Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved foden af Præstebjærg, Fanefjord, fremvælder en kilde, som er meget kold om sommeren, men om vinteren bliver varm, og et stykke is, som kastes i den, smælter straks. Kvinder, som lider af modersyge, drikker af denne kilde og bliver for det meste helbredede.
Lars Johansen i Bukkerup kom gående ud til Assens, som ligger halvanden mil derfra, og forlangte hos kjøbmanden fire skjæpper salt. Det er en stor byrde, sagde kjøbmanden, kan du bære den sæk hjem? Ja, sagde han, men en liden byrde gjør en lang vej trang. Efter Gmd. P. Rasmussen, Kjøng mark. P. C. Havbjærg.
I lav a tjente, fik a otte daler i løn årlig og så tolv alen lærred og et par sko og otte marker uldgarn, samt et får født og græsset, A stod og læssede mog sammen med karlen og mønnede og spredte mog og gjorde det snart ud for en karl. Marie Elisabeth Olesdatter, Rostrup,
Er der ved Barum et kapel nordvest fra byen, hvilket kapel der siges, at en abbed på Bækkeskov skulde have ladet opbygge og derpå fik befaling formedelst en rost om natten. Usten hos samme kapel straks hos vejen er der en kilde, hvilken der siges, at en gammel mand, som var blind, skulle have sat sig der at hvile på en sten, og der han ville rejse sig op...
Pastor Due i Volstrup i Vendsyssel fik en gang uventet besøg af biskop Kierhegård til liden glæde for præsten. Efter visitatsen faldt der drøje ord imellem ham og bispen, og da denne endelig rejste af, stod præsten i døren, gned sig i hænderne af glæde og sagde: Så, nu rejste han endelig af, den himmelhund. Pastor Fibiger, Harring.
Mens jeg var huslærer i Sofienlund, var jeg en aften gået over til Volstrup til den ny ejer, Hagensen, for at spille kort sammen med ham og lærer Gosvig i Hjerm østre skole, samt den forrige ejer af gården, Vorbeck. Hagensen var en lidenskabelig kortspiller, og vi blev ved at spille til over midnat. Der var nu ingen andre oppe end os. Husbestyrerinden var...
Tryller emse, brugt af en kone i Fredensborg, tiltalt for kvaksalveri: Min smed, sten sted, stjærnebimmel i eders øjne underblå om natten kvise, kom du her, du så liden semetin, soirekorn. Det rindende vand fra himlen kom, det grønne græs pæ Guds jord skal du fly, guld gjør glad vel, kviude sad i Øregård, skar flejre huden af den blå blegn. Cand. theol....
Vises der at have været adskillige herregårde, som er: Osten ved Lundsby haver været en, hvorpå haver boet fru Mette (som der menes), der havde trætte med Gråsvend om en guldstol, som hun lod sætte i kirken. Ved A/W haver en anden herregård været, hvorpå Tule Vognsen skulde have boet, og endnu er cn liden mose, hvor der graves torv og kaldes endnu Tulcs...
Giver man mælk hen, kaster man en liden glød efter personen o. s. v. A. L.
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Tokke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes Tokkelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu kaldes Godenslund. gamtofte. Præsteindb. til O. W.
Provst Bjørn i Tværsted var så slem til at gå på Kirkegården om Aftenen, og det lid hans Kone ikke. Hun får hans Karl til en Aften at tage et hvid Lagen over sig og gå op og kyse Præsten. Han var ikke så meget lysten i det, for han tænkte jo, det var ikke så meget heldig at komme til Præsten ved den Tid, men hun fik ham lige godt narret til det, og han...
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
Min Farmoders Broder Peder tjente for Karl i Gudbjærg. Han var en Vinternat til Hove på Mullerup for at våge over en syg Karl. Da han blev løst af om Midnat, og det var en månelys Nat, vilde han hellere gå hjem og hvile i sin Seng til Dag, end ligge på Gulvet i Borgestuen. Som han næsten var nået Møllen, hvor Vejen gik langs Mølledammen, møder han et...
Den for længst afdøde Mette Lisbet i Ankelbo var god til at digte. Hun havde skrevet på Væggen over hendes Bordende følgende Vers med gule Bogstaver på sort Bund: Hvad er vort Hus? et lidet Lån, hvad er vor Liv og Lykke? det står alt udi Herrens Hånd; vil han sit Forsyn rykke, en liden Gnist, et Øjekast kan lægge alt i Grunde, hvad mange År med Nøjsomhed...
Om ræve må jeg her mælde, at anno 1763 blev disse galne og gjorde mange ulykker. Her i byen arriverede det mig, at en ræv gik bag efter mig fra Vejen kirke ind i præstegården, men da en af mine karle så dette skadelige dyr, tog han en plejl og slog den ihjel. Dog havde den tilforn bidt et svin og lænkehunden, hvilke tvende dage derefter blev galne. En...
Lægges dynen ikke til rette af den, der går ud af sengen, og der samme dag flyver en syg fugl over dette menneskes hoved, så får det samme sygdom, som fuglen lider af. N. Kr. Pedersen, Gr.
Min fader blev beskyldt for skovtyveri, og der kom bud til ham. han skulde komme ned til landsdommeren. Han siger så til ham: >Du har jo gjort dig skyldig i skovtyveri i min fraværelse." Han erklærer, at det er en usandhed. Men vi Harupper vi lider den nød, for det vi ligger til rens med skoven." Ja. her stod da skovfoged Munk med den beskyldning, at...
Store-Hebo, som ligger norden for kirken, er en stor bondegård, hvor dog i mangfoldige år har boet sådanne, som har været ejere af jordegods, i særdeleshed har der boet den af sin poesi og sangbog bekjendtc Lisbeth Hebo, hvortil hun skal have haft ikke liden hjælp både af mag. Niels Arnsbergs prædikener over højsangen, for hvilke at høre hun hver fiedag...
Ikke langt fra Maglehøj løber en liden bæk og tæt ved samme er en lille rund banke, som bønderne kalder Bagerovnen. Det er den lerovn, der tales om i Thieles danske folkesagn. p. Holm. Hellested 1823. Oldn. Ark.
Ved den gamle landevej mellem Odense og Middelfart ved landsbyen Assenbølle skal der i umindelige tider have ligget en meget stor sten, hvorom folk fortæller følgende: Da Knud den store en gang gjorde en rejse gjennem Fyen til Odonse, skal han ved Asseubølle være bleven overfalden af en usædvanlig trætbed og satte sig da på stenen en liden stund for at...
