Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone i Understed kunde hekse og plejede at skabe sin søn om til en ræv og sende ham over i et andet sogn at stjæle gjæs. Manden i en gård dér havde hørt tale om det, og da han ser en mistænkelig ræv komme luskende, siger han til den: "Nå, er det dig, bitte Jens!" Så blev ræven til en dreng med et rødt forklæde på hovedet, og det var netop heksens...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Tre saltsten kommet i mælken er god mod forhekselse. Voldby.
da-etk-ds_07_0_00788
Ved Sjørring i Ty var der også rovere i en bakke. Om natten lagde de lænker ud over vejen og tog sådan folk og plyndrede dem. Så var der en kone, som vilde se at robe dem, og hun gav sig ud for et fattigt menneske, fik noget surt mælk i et krus og gik ved nattetid der ud ad. Da hun nu fornemmer, at hun kommer i lænken, så lader hun sig falde og får hendes...
Mælken af en saltet Sild, afvasket i Vand, tagen hver Morgen en Time før man drikker Kaffe, er god for Svindsot.
Fiskerkonen Marie Avgust i Byskov, Ønslev Sogn, havde en Ko, men den vilde hun ikke sælge Mælken af til Mejeriet, for det Vorherre havde betroet hende Koen, og så vilde hun også selv have Arbejdet med Mælken. En Gang blev Fløden skummet af hendes Mælk om Natten, men hun vidste nok, hvem det var, der havde stjålet den, sagde hun. Hun sagde også, at hun...
Kristoffers so i Vandel var bleven syg, og så skulde a kjøre over og hente Hans i Amlund. Konen vilde ikke haft ham med, men han vilde dog nok selv. »Men a skal have alle mine poser samlet med mig«, det var en hel del lærredsposer, og a kommer til kjøren med ham, og vi kommer over til Vandel. Han kommer så ud og ser på soen. Ja, det var et skarns...
I Savstrup, Oddense. var en kone, der sagde til hendes pige, da hun skulde ud at malke en ko, som lige havde kjælvet, om hun nu forstod at si den mælk op. Jo, det forstod hun nok, for hun havde tjent på en gård i tretten år, før hun kom der. Så går hun og kommer tilbage. A tykte, du kom så hastig fra det, sagde-konen, hvordan gjorde du det? Ja, hun...
Som Knægt så a en Gang nogle Kunster nede ved Lindeballe Kro. Der var en Mand, der rejste omkring og viste det. Der lå et langt Stykke Træ, og det krøb han igjennem. Vi stod og så på det. Men så i det samme kom der en Pige med en stor Ville Hø i hendes Forklæde, og hun sagde: »Er I ikke klogere, kan I ikke se, han kryber oven på det.« Så blev Manden gal...
At Give sogu har været berømt for sine hekse, er endnu i frisk minde, da det kuus er henved en 40 år siden, at den største heks Hyttede fra sognet, og30 år siden en mindre heks dode. Den fremmeligste afheksene boede i et lille forfaldent hus, der lå på heden syd for Give by, hun var kjendt under navnet Maren Hus. Det var ret et uhyggeligt menneske at se,...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Når en ko går ud for at vandes første gang, efter at den har fået kalv, stikkes der eu kniv oven i dørhammeren, eller der lægges to halmstrå i kors udeu for døren. Så kan ingen forhekse mælken. Fyn. Jyll. K. P. Dalin.
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
Hans Kristoffersen i Bræsten doktrede ved søer, som vilde bide deres grise. Hau var ganske ene inde ved dem en tid. Han bentede kirkemuld om natten og kom børfrø i. Man mente, at ban gav søerne noget ind, så mælken faldt til. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og ingen...
Min plejemoder var fra Egå og tjente Niels Andersen der. Der var en nisse, og han kom om ved hende mange gange. Da hun var ræd, sagde han, at hun skulde ikke være bange for ham, han skulde ikke gjøre hende nogen fortræd, for han kunde jo nok mærke, at hun kunde se ham. De malkede al tid deres køer ude ved en esk, for der havde han hans bolig, og så havde...
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Der boede en heks ovre på Katrup mark. Hun var lidt lam, og det havde hun fået ved at være skudt med en sølvknap i hareskikkelse. Folk turde ikke låne hende noget, som kunde drejes rundt, f. eks. kjærne, sold, skjæppe, for så troede de, hun kunde tage deres smør af fløden, så de ikke kunde kjærne den. Mælken kunde hun tage ved at malke hjemme. Testrup...
