Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mod bylder har man det råd at bære en muskat, man er bleven given, på sit legeme, indtil den umærket tabes. Har et mandfolk bylden, skal det være en hun muskat, er det en kvinde, da en han muskat. P. K. Madsen.
På Gårdmand Hans Pedersens Grund i Ejlskov mod Rokkelbro til er en Levning af en Høj, som kaldes Gildehøj. Den synes at have været meget stor, men er for mange År siden udgravet. Også her skal have været Bjærgfolk i gamle Dage. Dog havde disse Bjærgfolk her på Egnen især deres Bolig i det såkaldte Hjortebjærg på Hårslev Husmænds Grund, som består af to...
En mand har fortalt mig, at en aften, han var kommen i seng, syntes han, der kom noget hen til sengen; han vilde tale, men i det samme var det, ligesom der blev lagt en tønde korn på brystet af ham, så det var ham umuligt at sige noget. Han vilde støde til én, der lå ved siden af ham, og kalde på ham, men han kunde ikke, og således måtte han ligge i nogen...
De fandt en kræmmer hængende i et træ ved Springbanke på landevejen imellem Yding og Tåning. Hans kram var taget, og de mente, at han var bleven plyndret. Han skulde være bleven taget af dage i hans kvarter i en gård på Yding mark, og folkene der skulde have slæbt ham ned og anbragt ham i det træ. Han var fra Skanderborg og hed Henningsen. Per Lavrsen og...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
I nærheden af Lemvig ligger Tørring. Her levede en præst ved navn Fogh, som efter sin død blev hensat i en begravelse i kirken. En tid efter at han var bisat, kom han om natten til sin kones vindue og råbte: "Kone, jeg er nøgen!" Af angest over at høre sin afdøde mands stemme ved vinduet turde hun da ikke oftere sove i dette kammer; men eftermanden i...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
Svangre må passe på, at der ikke er mus i sengen, hvor de sover, ti løber en mus hen over deres nøgne legeme, vil barnet få en museplet på samme sted af sit legeme. A. E. Jakobsen.
Mellem Kjeldby og Pollerup på Møen er en Bakke, som i daglig Tale bliver kaldt Rikle Banke. For en Del År tilbage var man ikke så glad ved at færdes der forbi ved Nattetid, da man sagde, at det spøgte slemt der. Det var på den Tid Skik, når der skulde være stort Gilde i en Gård, at der Aftenen før Bagningen blev bragt Mælk dertil af de indbudte...
Den, der har en gevækst på sit legeme og toer sig med frisk vand, som er hentet på en banke, imens et lig bliver begravet, kan hjælpe, men dette synes næsten umuligt, uden hvor der findes kilder. J. Bircherod.
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
Der var en Svensker, der hed (histavHagemann, og det var ret en forvoven krop. En gang red han af ene storhed pà hans hest op på et mølleloft og vilde have redet ud af vinduet. Men så forbod de ham det. Så kjøbte han en stor puddel og smed den ud af vinduet, og den sprak. Så kunde han nok skjønne, at hans hvide mær heller ikke kunde have holdt. Han boede...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
I Hvidbjærg by på Tyholm boede der en snedker, som hed Anders Klemmensen, og han havde tre sønner, der brugte samme håndtering. De to yngste var hjemme hos faderen, den ældste var meget blandt fremmede, fordi han var den dygtigste; men nu hændte det, at den ældste blev kjæreste med en pige, og hun fødte ham et barn. Da faderen fik det at vide, sendte han...
En del af den vestlige udmark, der hører til Trunderup by, Kværndrup, hedder fra gammel tid Stens enge. Den pågjældende jord er temmelig stenfattig, men sagnet omtaler dog e:. sten her, og det er måske denne, der har givet marken navn. Det var nemlig en meget stor sten, og på overfladen af den var der en fordybning som et aftryk af et menneskeligt legeme....
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele gården....
Der er en fortælling om myrernes skabelse, at det var Fanden, der kneb dem, så de derved fik deres dybt indskårne legeme. Henrik Pedersen, Maribo amtstue.
Der skal hver Nat brænde Lys hos det nyfødte Barn, indtil det bliver døbt, at underjordiske Folk ikke skal forbytte det, ti i så Fald bliver det en Skiftning o: på Sjæl og Legeme vantrevent. I et Barns Svøb må indsyes et Vættelys, for at Vætten o: en Underjordisk, ikke skal tage det. (Beskr. af Vigerslev og Veflinge.) J. F. Boesen.
På Heiners drev man husflid efter en større malestok. I enhver gård var der et velforsynet huggehus med høvlebænk og i regelen drejelad. Alle lavede river, hamler, træskovle o. s. v. De fleste lavede også møbler. Omkring i gårdene stalder ikke alene stole og borde, men også klædeskabe og chatoller, og alt er så smukt og solidt, at man må forundre sig...
En gammel mand i Vejen, der nu er død, fortalte, at der østerst i Vejen by boede to troldkjællinger. Så havde de en præst i Vejen, der hed N. J. Bitxou, det var min bedstefaders bedstefader, og han var gået ind til dem og vilde have omvendt dem, men de fik magt over ham, så da han næste søndag kom på prækestolen, så blev han rørt på mælet og måtte gå ned...
