Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vi kan tit ikke få smør; så tager jeg en stump jærn, lægger den i ilden, til den er gloende rød, og kaster den derpå i kjærnen. Den kone, der har forgjort mælken, vil da snart komme og have en rød streg over næsen, og når det først er opdaget, hvem der bærer skylden, så får vi smør igjen. M. K.
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
De gamle har haft til mundheld: Der er kobberporte for Ry. Det har nu også været en stor by en gang, og der er tre store kobberporte fra den bleven smidte ned i Mos sø af en kjæmpe. Så vilde de en gang prøve på at få dem derfra, men det kunde de ikke, undtagen de kunde få dem trukket op ved tre tyrkalve, der skulde fødes op i tre år med ene mælk og ikke...
Min moster fortæller: Jeg har ikke hort varsel mer end én gang, det var, da Hanne Marie tjente her, og hendes søster til Jakob'es; så var det en eftermiddag, at hun om her hen med den lille Mathis, og sad og snakkede. Vi havde kyllinger, der gik i vor forstue, og de havde slået to tallerkener i stykker, de havde haft mælk i. Sådan ved lag lige for solen...
Barselkvinders bryster, når de pines af mælken. Så tag en børste, som man borster og reder hår med, og borst brysterne tit om dagen avet om dermed. Probatum. Af et gi. håndskrift. Mad. Dreyer.
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
I Størtum var der en gang en gammel kone, som døde, hun havde boet sammen med hendes søn og hans kone. Da hun så var begravet, gik hun igjen og var helt hvidklædt, hun gik og rodede inde i sengen ved børnene og ude i loen. Så så de efter i sengen og fandt der nogle nøgler garn, og i loen hang der et rødt skjørt, som havde tilhørt den døde. Det tog de da...
En gammel kone, som hed Barbara, var i ry for trolddom. Når pigerne om middagen gik ud for at malke, så satte hun sig bag ved et gjærde og malkede nogle træpinde, og derved tog hun mælken fra køerne, så bønderne fik ingen. E. Trier. Fra Lendemark.
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
I Åby var skorstenene nogle steder murede op af skudtorv fra Yildmosen. Disse torv brugtes også til ydervægge. Der kunde let gå ild i lyren, og skete dette, så kravlede man op og slog til den, så den fløj ned i møddingspølen, hvor ilden slukkedes. De havde en muret pald ved kakkelovnen. Nar der kom en fremmed ind, blev der sagt: "Sæt dig på palden!"...
I gamle dage var der kommet en lindorm på Ydby kirkegård. Den voksede og blev meget farlig, ti den vilde tage både mennesker og dyr, og til sidst var den så lang, at den nåede helt rundt om kirken, så ingen turde komme der. Så hittede manden i æ Kjærregård på råd. Han lagde en tyrekalv til, og den fik i fire år al den nymalkede mælk, den kunde drikke....
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet end...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
I Kvægpestens Tid 1784 eller 94, ja det var vist 94, var der en Enke, som havde en Gård i Skjoldager By, det var netop Moder til Lave Nielsen, og hun indrettede så 3 Båse nede i den nordre Side af Dæmningen, og der havde hun 6 Køer stående i al den Tid Pesten var her, det var omtrent en 3 Fjerdingår. Hun passede dem selv og boede i en lille Jordhytte, som...
En kone havde kommet vand i mælken til de fattige, og så gik hun igjen. Hun spøgte i et vist kammer. En mand tog sig på at ligge der. Der blev så lyst der inde, og så kom hun i grå klæder og grå indertrøje og stod for ved ham og gjorde tegn til at ville i sengen. Men først skulde hun have noget skrevet. "Hvad er det?" siger han. Det var en regning. Ja,...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen. »Her...
