Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Byen Skivum skal have været meget stor i gamle Dage. Skibene kunde sejle helt herop fra Limfjorden gjennem de dybe Kløfter og havde en Losseplads. Deraf kommer Navnet. Nordvest for Byen har i Mands Minde været en Sø, og man kommer ned til den ad en meget snæver Dal, der kaldes Sørensdal. Søkjæret står ved et lavt Drag i Forbindelse med den store...
Skivum
Limfjorden har gået helt op til Krasirup og syd på til Hemdrup Kjær, og Vandet har i gamle Dage stået så højt, at store Skibe har kunnet gå derop. Nu kan de pløje og så der. Da jeg var i Ovtrup, var Kjæret der så fugtigt, at næsten ingen Kreaturer kunde gå der. Det er øst og syd for Ovtrup. Først er der Ovtrup Kjær, så Brårup Kjær og så Hemdrup Kjær....
Fiskerne har 16 Gange og 16 til set et Lys på et bestemt Sted ude på Limfjorden. En Vinterdag, da der var en hel Del Skvatis, rejste 4 Furboer til Nykjøbing. De gik fast i Isen, og så siger den ene Karl, at han troede, han kunde gå til Land på det Kvadder, når han nu bandt et Par Fjæl under hans Støvler. Han gik også ud, men sank øjeblikkelig, fik Krampe...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
I en stærk Blæst fløj der en Mønnetørv af Fultrup Lade og ud i Limfjorden. Der tog den til at vogse, og efterhånden samledes der så meget Land, at der blev en hel 0; det er den, vi kalder Mors. Så syntes Vorherre, det var bedst, der kom Mennesker på den. St.-Peder bad nu om Lov til at skabe dem, og det gav Vorherre har Tilladelse til. Så tog han en Klump...
Vrå højskole
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
Sæby Kirke i Salling er en lille kullet Kirke, men den har sådan en dejlig Klokke, der hænger ude på Enden af Kirken. Den Klokke er støbt på nogle Agre nede i Grynderup ved Limfjorden, som for 50 År siden endnu hed Klokkeagre. Da den var hængt op, og Folkene i Nykjøbing på Mors lige overfor hørte dens smukke Klang, fik de særdeles Lyst til at få den over...
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
Ude i Engen vest for Vinderupgård og over efter Landting. lige ind i Skjellet til Landting Mark, er der en gammel Voldplads. Her har stået en Borg, som må være afbrændt, da der er fundet Trækul med smeltede Kobberstykker og Kobberplader i. Den skal Skipper Klement have anlagt for derfra at beskyde Landting. Det er lige ved Åen, og i gammel Tid skal der...
I en gård i Kjclby havde deeu søn, og han blev kjæresto med en gårdmands datter i byen. De unge holdt meget af hinanden, og så bejlede han til hende hos forældrene, men faderen gjorde udflugter, han vilde ikke være i familie med ham. De har jo forfærdelig store enge omkring ved Limfjorden, og der er mogen hobjærging, så en rask hølekarl er godt anset....
Limfjorden skal have gået tæt op til Fredsø på sydostkant og op til Tødsø ad Dragstrup fra vest. De har ankret Op til Fredsø. peder skriver, mors.
Mollerup Mors
I gammel Tid sejlede man fra Vesterhavet over Vildmosen til Limfjorden, og man sejlede fra Sognet Norholm til Nibe. Byen Vadum har fået sit Navn af, at man der havde et Vadested imellem Sundby og Biersted. Men så kom der en Fugl op af Havet og kastede med sine Vingeslag Sand ind i Udløbet, så det blev lukket, og Vildmosen blev til. Denne Fugl ligger i...
Færgemanden ved Ottesund var en gang i Kjøbenhavn, og det var lige før jul. Han havde bestemt at komme hjem til juleaften, men var bleven forsinket og kunde ikke komme fra Kjøbenhavn før på lille-juledag. Da han nu ikke vilde rejse selve juleaften, besluttede han at blive, til de høj hellige dage var forbi. Han var dog lige godt meget kjed af det, da det...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Nørre-Langer lå først en fjerdingvej sonden for Pælediget, og så 1825 blev den flyttet nær hen til Pælediget, men senere er alle beboere flyttede derfra. Byen lå nok så yderlig, som havstokken er nu, og pladsen for den ene af gårdene er vel en 200 alen ude i havet. Min kone var født på Nørre-Langer. Da hun gik til præst, måtte de sejle hende over til...
I eller ved Vilsted har fordum boet to underkonger, den ene på Vilsted, og den anden på et lille næs, der længere til oster springer ud i søen. Disse to konger holdt et søslag på søen, og den ene af dem ved navn Volters eller Voldemar faldt i slaget og er begravet i en høj, som ligger øst for byen og endnu kaldes Volters høj. At der på Vilsted sø kan have...
Oppe på den ene gård i SkjorbæJeshede mistede de af deres kreaturer i mangfoldige år. Men i den anden gård stod de dem godt. Folk der omkring hjalp dem med det, de kunde. Sådan havde en mand fra Nørgård i Dværgetved en ko, som han lejede der til, og den stod der i flere år, men de andre, der stod i bås med hende, de dode. Eu dag kommer Skjorbæks-manden...
Der er en Holm ude i Engen lige øst for Blære, der skal de Søfarende i gamle Dage have haft Losseplads. Det er nu ikke så moradsigt vest for som øst efter Holmen, ellers er den helt omgivet af Morads. Der var en stor Sø, der kaldtes Lovnen, mest nord for Holmen, og der har været stort Fiskeri af Skaller og Aborrer, Gjedder og Ål og Brasen. De gik op fra...
Der gives også på øen,Fur i Limfjorden nogle særegne skikke, hvorved dens beboerne udmærke sig fra det næie fastlands. Til disse hore, at konen, når manden begraves, sidder på samme vogn som liget, hag ved kisten med skjørtet over hovedet, at enken udsender bejlere, så snart manden er dod, og er hun ikke forlovet på mandens begravelsesdag, er det i...
