Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang den sorte død rasede, uddøde hele Haderup byes befolkning så nær som ét menneske. Han tog sig på at kjøre ligene til Vindblæs kirlee og begrave dem der. Da han kom til en dam, de kalder Korre, så tabte han det ene af dem. Da han havde fået de øvrige lig jordet og kom tilbage igjen, fik han øje på liget ved Korren, læssede det op, kjørte tilbage...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er da...
I Søes i Ris sogn var der en gang 7 bønder, som gjorde falsk ed. Da de efterhånden døde, kom der ikke et lig af dem uden uheld i jorden. Et af dem brændte i ligkisten, man brugte nemlig den gang at brænde lys ved ligene hele natten, og der var kommet ild i ligklæderne. Et andet af ligene faldt ud af kisten, da den skulde sænkes i jorden, et tredje måtte...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yderligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Pedersen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var...
To mænd, hvoraf den ene kaldtes Tros-Kristian, og den anden Gryden eller Salme-Kristian, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
Der var et fruentimmer i Børsmose, der var så slem til at plyndre ligene. Der kom en gang mange i land, og så gik hun ned og satte sig skrævs over dem og knappede klæderne op, hvorpå hun trak dem af det. Da hun så havde fået en byldt, gik hun med den.. En gammel mand havde set det, og han sprang ned, rejste et af ligene op på sædet og satte sig i skjul...
Der har været og er endnu her i Bjærge herred mange, som tror, at når aet på en bryllupsdag indtræffer med et strængt vejr, eller uår noget går i stykker, eller der sker et andet uheld, så er det forvarsel for, at det vil gå brudefolkene mindre godt i deres ægtestand. Derfor giver man med megen opmærksomhed agt på sligt. Den dags vejrligt, held eller...
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod Rødkjær....
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
Ringkøbing amt
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
1871 gik to unge Sønderjyder hjem fra et folkeligt møde, der var blevet afholdt på Rbdding hbjskole- Som de nu kom gående ad den gamle adelvej, der går fra Foldingbro ad Løgumkloster midt op gjennem landet, hørte de trommehvirvel, der så jævnt bevægede sig fra nord til syd. Det var en marsch, der blev slået. De blev lidt underlige ved, hvad de hørte, og i...
En gammel bekjendt og dygtig lærer i Viborgegnen søgte sin afsked. Han kom til sogneforstanderskabet med sin ansøgning. En ung herremand, der nylig havde fået sæde deri, fandt lejlighed til at gjøre sig bemærket og sagde: Det var heldigt, De søgte Deres afsked, ellers var vi jo bleven nødte til at give Dem den". Dertil svarede læreren helt rolig: Så ,...
I Glerup hede, Vesterbølle sogn, er der nogle høje, som kaldes Sillehøje, og der skal efter gammel snak have været en by, de kaldte Silleborg. Der er store stenpikninger og mange sten endnu fra bygninger, og der er tofter og indelukker med diger som vore kålgårdsdiger, men de er jo noget mere eftergroede. Henne ved Dammergård i Farsø er der ude i heden de...
Da de kastede Peder Skrams lig ned i en kalkkule, gik Peder Hugkjær hen og sagde til pnvsten, at der var et af ligene, som havde stærkt hår og var meget kjendelig. Præsten fulgte da med og så ham. »En skulde tro, han var levende,« sagde han, men han gjorde ikke mere ved det. Jeppe Jensen, Bramdrup.
Da de to engelske skibe strandede, vilde man ikke redde folkene, fordi det var fjender. Ligene kjørte de i læssevis hjem i gårdene og plyndrede dem der, for det kunde de ikke så godt gjøre nede ved stranden. Sådan gik det nu her ud for. Der kom 11 (8?) levende i land, og de toges til fange og førtes til Ringkjøbing, hvor de forvaredes i det røde hus...
