Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Fru Mette på Katholm havde forskrevet sig til den Slemme. Der var en trappe, som gik fra spisestuen og ned i kjælderen, men nu er muret efter, og så en dag, da Fanden skulde komme og hente hende, da sendte hun datteren ned i kjælderen for at tappe en kande vin. Da hun kommer derned, ligger der en stor sort hund på ankeret, men den gjorde hende ingenting....
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
Over en seng i en anden gård i Vilslev står: Nar mine lemmer hvile sig, da våg, o Jesu, over mig. Over indgangsdøren står: I ald min brøst er Gud min trøst.
Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...
På Tyholm er der en Bakke, hvorigjennem går en Vej, og på den Del af Bakken, der er østen for Vejen, er en Høj. I den var der i gamle Dage Ellefolk. Der er et Hul i den ene Side af Bakken, og når Folk fyldte det med Sten, kunde de være vis på, at Stenene blev borte om Natten. En Mand lå en Dag og sov tæt ved Højen, og da hørte han, at der var nogen, som...
Hvis man har gigt i lemmerne, så skal man fange en skade og koge deu og så spise de tilsvarende dele af skadens krop, hvor man selv har ondet. Bar man ondt i hovedet, skal man spise dens hoved O. S. V. Maren Bonde.
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
A havde forstrakt min Agsel, og så kom Kirsten Kristensen og signede mig, det var jo vor Nabokone. Det hjalp godt nok, men a fik ikke at høre, hvad hun sagde. Nu kan a også signe, min Moder har lært mig det. A har prøvet det for Folk og Kreaturer, der har fået Lemmerne vredet. Kristen Frederiksen, N. Bindslev. Bindslev S., Horns H.
Korrsø (Knur sø) er et stykke eng, der ligger osten herfor og sonden åeu fra gårdeu Knur af. Den eng tog fru Juul fra Boller gård og lagde til Knur. Roller ligger i Lyng herred, og Kuur i Fjends herred. Hun tog muld på hendes egen mark og lagde i hendes sko og gik så over på engen og forbaud te sig på, at hun stod på hendes egen mark. På den eng avles...
Det var en aften, jeg gik fra Gjestelev til Nordskov. Nu ved I jo nok, at der er en stor skov langs vejen, men kun på den ene side. Se, jeg gik nu i mine egne tanker og røg af min pibe nede ved siden af vejen, og tænkte på, om der skulde være noget i dette her spøgeri, for jeg havde så tit hørt, at det skulde husere her. Så lige med ét hører jeg det...
Den gamle Hans Morten i Herslev havde med nissen at gjore, og man sagde, at han var al tid på hans loft, for der måtte aldrig nogen komme. Når der skulde lægges sæd op, stod Hans Morten selv der oppe og tog imod sækkene. Så var der en karl, som, i det han kom op med en sæk, vilde titte ovenfor, men da faldt lemmen ned på hovedet af ham og havde nær slået...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min moder...
En træskomand i Tarup, Frørap sogn, fik en gang sådant et brodd i alle sine lemmer, at han næppe kunde røre sig, spise eller sove; men så en gang havde de dog fået ham udenfor sit hus, og straks blev han sund og frisk. Men da han atter kom ind, faldt han om og havde det lige så vovt som før. Sådan blev det ved i flere år; udenfor huset kunde han være helt...
Vallekilde
Oppe på Navrbjærghøjen i Jersi sad for en 60 År siden to Vogterdrenge og legede. Da fandt den ene af dem på at sige, at han vilde gjøre sit Behov i et Tøjrpælehul oppe på Toppen, så det kunde falde ned i Kj ællingens Middagsgryde. Som sagt så gjort. Strags efter kom hun ud med en Træslev i Hånden og løb efter ham, og da hun var nær ved ham, kastede hun...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Lemmerne i Hospitalet i Hornslet hørte hver eneste Nat en sær Banken på en Sten ved den søndre Ende af Huset, og hver Gang, de hørte det, sagde de: »Nu kommer vor Bankemand (Bångkmand).« Til sidst blev de så vant til det, at de ikke var ræd længere for det. Men der blev jo snakket meget om den Banken, og de havde både Degnen og Præsten og Apotekerens Folk...
Frugtsommelige må ikke gå gjennem led, at barnet ikke skal blive ledvidt, måske ledeløs (o: ikke kunne holde lemmerne stive). j. m.
da-etk-ds_04_0_02339
