Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen i....
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
A kan huske, der var ikke skorstene på nogen beboelseslejlighed. Der var en hvælving over ildstedet, som var banket sammen af råt ler. for at luen ikke skulde slå op og gjore skade. Røgen gik så ud i stuen og alle steder, for der var ingen huller i hvælvingen, hvor den kunde trække op. Bagerovnen blev sat sådan op. Forst lagde de hedetorv sammen på arnen...
Miu fader arbejdede i Flyndersø mølle. Så blev der stjålet en sølvbeslagen pibe fra mølleren, og han talte til min fader om at vise ham den igjen. Nej, det vilde han ikke længere have med at gjøre, men han vilde lade ham få bogen, så kunde han selv læse sig til det. Når han læste det første stykke, så vilde der komme en lille grå dreng, og ham kunde han...
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
Der er sunken en Færge i det dybe Vand ved æ Borg norden for Rosvang, og den står der endnu. Manden på Rostrup, Skjønning, lod den lave, for han vilde sejle Hvidler fra Klostergård Lergrav over Søen til at gjøde hans Mark med her sønden Søen. Bønderne skulde få det på Færgen, 16 Læs ad Gangen, og de skulde atter hente det fra Færgen og kjøre det på...
Et Sted var de ved at slagte et Svin. Da de havde det stukket, skulde Folkene lige ind og have dem en Dram, som Skik og Brug er, men da de kom ud igjen, var Svinet henne, og det var ikke til at finde siden. Hen på Vinteren blev deres Kreaturer i den samme Gård syge, og de kom da i Tanker om at søge hen til Tolstrup Smedekone om Råd. »Det kan ikke nytte at...
Når de var ved at kline, stod en pige indenfor og en anden pige udenfor, og så smækkede de ler ind med hænderne og vred nogle halmvrejer og stoppede ind hist og her, hvor der var plads. Det var for at styrkne muren. Leret var æltet af heste. Så havde de en skræer til at skræer leret med, det vil sige: glatte muren. Det var et fladt stykke fjæl med en...
Husene var satte med stavrede vægge og var tækkede med lyng. To piger var om at kline væggene. Den ene skulde stå forinden, og den anden foruden, og så blev leret torsken ind i stavrerne. Hønsene de gik både ude og inde, og om natten havde de deres sæde ude i husene, hvor det træffede. Nogle af sengene var lukkede med skader, de kunde skyde for, andre var...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev en...
Mine forældre boede her ovre i nordre-graudelag, men min fader havde en tjeneste, og vi var fem born i alt derhjemme. Så havde vi born et lillebitte kammer på ét fag at være i, og som vi nu sidder en aften i mørkningen, og min moder var gået ad byen, da giver det et skrald i nordvesthjomet al' æ dååns. «Hvad ! slog de os nu vinduerne i stykker, > sagde...
På Lundagerholms mark, noget vest for Kjærgård, hvilken mark i ældre tid hørte til hovedgården, har teglovnen været, hvor stenene er brændte, som hovedbygningen i sin tid blev opbygget af. Leret her var særlig udmærket, og de gamle lergrave er endnu kjendelige. p. chr. petersen, frosiggård.
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Dæ wa en piig å en kåel bie fræ Toreng, dæ sku ri ui en åwten mæ njæ baster åp i Kalbe hie; di sku go loos om næten, de wa jo skik i di tie. Da di gek så hjæ?« ijæn, så k?m di te et b<#st åpo Kielsgo mark. Så sæje kålen: <Læ wås ta de, vi ka kom åp å rii, så ka vi snååre kom hjærø.» De blow di så eenig am. No gek di jo mæ bjæsleren åpo årmen, di håi...
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Der skal også være passeret noget i Klode Mølle, som ligger meget længere tilbage i Tiden. Der var jo Kro og Herberg for Rejsende, og så kom der en Aften en rig Handelsmand, som havde mange Penge hos sig. Kromanden slog ham ihjel, tog hans Penge og begravede ham ude i Toften. Ingen havde Mistanke til Kromanden, der jo sagde, at den fremmede var rejst, som...
Der blev fundet et Pengeskrin i Tværsted Klitbakker, og der var en Del Penge i og en Del Obligationer og Beviser for Penge, og det Skrin skulde være indkommet fra en norsk Jagt, der var strandet her på Kysten. Den, som fandt det, han tjente i Nørre-Tværsted hos en Mand, hjet Jens Nielsen Kalvehave, og han havde Kusk til Navn. Da han havde nu fundet...
