Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Spillemanden Søren Madsen kom tit i mit Hjem i min Drengetid. Min Fader var nemlig også gammel Spillemand. Han kunde aldrig blive så fuld, at han ikke kunde spille. Kunde han ikke sidde på en Stol, satte man ham ned på Gulvet i en Krog, og der sad han så og spillede lige godt. Han boede en Gang i Horne Sogn, og han har også boet i Ølgod. En Gang mødtes...
Æ kloge Dreng han døde nede i Kvavlund, og han blev så luset til sidst, te Lusene formelig sværmede i Rygbenene af ham, og han døde da af det. Søren Madsen i Tistrup og så ham de havde siddet og sviret ude i Varde, og så var de komne til at prale af hverandres Klogskab. De blev til sidst uklare over det, og så siger Soren Madsen, te han skulde gjøre ham...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
En gang kom en kone ind til Hans Vævers i Mørkholt, Oårslev. Hun kom da tilfældig ned i stalden for at se køerne. Da hun kommer ud igjen, er hun så fuld af lus, så det var svært at se på. Næste dag kunde køerne ikke malke. Jørg. Hansen.
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af samme...
Min moder fortalte, at hjemme til hendes faders i Kjærgård kom der tit nogle kjæltringer. De kunde have en halv snes på tiden. Når de lånte dem hus, og det gav et forfærdeligt knog, så kunde de have dem i 3, 4 dage. De løb så omkring i nabolaget og lånte dyner og sække og hylsklæder, for min fader kunde jo ikke nænne at jage dem ud. Dyner fik de dog...
Amtmanden i Ålborg tog ind til Peder Kjeldsen på Lerkenfehlt, når han var der på egnen, og så vilde han en gang gjøre gjengjæld og bød ham med til et selskab, han gjorde. Forskjellige embedsmænd var med og hele garnisonens officerer af tredje jyske. Da de skulde spise, tog Kjeldsen amtman di nden til bords, og de fik mange retter. Han var god til at...
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
I Siyvel i Hvidbjærg sogn på Tyholm boede en mand ved navn Kristen Nielsen, og folk sagde om ham, at han kunde mere end sit fadervor, ti han gjorde nemlig ikke så få heksekunster, men der var ikke mange, der var vrede på ham, da han altid hjalp folk med sine kunster. Så var det en dag, at han var nede i Helleris mølle i Hellerø, da havde mølleren en ko,...
Man må være forsigtig med at smide lus ned på jorden, for den, som går over en lus, får vandsot. I min skoletid sad jeg ved siden af en dreng, der var slemt luset, og var meget bangefor at komme til at gå over et sådant dyr. E. T. K.
Imens barnet er i kirke må moderen ikke spise, ti som hun smuldrer brødet og maden i sengen, så bliver barnet fuldt af lus. J. B.
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
Karen Marie fandt en pæn klud med en lus i. Kluden tog hun op, men blev så stødfuld af lus. Anders Rasmussen i N. smurte materie af sine bylder på en rose og kastede den på vejen, Ole tog den op, lugtede til den og stak den i et knaphul. Så fik han alle bylderne, til han blev af med dem på samme måde. Manden fra Stangerum fandt en sædefjæl på vejen, som...
Ser man første gang storken sanke, finder man noget. Andre siger, at man bliver rig. Næbrer den sig, får man lus. Marie Johansen.
Tæt ved Hornstrup kirke ligger en annexgård, og der skal i gamle dage have boet en præst. Han skal have boet der i krigens tid og været rig, men hvornår det har været, véd man ikke. Siden kom gården til en temmelig storagtig bondemand, men han var fattig. Til gården hørte den gang en temmelig stor skovlod. Der tjente en lille pige ved ham, som skulde...
For Modsot skal en have tre levende Lus bagt ind i en Pandekage, som en så spiser. Ane Johanne Nielsen, Skovby. Gjellerup S., Hammerum H.
