Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel Mand i Olstrup stod en Aften ude i Kjøkkenet og siger til Konen i Huset, som også stod der ude: »Se, der flyver tre Knipper Lyng her ude i Gården, og de er så mørke.« Konen kunde ingen Ting se. Han blev ved: »Jo se, se!« Kort efter blev Begravelse fra Gården, og der var tre Læs med Folk af Ligfølget, der kjørte ud af den. Cand. L. N. Lundby,...
Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels...
Begen i Gislam (Niels Andersen Beg) var i Vesterbølle til en begravelse, hvor min svigerfader var degn. Mens ligfølget var på kirkegården, er der én, hvis næse tager til at bløde, den havde allerede begyndt med det, mens de gik op ad stævnebakken; men nu var det først, Begen lagde mærke til det. Sågar han hen til ham og siger: »Hør, bitte ven, det kan a...
En Gang lav a var Vejmand, da gik a på Vejen ved Støvring Mølle ved Lag Kl. 11 om Aftenen. Da kom a imod en Ligskare. Der var 9 Vogne, og a kunde se både Hestene og Folkene på Vognene. Det kom akkurat sådan som i en Hvirveltåge, det vringlede og flimrede, ligesom når Lokken sår Havre, men a kunde godt se, hvad det var. A kom hjem og fortalte min Kone det,...
Det var i 1858, a tjente som rogter ved en mand i Sædding, der hed Kræn Vad. Mit hjem ligger en lille halv mil norden for, og der er et stort engdrag imellem, hvor vintervandet fra Kingkjøbing fjord løber ind. Det er slet ikke let at komme der over om natten, for hvem der ikke er kjendt. Nu gjor de mange julebojler der nede på vesteregnen, og da a ikke...
I Vistoft havde de en præst, som hed Hammer, og han havde en skrue løs. Det traf sig en gang, da provst Hevring var der på visitats jeg var i provstens hus den gang, og han har selv fortalt mig det at præsten ved den lejlighed prækede, og så spurgte provsten ham, idet de gik ud af kirken: Hvad var det egentlig, De prækede over? jeg forstod ikke et...
Mens jeg var på Grinderslev kloster som lærerinde, kom vi en aften kjørende hjem, og da stod folkene sammenstimlede uden for gården. Vi fik da at vide, at den gamle rogter havde set en ligskare den samme aften og havde set den komme sydfra med landevejen op mod kirken, og der var én med sådan en sær hat. Der kom også nogle kvindfolk noget bag efter. Det...
Mig og mit Søskendebarn Jens Nielsen her sønden for vi var ude i Måneskin at drage Skaller i Gårdbo Sø, men vi fik ingen Ting. Vi kjørte vort Redskab på en Hjulbør, og da vi så tog tilbage, kunde vi se, der kom tre Vogne fra Sønden der ude fra Sørig, og a kunde godt kjende Folkene. Det var Kristen Fris, og Kræn Lavrsen og Niels Smed, der kjørte Vognene....
Min bedstefader døde af kræft. Et års tid for, han kom hjem fra byen, så han gården opfyldt af vogne, og et ligfølge kom ud af doren, bærende på en ligkiste. Han troede, at det var hans egen ligfærd, og der førtes heller ikke andet lig derfra, så det var rigtigt nok, hvad han havde troet. P. S. Hanghoj, Vrå.
Bitte-Povl i Kragelund var en aften gået ud til Bedchoje (Bejdhoww) skole. Da han gik hjem igjen, faldt han, so in han gik allerbedst, og det var, ligesom der blev spæadt et reb for hans ben. Da han havde rejst sig og gået lidt, faldt han igjen, og dette gjentog sig en seks, syv gange, indtil han kom i tanker om, at dette her vist ikke var rigtig fat. Han...
Jannik Gram i Spandet havde en Søn på en 14, 15 År, som kunde se Ligskarer. En Aften så' han en sådan på Kirkegården; han kjendte mange af Folkene i Følget og så', hvordan de gik rundt om Kirken med Kisten. Jannik Grams Moder, som boede i Fjersted, kunde også se Ligskarer. En Aften så' hun én, talte Vognene og så', hvordan Hestene så ud. Få Dage efter...
En Kone i Mjolden, der hed Juliane, havde sagt, at når der kom et Ligfølge, der bestod af 18 Vogne, til Mjolden Kirke, så skulde der ske en stor Ulykke i Byen. Så var der en Karl, som hed Peter, på en Gård i Byen, og han sagde, at han havde set en Ligskare på 18 Vogne, og det næstførste Par Heste var gråskimlede, men Kuskene kunde han ikke kjende. Nu gik...
I Nabolaget af Resen Præstegård ved Struer så' en Mand om Vinteren 1867 flere Aftener, at Doktoren kom kjorende til og fra Præstegården. Det tykte han underlig om, for der var ingen syge i Præstegården. Manden hed Niels Pilgård. Men så hen på Efteråret samme År blev Konen og Husjomfruen i Præstegården syge og døde, og så kunde Niels Pilgård jo forstå, det...
En Gårdmand på Sjælland (?) spurgte en Gang Pastor Hostrup, hvad han læste i Hatten, når han kastede Jord på. »Jeg beder en Bøn,« svarede han. »Nå, ikke andet,« siger Gårdmanden, »jeg troede, De sagde noget til den Døde om ikke at gå igjen.« Pastor Hostrup nægtede at have Evne til at mane, og så fortalte Gårdmanden: En vild og fordrukken Gårdmand døde og...
A tjente ved en mand i Høgelund, der hed Eskild Enemark, og vi havde en sort hest, der skulde sælges om fastelavn. Vor nabokone lå meget syg, og en otte dage for hun døde, da var a ude at fodre hestene af en aften og strø dem, og da ser a et liglam; det kom ned fra det ene bæst og gik op til det andet. Så om morgenen, a kommer ind til davre, da fortæller...
En gammel Kone fortalte min Moder, at de havde en Hund i den Gård, hvor hun boede, og den tut så meget forfærdelig om Natten i længere Tid. De boede lige ved Kirkevejen. Hun rejste sig en Gang og vilde se, hvad der kunde være ved det. Da så' hun en Ligskare, der foer forbi på Vejen, og hun kunde tydelig kjende Folkene, der var med i Ligfølget. Det slog jo...
For nogle År siden det var vist 1875 døde her i Spandet en gammel 90-årig Mand, der altid kaldtes Gamle-Niels. Han har Børn her omkring endnu. Han opholdt sig hos en Svigersøn og døde der. Præsten besøgte ham flere Gange, imens han lå syg, men kunde aldrig få ham ene i Tale, hans Kone og hans Datter var altid med ham der inde ved den syge. Præsten...
Min Moders Moder hun var født til en hellig Tid, og derfor var hun synsk. Når hun havde været ude og kom hjem, fortalte hun tit, hvad hun havde set. Hun kunde se Ligskarer og kjende Hestene. I min Fødegård havde de en Skimmel, og den kunde hun jo kjende fra de andre Heste. Hun kunde sige, når vi skulde kjore tredje eller fjerde i Rækken i et Ligfølge. Hun...
En lille Pige kom fra Vesterengenes Skole ved Ribe og vilde gå hjem. Da så' hun en stor Skare komme henne på Vejen. Så kom hun nærmere, og hun så' nu, at det var et Ligfølge, og på Ligvognen sad hendes Fader og en af deres Naboer. Bag efter kom andre Mænd og Kvinder der fra Sognet. Hun blev nu så bange, at hun rendte ud i Heden og løb så længe, til hun...
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
