Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Planter bruden en kvist af sin brudekrands, og den så gror, betyder det held og lykke for hende. P. Jensen. Ulykkeligt ægteskab.
Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han dårlig,...
Hundebid skal man læge med hundehår. Nu for nylig var der en hund, der bed præsten, og så tog konen (i Flade) og klippede en lok hår af halen på den hund og lagde på såret. Mors. E. T. K.
Imens brudefolk er i kirken at vies, skal klokkeren have godt opsyn med, at ingen hunde kommer sammen at bides, ti det forårsager klammeri i gjæstebudet.
Den gamle Palle i Voldtim var en dag til hove, og de var ved at kjøre korn ind. Det var vanskeligt vejr, og hovbønderne vilde gjærne have deres eget korn ind, men de skulde jo kjøre deres ind på herregården først. Nu holdt de jo der en hel række, 12, 13 i rad, med læs på bag efter hinanden og vilde gjærne have læsset af, men de skulde jo ind ad hovporten...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Stude by og Hemmeshøj by havde også hver sin nisse. De stjal fra hinanden, men det gik tilbage for Hemmeshøj mænd, for Stude-nissen var så stærk, at han kunde koste den anden væk. Så fik Hemmeshoj-nissen en karl lokket til at krybe ind i en sæk, som var fyldt med halm, og tage sit fyrtoj med. Den gang Stude-nissen nu fik denne sæk på nakken og var kommen...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
En gang jeg havde dandseskole henne i Tinning og gik derfra om aftenen ad Haldum til, mødte jeg oven for skoven en gårdmand ved navn Søren Nielsen, som havde boef ude på marken, men havde hængt sig for 14 dage siden. Jeg kunde godt kjende ham, og det sagde: Fut fut fut fut! alt eftersom han skred frem. Jeg råbte til ham: "Er det dig, Søren Nielsen?" men...
En pige stod og vilde hægte sin kjole sammon om sig eu julemorgen, meu kunde ikke få den om sig, da den var for snæver. Dan havde ellers aldrig været for snæver før, og ligesom hun stod og suorede på deu, blev hun 3yg og måtte gå tii sengs. Det kunde hendes forældre ikke forstå, og da sendte da bud efter Hove degn, som var mogot bekjendt for sin klogskab....
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Når de fik kisten læsset på ligvognen, sattes et par neg ned ved kistens sider, at den kunde stå fast. Når de så kom til kirken, tog de lige en lok ud af hvert neg og smed på jorden, de gik til hver sin side af vognen og gjorde det. Det var, for at liget ikke skulde ga igjen. Kristen Rasmussen, Favsing.
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
For at hindre, at maren rider hestene, skal man blot tolde en lok af manken ind i bæslingen (o: skillerummet mellem hver bås), så rider den der. p. L. J.
I Rerslev på Sjælland er i sommer død en klog kone, som er bleven søgt af folk i mange miles omkreds. Der er mange fortællinger om hende, som var værd at optegne. I hendes allernærmeste omegn søgte man hende ikke meget, men ellers i en fem-seks miles omkreds hentede man råd hos hende. Hun behøvede ikke at se den syge, hvad enten det var et menneske eller...
Dær ær æn bestæmt do, te falkes howwder et kand sto fe/st, å de korner o, te Z7n han rier åp i æ skytjir mæ ålld hans to/ hunnd, å dæm ær dær søn æn forskrækelig renglen å raslen o, å dæfuer e ær, te æ howwder et kand sto %'st. Di sejer åse, te nér dær ær tow dår epo æn huws, dær kand læ sæ lok åp po æ udesii, så korner han dæærewd mæ alld hans hunnd, å...
"Adamslegen" har været brugt her i legestuerne den tid a kan huske, og bruges endnu. Når de midt om natten er blevne noget trætte af at dandse, tager de fat på den. Det går sådan til. Alle pigerne står midt på gulvet og én får dem koblet sammen, så de tager i armene af hinanden. Den, der gjør det, er vel Adam. Så svinger de rundt på gulvet, idet de...
Der var en god og en ond sygning, lav kræpesten var. Når den gode sygning var på egnen, så gik folk hen på det sted, hvor den var, og fik det syge kræ til at tygge på en lok hø og gav deres eget kræ, og når de så åd den, fik de sygenen, og kom dem snart igjen. Så blev de gjemmelgangs, det vil sige, de fik ikke den onde sygning. En gjemmelgangs ko betalte...
