Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig råd...
Lærer Peder Nørgàrd som var lærer i NørreNissum nordre skole og nu er pensioneret og bor i Århus, var et årstid hjælpelærer hos gamle Højland, det var den forste, han havde. Nørgård havde i sin tid gået i skole til ham. Så siger TI">jland den forste dag: No kan du folie mæ hæw i æ skowel, så skal b los dæ end. Da de var komne der, siger H. til...
En Svensker kaldet Niels Hest, der var meget stærk, tarsk rug på Amager og skulde have betaling for tønden. Han spurgte, hvor mange tønder han skulde tærske om ugen. Ja, han måtte tærske så mange han vilde. Så tarsk han 20 tønder om ugen, og en almindelig mand kan jo kun nå 6 tønder. Han kunde endda stå hele timer uden for og snakke med andre. Ingen måtte...
Det var for resten ikke alene under skikkelse af deu grå vædder, at den Lede måtte gjøre hoveri i Madses gård, også under andre forhold viste han sig for karlen Hans. Mads havde betydet ham, at han ikke skulde give sig af med at fodre hestene om aftenen eller overhovedet komme på foderloen efter endt dagværk ; men når det undertiden skete, at hestene...
Da en forpagter i Fovlum, præstegård kom og skulde tiltræde sin plads, skulde han jo have sine kreaturer derind. Så sagde folk ham, at der var en bås, hvor ingen kreaturer kunde være om natten. Men det vilde han ikke høre noget om og befalede sine folk: "Bind nu den plag i båsen." Om morgenen efter var deu los og gik nede i grævningen. Han kommanderede,...
En mand, a tjente i Oster - Tørslev, de kaldte ham Jens Hjuler, han havde forsvoret sig for et barn, og han var nu så slem så slem. Det var en torsdag, han havde gjort det, og de torsdage var nu altid værst ved ham. Sært nok var det, at de tre fingre, han havde rækket op, de var altid i bevægelse, flan gik igjen, før han var død. Når han var ude, kunde de...
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde gadelamsgilde...
På en gård i Ostermcerker (Ostermarie) sogn kom en lille dreng og tog imod hestene, og al tid, når folkene kom ud på loen om aftenen, var hækkene eller krybberne fulde af sæd. Bonden var ilde til mode derover og bad præsten om at befri sig for den lille dreng. En gang bonden var kjørende bort, tog præsten sin bog under armen og gik ned på gården, og om...
Lige så snart de fik kornet hjem, kom alt kreaturet los. Så snart vi havde fået arbejdet gjort om dagen, skod vi tojet af hestene og sagde: Hvyst! så kunde det gå, hvor det vilde. Men næste morgen skulde vi ud at lede dem op, og når det var tykkent, kunde vi gå og lede om dem den halve dag. Nogle af dem vilde desertere og kunde lobe flere mil hen, så...
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
Lænkehunden er det forste dyr, der slåes los i tilfælde af ildebrand, ti ellers vilde gården brænde på ny, efterat den var bleven opbygget. Der er held ved, at storken bygger sin rede på taget, V. P. Seidelin: Historisk topographie over l>reslette. 1831.
Eu mand i Jigebjcerg i Strulcstrup sogn havde et gammelt hus, som stod i forbrand, men det var hensat i en tjornebusk. Manden vilde bygge et nyt hus, men nu vilde han ej gj
En velhavende mand i Stenlille siges at have en nisse. Denne sorger for, at hans lade aldrig kan blive tomt, og tærskemanden på stedet skal have forsikret, at det hul, han gjorde i laden ved at vælte neg ind i loen, blev al tid udfyldt den påfølgende nat. A. N.
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Mens a boede i Hale, var der noget spøgeri der, især i førstningen, for i de sidste år mærkede vi ingen ting til. Vesten for laden var en høj, og i siden af den vilde a indrette en kartoffelkjælder. Så fandt a en del ravperler, som a tog hjem og lagde i vinduet. Men om natten hørte både mig og min kone sådan puslen i stuen, og nu vilde a jo ikke have de...
For henved 30 år siden gik to karle fra Væggerløse hjem til Højet; men da de kom omtrent til Ligbro, standsede de begge to lige på én gang og kunde ikke på nogen måde komme frem. "Va æ de?" sagde den ene. "Jæ ka'nne komme fræm," svarede den anden. Den første anspændte alle sine kræfter, mens han sagde: "Nå ska D. gale i ed," men han kunde ikke komme...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo, siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag Ja, siger manden, "gå sa...
Om tirsdag og torsdag må ingen gjerning begyndes, såsom kvæg udslåes, pløjes ell. lign. Jeg bad en gang min røgter efter vinteren at lade mine far ud pæ græs, ban gik ned i gården Og råbte til de andre folk: Nu kan man bore, at præsten er gal, han siger, jeg skal lukke fårene ud, og det er torsdag i dag*. En anden gang i foråret befalede jeg min karl at...
