Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
En kone, der gik fra Gamstrup til Roslev, så en lygtemand hoppe ude i kjæret. Det blev hun meget benavet over. Men da hun kom til Kolhals i Poslev, hvor vejen gik mellem to haver med gårde ved, troede hun sig sikker og udbrød lettet: «Nu kan du kysse niig i min r..!» Det skulde hun dog ikke have sagt, ti nu stod han pludselig ved siden af hende på diget....
Der var en smed i Starkjær, de kaldte Rysholtsmeden, han var noget ondskabsfuld og en hel hjemmeprokurator. Han tvang greven til at give 300 daler i mulkt, fordi han tog blyet af Gjerning kirke og lagde tegl i stedet. Når det om vinteren var sådant et vejr, at man ikke kunde lette et øje, mødte han ved kirken, og da hverken præst eller degn var mødt,...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Pastor Bilmann i Snøde kom en Dag ned i Kjøkkenet til sin Pige og sagde: »Jeg kan hilse dig fra din Moder, jeg har været oppe på Kirkegården i Nat og talt med hende.« Den Pige blev senere gift, og så havde hun en Søn, der kom til at tjene hos mig, og han har fortalt mig det, så det er ikke længere siden. Pigens Moder kunde dølge Blod, mens hun var...
Min Morfaders Søster hun drev Harve ude på en Mark i Ennebølle, Snøde Sogn, og det blev sent, inden hun blev færdig. Så var der en Høj på Marken, og den lettede sig på Støtter, og Småfolkene begyndte at dandse der inde. Hun vidste nu ikke af sig selv at sige, inden hun holdt hjemme i deres Port, men hun troede da, at Småfolkene havde hjulpet hende med at...
Samme provst kjørte en aften over vejen ved Tybjærg. På én gang gik hestene i stå. Karlen skulde nu lette hovedlaget på den ene hest og gå foran og se tilbage. Så så han et uhyre sidde bag i vognen. Nu skulde han tage det frahånds baghjul af og smide op bag i. Da han kom hjem, skulde han skyde vognen ud i en dam og lade den stå der til næste dag. L. N....
En Aften skulde min Moder hen og være ved en syg, og den Aften og Nat lå jeg da ene hjemme. Så kunde jeg ikke sove, og pludselig er der noget, der lægger sig oven på mig så tung så tung så tung, og jeg kunde ikke røre mig af Stedet. Så blev jeg så underlig, og min første Tanke var da: Å, Jesus, hjælp mig dog. Men det vilde ikke vige. Så slog jeg Kors for...
Et sted boede der eliefolk under deres skorsten. De kunde lette et par sten og så komme op. Konen var så forlegen med dem, for de vilde drikke hendes øl, og så klagede hun til deres karl. Han bandt sig ind i noget halm og lagde sig lige inde under siden af karret. Så kom de og vilde sætte dem på kanten af karret for at drikke, men som de kom én for én,...
På Hennegård var der en madamme, hun gik så grov igjen, da hun var død. Hun havde taget et barn af med livet og begravet det under en sten i bryggerset. Der gik hun jo så og pillede ved den sten. Så blev folkene endelig kjede af dether og fik fat i nogle præster, for mgen andre kunde jo gjøre noget ved det. De tre præster fra Nebel, Lunde og Henne kom....
Ligesom solen var gået ned, så a en aften her i dalen sønden for to menneskeskikkelser, en grumme stor karl og et ussel bitte fruentimmer, der gik vester på. Han tog ved hende og hældte sig over imod hende, og så pludrede de sådan. Det slog sådan tykken for mine øjne, og da den lettede sig, så a dem. Men hvad de snakkede om, véd a ikke. A gik lige frem...
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
En Aftenstund langt hen i Efteråret og i mørkt og meget dårligt Vejr kom en stakkels fattig Rejsende til Hagebro Kro og vilde have Losi for Natten. Men Kromanden sagde, at han havde ikke noget Værelse til ham. Da han så skulde til at gå videre, forbarmede Tjenestepigen sig over ham og talte ham til en Side, idet hun sagde, at der var nok et Værelse, han...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en lavning....
Midtvejs mellem Torning og Karup ligger en samling af sten, og derom går sagnet, at da Vor-Frue kirke i Karup blev bygget, kunde troldene i Torning ikke lide klokkeringningen. De tog da disse sten og kastede dem efter Karup kirke, men de var for lette, der var ingen drift i dem, og derfor nåede de kun halvvejen. De ligger i lige linie mellem de to kirker...
Mette Kirstine i Elling gik og slikkede hendes svinetrug, citer at hun var død. Hun havde to mænd, forst én, der hed Niels fra Hårby, han var god nok, og med ham fik hun mange børn, men ikke et af dem var levende. De havde doktor hver gang, og når hun var i den højeste barnenød, kunde hun endda ikke tåle at se hendes piger gå ledige, men kommanderede dem...
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
Når de fik gjort byggryn, så lettede de møllestenen lidt og lod værket gå nogle gange rundt, så de værste skaller kom af. Så drøftede de dem og hvistede skallerne fra. Det brugte de i Filling mølle, hvor de ikke havde pilleværk. Påbøl.
Nogle fortæller, at da skibet kom til grundene i fjorden, kunde det ikke komme over, og for at lette det måtte de kaste den ene klokke over bord. Andre fortæller, at den blev tabt, da den skulde bæres fra skibet i land. Klokken i tårnet har om helligaftenerne en vidunderlig vemodig klang og kalder på den anden, som svarer den fra fjordens bund. hanne fenger.
