Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kun nogle få her brugte lamper, de fleste brugte lys. Men de var rigtig nok kun tynde. Mange slagtede nemlig et fæhøved. Længere vester på brugte de lamper, for de kunde lettere få tran end tælle. Lind, Gullestrup.
Fastelavns søndag skal man have ærter og flæsk, og hvide-tirsdag flæsk-pandekage, og hvis man kunde ikke få det, så hovedet af hønsene, og suppe på dem at koge om onsdagen. Lærer Lind. Gullestrup.
Der var et Sted en Basilisk, som var bleven ruget ud i en Mødding af et Kokæg, og så søgte den jo til Brønden. Så kom der en Kone og vilde trække Vand op, og hun styrtede strags død om. Nu kom Manden, og da han så det, så rendte han ind og hentede et Spejl og holdt det for. Da Basilisken så sig selv i det, så døde den. 1906. F. V. Lind.
Jeg har set oversenge til børnene oven over forældrenes og over tjenestefolkenes. Disse sidste lå nemlig også i stuen, når de ikke havde noget staldkammer. Enkelte steder var der små senge på tværs oven over hovedenderne af de nederste senge. Dem lå mindre børn Så i. Lærer Lind og E. T. K.
Der var et sted, de skulde have landmåler. Konen skulde have mad lavet til ham, og hun kom da i tanker om at give ham plukfisk. Da han nu sidder og spiser efter at være kommen hjem, og var næsten færdig dermed, siger konen: "Ja, der er ingen ben i det, for a har gjennemtygget det.< Hun manglede nemlig en hakkekniv, og derfor havde hun tygget fisken....
En Klitbo gik nede ved havet, og da ser han en smørfjerding, der driver nede i havstokken. Han får den i land, men så skiltes den ad. Smørret vilde han jo nok have bjærget hjem, men havde ingen ting at bære det hjem i. Endelig kommer han i tanker om, at han jo er i to par bugser og kunde godt trække af de underste og bære det hjem i dem. Så når han også...
Folk i Tim kjøbte deres tømmer i Lemvig eller Holstebro. Til Lemvig var der 5 mil, og til Holstebro 4. Til Lemvig og hjem kunde de ikke kjøre én dag. Så kjørte de til Skjærumbro den første dag og lå der om natten. De havde selv mad med, og så kjøbte de en dram til. Det var meget sparsommelige folk, for de drak den halve dram om aftenen og lagde et stykke...
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring, gik...
Når de ofrede til gamle Lund i Gjellerup, og han tykte, det var for lidt, kunde han holde op midt i sangen og sige højt: Der skal 96 kjællinger til at bære en daler til alteret". Så sang han igjen. De små sølvenesteskillinger, der var sat ud af kurs og ikke gjældte, kunde de også ofre til barn, og så tog han dem og smed efter dem, idet han sagde: Tag...
Ved Harboore strandede et skib, hvoriblandt var ikke så få kister indigo. Strandboerne stjal af det og flere andre ting. Så blev det galt, og der skulde holdes forhor, og mange blev stævnede. Da går der en til birkedommeren Claudi i Lemvig, der skulde holde forhøret, og siger: Ja, det var jo galt, nu skulde han jo i forhør, og så skulde han vel gjøre ed...
En præstegård brændte. Det var unge folk. og de havde meget kostbart boskab, der altsam men gik op i luer, der iblandt hele deres udstyr. En ældre pige, de havde, reddede en gammel rok. Præstekonen spurgte hende, hvorfor hun havde reddet den. Hun svarede, at når nu alt det brændte, de havde, så tykte hun, det var godt at have en rok, de kunde da begynde...
Der boede en bjærgmand i Himmerland. Han drog over til Livø og tog tjeneste, men hans kone var ovre på den anden side af fjorden. Når de så vilde til hinanden, måtte en af dem vade gjennem fjorden. Det blev de kjede af, og så bestemte de, at de en nat skulde lægge en dæmning fra øen over til landet. Bjærgmanden skulde begynde fra øen, og konen fra...
Søndagen efter brylluppet (som i regelen var om søndagen) skulde de nygifte gå unge folk i kirke. I Tim var et par brudefolk, som lige efter brylluppet skulde rejse til deres hjem i Slesvig og kunde ikke vente til den næste søndag. Så, efter at de på bryllupsdagen havde ofret, gik bruden og en kone eller to ud af kirken, og da hun kom ind igjen, havde...
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Vejene blev giorte i stand med lyng, og fyldet fra vejgrøfterne blev smidt oven på. Det skulde udfores en bestemt dag en gang om året, og sognefogden mødte at påse arbejdet. Hver havde sit vejstykke, men det var ikke altid, de havde det i deres eget sogn. Vederso-boere havde deres stykker ovre i Tim på hovedvejen ad Ringkjøbing. De skulde hver især levere...
En Plov, der har stået ude på Marken Julenat, og som Jerusalems Skomager har siddet på, er ikke heldig at bruge for Ejeren af den, da der groer ikke andet end Ukrudt efter den. F. V. Lind, Gullestrup.
Pintsedags aften brændes pintse-vækild. Der kan ses indtil 30 blus. I Tim, Staby og helt ned ad Lemvig brændes blus St.-Hans aften. Den hjorde, der sidst får køerne ud pintsemorgen er lusekonge. Hjorderne brugte meget pintse-eftermiddag at gå sammen og stege kartofler og koge kaffe. Så gjør de et lille gilde ude på marken i en sandgrav, hvor ilden ingen...
Gullestrup ved Herning
