Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel mand ovre i Møborg, de kaldte Anders Donskjær, han kjørte til Lemvig med torv og havde to bitte sorte køer for. Det var nu hans skik at snakke med sig selv. Så snart han kjørte af pletten, gav han sig til at gjore regning over, hvor mange dramme han kunde få. Når a får nu mine torv af, der får a en dram og en bid brød, sådan faldt jo...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
En pige i Tårs var bleven bedåret, og så vilde hendes fader ikke have hende hjemme, da det blev åbenbaret. Så druknede hun sig i åen ved Li og blev derefter begravet, men fik ikke noget med sig at få barnet i. Så gik hun på kirkegården hver nat og havde ingen ro, og mange så hende. Endelig kom skolemesteren Per Gødrum i tanker om at tage en mand med sig...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres snit...
Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde kjøbe...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
I Vrå boede eu mand, som hed Niels. Han plejede at sætte et gravtræ til kirkemuren og steg så op herpå, krøb gjennem et vindue og stjal penge af blokken. Nu vidste man nok, at pengene blev tagne, meu man vidste ikke, hvem tyven var. Deu gang var Lund præst i Vrejlev, Høj Blich, der var svær til at vise igjen, var præst i Serridslev og boede i Nørhave, og...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
Bjærgmanden fra Garlbjærg hans kone var en gang i barnsnod, og så vilde han over til en kone i Debel og forlange hende til at komme og hjælpe. Der var en lille å imellem. Hun turde ikke vove at sige nej og fulgte med. Nu havde han lovet at skaffe hende lige så godt hen som hjem. Da hun var færdig, vilde han give hende en foræring. "Her har du noget, for...
Der var en mand, der tjente i et af Padhedestederne. Så gik hans kone op og besøgte ham, og så slog han hende ihjel. Dernæst tog han et af Padhede øg og lagde hende på og satte sig selv op også, og så red han hjem med hende, de havde et hus et sted nede ved Klemmen. Der puttede han hende så i sengen, for det skulde da se, som hun havde ligget i sengen og...
Det var i den Tid, æ Bjærgfolk vilde tage æ små Børn i æ Vugge, da var der en Bjærgmand, der havde taget sådan et Pigebarn en Gang, og da hun blev stor, så vilde han have hende til hans Kone. Hun bliver så frugtsommelig ved ham, men så kunde han ikke selv forløse hende, da den Tid kom, og hun kunde ikke få æ Barn, inden der kom en kristen Jordemoder til...
I Krejbjærg var en smed, der var så forfærdelig stærk, han hed Bærtel. En aften han gik over kirkegården, hvor der jo går en sti, som har været brugt meget før, men ikke nu, da kommer der et kvindfolk op. Han siger god-aften, og hun nøder ham så til, at han en vis aften skal gå op og forrette et vist ærende foran alteret i Krejbjærg kirke. Hvad det var,...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" "Jeg...
