Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Præst her i Mosbjærg en Gang, de kaldte Hr. Laust, ham fortælles der mange Sagn om, for han skulde være klog. Han vilde altid gå ud om Natten, og det lid hans Kone ikke. Så havde hun fået Karlen til en Aften at gå ud og kyvse ham. Men han var nu ikke så nem at kyvse. Han talte Karlen til: Dersom han var et Menneske, så skulde han tale, men...
På Store-Bedinge mark findes en høj, som kaldes HelligAges høj; og i denne høj ligger en stor sten med et mandefjed og tvende små trinde huller, som en kunde have stødt med tvende pigstave, og hos samme høj ligger en vældekilde, som er ingen tid tør, udi hvilken vanføre og skrøbelige mennesker haver i gamle dage ofret penninge i den mening, at de...
Der var en gang en præst, som fæstede sig en avlskarl, for han forstod sig ikke selv på markarbejdet, og det lod karlen til at have så meget god forstand på. Men somme tider gik præsten dog ud i marken og så på, hvad karlen fik udrettet. I hvor dum han nu var på avlsvæsenet, tykte han dog undertiden, det ikke gik, som det skulde, og når han så spurgte om...
Bikorset. Du liden fugl, du flyver så højt, skjøndt vejret er under dine vinger. Vil du ej dine vinger til jorden nedlægge, imens jeg kuben henter og lagenen to en dé. Vi havde bi hjemme, og så læste moder det for dem. Hun løb ind under dem, og så lagde de dem lige ned i en stendynge. to en dé er uforstået. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Den gale Kallager gjente folk fra deres gårde, som de havde i fæste, og satte dem til andre gårde. Han drev dem også i soldatertjenesten, når han fandt for godt. Til sidst gik han fra forstauden, og de folk, han havde været så slem ved, vilde nu råde over ham. Hans kone frygtede for, at han skulde komme i fangetårnet, og sagde da til ham: Og herre, skal...
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
Kommer de bånd, som kornet eller halmen er bunden med, hele i sengehalmen, kan man ej sove roligt i den seng.
Østergård i Lyne er en gammel herregård, som jeg ormoder er opbygt af en liden by, som i fjendetid eller i den sorte død kan være bleven øde, da byens navn kan have været Nærild, siden en dal lige vesten for gården på landevejen kaldes Nærild dal. Da gården kan være bygt på samme sted, som den østerste gård i byen før har stået, og derover har beholdt...
Nollund skal i gamle dage være kaldet Nørlund af en liden lund eller granskov, som har været derved. Siden er den kaldet Norlund og endelig Nollund. grindsted liber daticus.
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
En gammel bødker var meget overtroisk, og han har fortalt en hel del af den slags. Jeg vil nu selv lade manden fortælle et træk heraf. «A hår en gå??g wat uud å lid om og, de war om muenen tiile, å de wa let tooget i væjret. Da a kam dær ud i hæjjsthawwen, dier so a trej suet og, mæn de war it wår. No tendt a: Dæær ka do^Fan-ulek kom åp å rii, å a ga mæ...
Imellem borgegården og ladegården (på Eriksirup) er en liden omflød høj, meget navnkundig, fornemmelig her udi egnen, af den gruelig spøgeri, eliekongen (eller djævelen) fordum tid haver ladet sees, og som af gamle mænd siges haver haft sit væsen i denne høj, og i de sorte krove i den østre ende af koret høres her omkring for ufredstider og midt i...
A bar været fisker på Salling-siden ved Hvalpsund i 7 Ar. Oppe på liden op for Mogenstrup så vi så mange gange noget som en flammende ild, der blamrede, og når den viste sig, vilde der komme storm. Men nu har vi ikke set den i mange år. A har spurgt andre, om de ser det, men de siger, at nu er det der aldrig. Vi kaldte det Klovnborg-kjællingen, og de...
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Toke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes B. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. IV. 2 Tolckelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu kaldes...
På et sølvbæger, der har været brugt ved dobbelgilde, og som nu tilhører realskolebestyrer H. P. Neisig i VesterBrdnderslev, står folgende vers: Enhver hav ynch med mig, Og giv en liden gave Til hjælp og trøst for mig, For det, Gud nedlagt haver I ask ved grume brand, Gud fri enhver i sin stand.
Til Brejning er og en skov ved for«e revier næst Haverslund skov. I samme skov findes en stor høj. omkring hvilken haver været groft og vold, som det synes, og straks ueden for i skoven er en smuk grøn runddal, som kaldes Favrdal. Dot siges, at Ranild did skulde haft siu tilflugt. I denne skov ved strandsiden er en mulle, kaldes Brejning molle, til...
Der boede en Præst i Elling, som kaldtes Hr. Thomas. Det skal have været så udmærket en Præst, og så så ligefrem. Han brugte at følges med en Husmand hen at tække på de sogne Dage. Så var de en Gang kommen hen i Råbjærg at tække, i en stor Gård tæt henne ved Ålbæk, og da kommer der en fremmed Mand til Gården i Besøg. Han kj endte nu godt Præsten, men...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
