Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Padesø, der ligger i Hårslev Sogn, findes en temmelig stor, bundløs Mose. I gamle Dage stod her en Gård, som beboedes af en meget ugudelig Mand. En Dag sendte han Bud til Præsten i Hårslev og bad ham om at komme til ham for at berede hans gamle Moder til Døden. Præsten bød derfor sin Karl spænde for Vognen og kjørte strags derop; dog anede han Uråd og...
Det var kort efter, at a havde fået Gården her i Vinding, da blev det galt med Køerne, vi kunde ikke få Smør, og a havde endda en udmærket dygtig Mejerske til Husholder. Vi prøvede også på at koge det af, men det blev jo noget ringe noget. Det var nu en meget slem Ting, for det var i den Tid, Smørret kostede 4 Mark Pundet. Så kom a i Tanker om at få Niels...
På landet er det næsten kun møllerne, der helligholder mortensaften ved en mortensgås og ved at få c noget på lampen*. Gjor de ikke det, vil der ske en ulykke ved møllen. Enten vil vandet bryde løs (vandm.), eller vingerne vil knækkes (vindm.). Det er til minde om bisp Morten, en hellig mand, som har levet i gamle dage. Han har opfun det rørepindeu, der...
Pastor Heinsen i Brørup blev hentet til en syg kone, som han skulde berette. Naboen til den syge, Jens Sørensen i Hedegård, havde lovet at hente ham, og han havde en noget enfoldig karl, der hed Per, som han sendte afsted efter ham. Før han kjørte, sagde husbonden til ham: Du må passe på, Per, når du far præsten på vognen, at du kjører til, alt hvad de...
Da den sorte død havde raset, var der kun én mand levende i Hjortels og én kvinde i Bratbjærg-gårde. Han kom så der oster og giftede sig med hende, og deres afkom befolkede egnen. Lærer Myrup, Hjortels.
Jørgen Bille ejede Gammel-Vrå og Ellinggård. Han havde en kusk, der skulde kjøre hans lig her hjem til GI.-Vrå fra Ellinggård, da han var død. Men den gang vognen kom til Jerslev broer, kunde hestene ikke trække ham længere, for solen var gået ned, og der var jo kunster ved det. Så måtte de lade ham stå til andendagen og fik ham da hjem. Derefter blev han...
Doktor Nyholm på Mors vilde have en degn til at lave kans gravskrift og lovede kam 10 daler for det. Efter en tids forløb kom ban med gravskriften, og den lød sådan: Her i denne kiste gjemmes støvet af en æskulap, indtil den almægtig' stemme råber: Kom ber ud, din flab 1 Her er listen på de døde, du i livet slog ibjel, derfor nu ved egen brøde pines,...
I Ars kirke hænger en tavle med præsterækken. Omkring i kanterne af den står: At ei f glemmebog cskal være slet opskrevet de præster, som i Ars og Havbro haver levet fra reformatzen af, at tegnes for hver mand her deres navne op, at hver dem læse kan.
I gamle dage skal der i Kirke-Helsinge i Løve herred have levet en meget from præstemand, der imidlertid havde stor sorg af sin unge, verdsligsindede hustru. En gang da de skulde til selskab på Bødstrup i annekset Drøsselbjærg, havde præsten alt flere gange mindet konen om, at det var på tide, at de kom af sted ; men hun var endnu ikke færdig med siu...
A var først lille-røgter på Vre/lev. En aften var den gamle røgter gået fra by, og a gik i min seng, da den tid var. Men køerne holdt ved med sådan bølen, og a turde ikke gå op og se efter det. Endelig ved midnat kommer den gamle. "A har aldrig kjendt mage, den tummel her er", siger a, "det lyder så bølevornt." Røgteren går så derind, men der er ingen...
Der var et sted, de havde et bitte barn, og konen var helt urolig ved det, for det tog så lidt af sted, og da de mente, at det var ved den tid, barnet skulde begynde at sige noget, kunde det dog aldrig sige andet end "polse". De søgte råd mange steder. En kone kom der ind en dag, og da sagde den også: "Pols, pøls!" Så sagde hun: "A vil råde dig et råd."...
For 100 år siden brændte omtrent det halve af Vemmelev, og der iblandt var præstegården og kroen, som den gang lå i byen. En gammel kone har fortalt, at præsten, som var der den gang, forstod at dølge ilden. Men det traf sig så uheldig, at præsten var nede i kroen, som lå i den yderste ende af byen, så han kunde ikke nå at komme uden om ilden, endskjøndt...
IRåbjærg sogn, langt imod nord, læ i gammel tid herregården Gårdbo med sine volde og grave. Den ejedes til sin tid af en ridder, som førte et vildt liv med ligestemtc jævnlige. En gang havde han et stort jagtselskab samlet hos sig, og da de efter endt jagt havde levet højt med mad og drikke, vilde de ret have noget at le ad og klædte så et svin i den...
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
Maren Kongsted i Borlev, der var et fælt Fruentimmer, havde først været gift med en Mand fra Kongsted, og de ejede en stor Gård i Erritsø. Hun blev siden gift med en Mand, der hed Søren Christensen. De havde en Tid en Gård på Tudvad Mark; men det gik tilbage for dem, og de fik så et lille Sted i Borlev. De havde ingen Ko, og Maren Kongsted sagde da til...
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
Mens kirken i Højslev blev bygget, boede der en trold i de såkaldte Brudedále nord for Højslev, der brod det ned om natten, som folkene i deres ansigts sved havde opfort om dagen. Der blev da sat vagt ved kirken, og da trolden den nat kom igjen for at fortsætte sit ødelæggelsesværk, spurgte man ham om grunden til hans fremfærd. Han svarede, at kirken var...
En mand fra Hansted, Ravsted sogn, var rejst ud ad Ditmarsken for at få sig en tærskeplads. Da han efter en otte dages forløb havde fået arbejde, skrev han hjem til sin kone, at hun skulde sende ham hans tøj. Til al ulykke kunde hun nkke sende ham det, ti hun forstod ikke hans sprog, han havde bu glemt sit danske mål og kunde nu ikke andet end tysk. I...
Min mand havde først været forlovet med en pige i Biastrup. Så var hun til krigerbal, og der gav en anden pige hende et æble, som hun bed af. Så blev hun syg og måtte hjem og til sengs, blev stadig ringere, og det var helt forgjævos, at de søgte doktor. Så tog de til sidst til Erik Iløøg i Ramten skov. Han sagde, at han kunde ikke frelse hende, for hun...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
