Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mit 19., 20. årtjente jeg en enke i Brendeskov, Gudbjærg sogn i Fyen, som var meget overtroisk. Når kreaturerne skulde bindes ind om efteråret, skulde de, som bandt dem, have vanter på. En gang kjælvede en ko, og kalven skulde lægges til. Hun gav ordre til at sætte den ind i et hus, som var fuldt af halm. Da vi havde tomme rum nok, foreslog jeg at sætte...
Til Hellevad Kirke knytter sig mange Sagn. Et af disse Sagn lyder således: Da Kirken skulde bygges, blev der Sten kørt hen på det Sted, hvor man vilde have, at den skulde ligge. Men hvad man kørte hen om Dagen, blev nedrevet og bortført om Natten. Mesteren, som havde påtaget sig at bygge Kirken færdig til en bestemt Tid, var meget kjed af, at han ikke...
Først i Århundredet var der en Præst i Fjelstrup, som ikke vilde præke om Djævelen. Det tykte Beboerne ikke om, og de blev opsat på at ville af med ham. De søgte vel om det nogle Gange, men det vilde ikke lykkes. Så mødte de mandsstærke en Morgen tidlig ude ved Amtmanden, bevæbnede med Leer og Forke og omringede Amtshuset og truede Amtmanden med at ville...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han kom...
Kloge-Niels eller Niels Herre i Kirkeby sogn ved Sveudborg lavede lykkepinde af flyverøn på et par tommers længde og prydedede dem med forskjellige indsnit. Når én bar en sådan hos sig, vilde lykken følge ham. Han solgte eller gav dem bort. Når en sådan lykkepind faldt på jorden, så duede den ikke mere, før Niels fik den gjort i stand igjen. P. Jensen.
Kværndrup Fyen
Smider man siue brugte træskomåtter uden at spytte på dem, og lader dem ligge hele, og et dyr kommer over dem. kan det hverken lykkes eller trives. A. C. P.
Ikke alle har lige godt held med biavl, og ved dødsfald hænder det ofte, at den afdøde tager lykken til bier med sig i graven. 185051. J. H. Riis, Barsmark.
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
Tørrer to sig på samme håndklæde på én gang, så tørrer de lykken fra hinanden. Jørg. 11.
IHillestrup, Idestrup sogn, er der en jordlod, som kaldes Kranget, og den har været ejendom, så længe folk véd af at sige, mens alt det omkringliggende har været fæstegods. Man siger, det kommer af, at den har i gamle dage været aflagt til kirkeplads, den gang Idestrup kirke skulde bygges; ja, der var nok endda begyndt at bygge der, men det kunde ikke...
I gamle Dage så man undertiden Store-Vårbjærg stå på fire glødende Pæle og Ildsluer brænde under Bakken om Natten. Men når man nærmede sig, forsvandt det hele Syn. Hvis det havde kunnet lykkes at kaste en Salmebog ind under Bakken, måtte den blive stående på Pælene, men det lykkedes aldrig for nogen. (Jens Johan, Alstrup.) A. Pedersen.
I en gård, som var bygget på en bakke, havde de meget uheld med deres kreaturer, hestene blev så magre, at de næppe kunde rejse sig, koerne kunde ikke malke, og folkene var nær gået til grunde. En dag kom så eu kone, som de kaldte kloge Maren, og for hende klagede konen da sin nod. "Ja," sagde Maren, "jeg er også kommen for at sige dig, hvad I skal. Ser...
Egvad Kirke. En Murer havde påtaget sig at få Kirken færdig til en bestemt Tid; men det vilde ikke lykkes ham, og han var meget bedrøvet. Da kom en Bjærgmand og tilbød ham at gjøre den færdig, hvis han vilde tilhøre ham. Men kunde han sige ham hans Navn, skulde han være fri. Han troede ikke, det var så svært at få Navnel at vide, og gav Loftet. Nu gik han...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Der er en gammel Gård oppe allerøstligst i Øse, der hedder Gravlund. Den ejedes af en Ungkarl, der hed Jens Thomsen, og han havde en Pige at tjene der omme fra Hostrup vesten for Varde. Det var jo Snakken, te hun gjærne vilde have haft ham, men det kunde nu ikke blive til noget, og Folk vilde så have til, hun druknede sig selv, hun druknede da i alt Fald...
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
Emeld Synder-Owle å Sorrerup ned ad æ mark der K en lille lvk, dæ hed Pugholm. De navn har en fået a to puger, den jenn kom fra Synder-Lvle mæ et las halm, som lian haj hindt dær, den ån kom fra Sorrerup. han vild ha æ halm m:e tebåg te Owle. Di kam te å slås å sprat i æ jord, te dæ bldw et lille bjærre, hvor æ vej gær over indno. Æ vuen mæ æ halm vældt...
