Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min gammelfader, Lavst Ballegård fra Sir, var så ussel bitte af vækst, Han handlede noget med heste, og så en dag kjøbte han et par heste af en mand på Lemvigs marked. Da den mand kom hen til nogle andre bekjendte, sagde han, at han nys havde solgt hans heste, men han troede ikke, han blev af med dem, for det var kun en dreng, han handlede med. De spurgte...
A tjente i Gredstedbro i 8 År og hjalp Sjoverne med at udlevere dem deres Pakker. En Nat, a lå i min Seng i Staldkammeret, hørte a Stalddøren gå op, og der blev nogen Trampen og Spektakel. A kikkede om og så' ud af Vinduet og fik da Øje på et Menneske udenfor, a kunde lige se Skuldrene af ham. Dernæst så' a Også et Lys ude i Porten, som var lige overfor....
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
En mand i Hedegård i Tise, der hed Kræn Pedersen, vilde levere sådan noget dårligt tiendekorn ti i Jungetgård; han vilde jo slippe det det nemmeste han kunde. Herremanden på gården havde solgt tiendekornet fra Tise til en anden, og da nu Kræn Pedersen møder hos denne mand med det, får han det kasseret. Så kjører han lige om på g'ården med det. Da han nu...
Kræn Bærteisen ovre i Fabjærg var en gang på herregården Kabbel for at levere nogle stude, han havde solgt. Samme mand var slem til at skrå tobak. En af frøknerne satte da en spytbakke hen til ham, men dertil bemærkede han: Det behøves ikke, bitte frøken, a ær et så fin, a ka gjår spø£ o æ gwå/. Samme mand skulde spise der. Blandt andet var der salat på...
Folkene i omegnen af Horsens skulde levere korn til de Horsens kyrasserer. Men de kunde aldrig levere nok. Strygemål vilde befalingsmændene slet ikke modtage og knap nok topmål, for de sagde, at det ellers ikke kunde holde mål, når det skulde uddeles i små portioner. Men sagen var nok, at de selv tog overmålet hjem og fodrede deres svin med. Så traf det...
Hvert år skal bonderne levere noget, de kalder smørbor, det er en mark smør af hver ko, og så en ost, de kalder æ børost, fra hver gard. I kirkemuren er der et rundt hul, og af det kan man se, hvor stor den ost skal være. Kjøbenhoved.
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Min faders gaiumelfader boede i et sted i V.-Brønderslev, de kalder Bogen. Så kom der bud til Nipstrup, at de skulde sende en mand i kongeng tjeneste, og så blev Svend Bogen ordret til at skulle mode. Nu var han soldat i otte år, og i den tid sad konen og krottede ved det der hjemme. Siden manden kom hjem igjen, så blev der en gang bojet til hove, at de...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Når folk vilde til Horsens, så skulde de gjennem Kalveforte ved Kalvehave inden aften, ellers blev de udplyndrede. Der var strikker spændt over vejen. Så kom der en gang en pige fra Horsens, bun havde et bundt hør under hendes arm. Da kom der to karle til hende i forten, og så skulde hun levere al tingaf, hvad hun havde. Den gang det var sket, så vilde de...
Der var nogle Bjærgfolk i en Høj i Øster-Brønderslev. En Mand, der boede ved Højen, gik og klagede sig, han vidste ikke, hvordan han skulde få en halv Tønde Rug, og så kommer der en bitte Karl ud med en rød Toplue på og sagde til ham, han kunde gjærne låne ham en halv Tønde Rug, men han vilde have ren Rug tilbage. Ja, det kunde han da nok få, og han får...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Herremanden på Benxon vilde have bønderne til at levere deres landgildekorn på møllen, hvor det skulde males. Mølleren sagde da til dem. at de behøvede ikke at levere så meget. Når de skulde give 6 skjæpper, behøvede de kun at give 5. Så mærkede ladefogden, at der blev for lidt korn, og han sagde det til herren, der red ned til møllen. Mølleren svarede...
Min Bedstefader fortalte en Tildragelse fra den Tid, da Kosakkerne var her, det var altså i Ufreden 1814. Folk skulde levere Naturalier til Armeen, Flæsk og Kjød og Fødevarer, og så var der en Mand her fra Tyrsted, der en Dag havde været i Frederits og leveret en hel Del og fået Kvittering for, at det var afleveret. Som han nu står og skal til at hjem...
Der stod en 1... i præstens port, den had sognefogden gjort. Den var gjort til at æde. så Jens Peder. Det passer bedst, så han æ Præst. Den er ikke ren, så han æ den (o: degn). Ja, så mænd, så han Niels Andersen. La mæ fo en under en sæt, så hun Mett. Den æ gjoer te mæ a mine, sa han æ lille båen te sine. Den æ fræ i fjor, så han Søren o æ nøj goer. Læ mæ...
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
En mand i Aler, Skjern sogn, hed Stærke-Ole. På den tid var der nogle, der kaldtes Kvembjærg rakkere, og da der tit blev nogle vejfarende væk, og ingen vidste, hvor de blev af, så troede folk, at det var de rakkere, der fik dem sat veje for. Denber mand kom så i tanker om, at han vilde hen og se, om det kunde væve sandhed. Han kom ridende fra Ringkjøbing...
Der er en Landsby, a tror nok, den hedder Snerup, og i Nærheden ved den boede en Bjærgmand, han havde et stort Engskifte, og nærenstid han fik Høet derfra om Året, så måtte Folk godt græsse i hans Eng, men de skulde fly ham en Karl hvert År til at hjælpe ham at slå Engen. Det kunde nu være slemt nok, for den Karl kvælld han, og der var så næsten ingen,...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
