Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl i V. fortalte, at da han kom forbi en stor gård ved navn St, så han, at der ud for gården kom en skikkelse slæbende hen imod ham. Han blev meget angst, og alt blev sort rundt omkring ham. Han vidste ikke i sin angst, hvordan han skulde komme den forbi, men da mindedes han, at hans broder havde sagt, man skulde i et sådant tilfælde bede sit...
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
Min Onkel Theodor Matzen var Skibstømrer, og han sejlede da med et Skib og lå nede i en Kahyt sammen med Kapitainens Søn. Så en Aften havde han haft Vagt, og hen på Natten sagde Kapitainen til ham, han skulde gå i Seng; »det bliver rimeligvis strængt Vejr, og der kan måske blive Brug for dig.« Han gik så til Køjs, men da han havde ligget og sovet noget,...
Præsten fra Ry og præsten fra Søndervissing var meget gode venner. Hver eneste søndag eftermiddag året igjennem var de sammen, hveranden søndag det ene sted, og hveranden det andet. Folk mente, at begge to kunde mere end deres fadervor. Altid red de i besøg. Når så den præst, som bavde været hos den anden, skulde hjem om aftenen kl. 10, flyede altid den...
Min moder var omme fra en by, som hedder Varnæs, og der fra fortalte hun følgende sagn. I min bedstemoders oldemoders tid havde de flere aftener i træk hen på efteråret seet en mand i en mørkegrå kjole vandre frem og tilbage foran Syvman dsskov en, ligesom han manglede noget. Netop lige ved var en løkke, hvor hun skulde ud og malke køer, men den mand var...
I Skuldelev i Horns herred boede for længe siden en gårdmand, hvis kone lå i barselseng og en nat blev bortstjålet af noget troldtøj. Manden fik tilladelse til at gifte sig med en anden kone. Men så en dag han havde været ridens i Roskilde til marked, at han pa hjemvejen om aftenen kom forbi et sted, som kaldes Brandbjærg, så han sin første kone gå og...
København
Da jeg var en stor knægt og tjente i Allerup en god mil fra Odense, fortalte farfar, vat der noget efter jul et stort gilde, hvor jeg tjente, og tredje dags aften skulde jeg kjøre kogckonen hjem, hvad jeg rigtig nok ikke holdt af, da jeg hellere vilde blive hjemme og more mig i gildesgården; men én skulde jo til det. Samme kogekone boede på Sønder- Nærå...
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet en...
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
Bindebrev til Jeppe Christensen, bunden på tamperd&gen af P. M. Nielsen. Ja, gode glade dage jeg altid ønsker dig. som hjærtet kan behage, lev stedse lykkelig. Plaser i ungdomsalder er livets halve lyst, hvad man uskyldigt kalder opmuntrer sind og bryst. Ej kunstig er den måde, du loser dette på, og dersom jeg må råde, jeg frihed snart dig spår, gjør...
Da den sorte Død rasede her i Landet, døde alle Folk i Dallerup og Låsby Sogne med Undtagelse af en Mand og en Kvinde, hvilke da forenede sig i Ægteskab og levede et lykkeligt Samliv til deres Dages Ende. L. Lassen, Tovstrup. Dallerup og Låsby Sogne, Gjern H.
På marken nord for Jandrup ligger to høje, hvori der har været bjærgmænd. Den ene kaldes Lerpotshøj, fordi den ligger i et stykke fællesjord, hvor der er lerpytter. Den anden kaldes Påhøj. To mænd gravede en gang efter skatte i Lerpotshøj. Jandrup by i lys lue. Så sprang der to vildsvin ud af højen. Menende, at vildsvinene også var værd at tage med, og at...
Om Oberst Ahrenstorff, der var Fader til Frederik v. Ahrenstorff og ejede Visborggård, fortælles der, at han var gift med en rig Dame fra Sachsen, men de levede ikke lykkelig sammen. De havde nemlig en Mademoiselle til at undervise Børnene (den unge Ahrenstorff og hans Søstre), og hun og Obersten havde Omgang med hinanden. Dette kunde Oberstinden...
Det blev til sidst troldpakket alt for utåleligt på det jyske fastland, og de besluttede da at udvandre alle sammen og bosætte sig på øen Fur nord for Salling, hvor de mente, de kunde være i sikkerhed. De strømmede alle til Sallingsund, men her måtte de standse, ti over vandet kunde de ikke komme uden færge. Til den ende fik de da en færgemand til at...
I forrige Tider var det jo meget mere småt ved Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skrædder i Vædersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan omkring...
For henved et par hundrede år siden var Morten Lime præst i Brørup og Lindknud. Han havde som så mange andre præster på den tid lovet at ægte formandens datter, men da han havde fået kaldet, glemte han, hvad han havde lovet, og giftede sig med en kjøbmandsdatter fra Frederits. Hun var imidlertid ikke af den bedste slags og ærgrede sin husbond meget. Det...
Berettes af gamle folk her i sognet, at deres forfædre haver sagt, det første munkene vilde lade bygge Svanninge kirke, da haver de funderet den på et bjærg, kaldes Stålbjærg, hvis de lagde grundvolden om dagen, blev opkast og ødelagt om natten, hvorfore de opholde ydermere at bygge, søgte derfore efter et andet bekvem sted, fandt de et kors liggendes på...
Haldum Kirkes Spir skal en Gang have været 15 Alen højere end det nuværende. Et Skib, hvorpå befandt sig tre Søstre, var en Gang kommet i Havsnød, og det kunde ikke finde til Land, men så fik Folkene derpå Øje på Haldum Kirkespir, og så styrede de efter det og kom lykkelig til Land. Af Taknemmelighed for deres Frelse skjænkede de tre Søstre til Haldum...
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
