med Gud og æren. Så siger han: "Det har jeg ikke sagt, at du ikke havde det med Gud og æren,...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet og...
