Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går fortælling om, at der går en hovedlos hest ved det røde led, tæt nord for Mejlby. En aften kom en mand fra Ribe, og han får øje på en hest, som står ved leddet, Er du en ret hest? siger han til den, nej, du er Døren tejj den nok ingen ret hest. Men så kom den hen til ham, og han blev da endelig klog på, at det dog alligevel var en ret hest....
Nørre-Farup Ribe
Chr. Fischer på Allinggård skrev til kongen, at hvis han trængte til penge, så vilde han sende ham nogle. Derover blev kongen så fornærmet, at han dømte ham til at kysse den blå jomfru. Han flygtede så bort ved nattetid, og der kom en stud i hans kiste. En gammel mand, der boede i et hus tæt ved gården, vidste nok noget om det. De sagde også, at flere...
Der var en Pige på Sandholt, hun gik ud en Aften og vilde møde sin Kjæreste. Den Gang, hun så kommer gjennem et Led, der var ved Hovmarken på Vejen efter Vester-Hæsinge, da ser hun én foran sig, der går ved det andet Led i Hovmarken, for der var tre Led ialt. Det var en Mandsperson, og han står ved den anden Side af Leddet. Hun troede nu, det var hendes...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Urmager Sørensen fra Magleby på Stevns fortæller, at han en aften gik med sin broder fra Holtug til Magleby, og da kom der pludselig en mandsperson og fulgte med dem, ligesom de kom forbi Gjørslev. Den fremmede havde en stor hund med sig, og de havde selv en lille hund med, der blev bange og løb ind imellem benene på dem. Da de kom til et led lige forbi...
På vejen mellem Vindinge og Julskov ved broen, som går over åen, der kommer fra Hjulby sø, er et led, hvor flere har set et kvindfolk gå med et barn på armen. Da en mand kom ridende en aften, kunde han ikke komme forbi og måtte ride tilbage. Så mødte han en god bekjendt, der spurgte: "Hvor vil du hen så sildig?" - "Jeg vilde hjem, men kan ikke komme...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
Frimurerne har ikke noget godt for, ti ellers kunde det da tåle lyset. Den, der går ind til frimurerne, 9kal sværge en forfærdelig ed på, at han aldrig på nogen som helst måde må røbe det mindste af de hemmeligheder, han bliver indviet i. Man har heller aldrig hørt, at en frimurer har brudt sit løfte, medens man tit har hørt, at folk har brudt alle andre...
Min moder tjente ovre ved Grumstrup, og da kom der en dag om vinteren et nogent barn ind og satte sig på skorstensskjodet. De havde store skorstene den gang, og da konen skulde hen og rore i gryden, så hun, at barnet var hult bagtil. Så snakkede hun til det og spurgte hende, hvem hun var, og hun vilde også rore ved hende. Men så sprang barnet ud af doren...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Om gode øl siger nitvn : Det har ikke for:røren humle eller malt eller slåets med Fanden om taphullet, p. K. M.
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
Ved Hjulby sø er der en bro med et led over, der var i gamle dage ikke godt at komme forbi, da der var en jomfru, der gik igjen. Hun stod der nemlig om natten og lagde sine arme over kors på leddet, og ingen kunde komme der igjennem, uden at hun gjorde dem skade. Hun fulgte en gang Skalkendrup præst, hans datter og hans karl til et bekjendt hus der i...
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
Jørgen Havkrog i Nordby fortalte en Gang: Jeg red på min Grå i Besøg til Familien i Mårup. Da jeg var kommen til Skovsleddet, så kunde jeg ikke få Hesten længere, den vilde partu opad Kirkevejen med mig. »Jaja, så kan jeg også ride med den og ned ad Kirkevejen til Mårup.« Men da jeg kom til Kirkeporten, stod den stille. Så vilde jeg klappe Hesten, men til...
Jeg var i min Barndom hos mine Bedsteforældre, der boede oppe ved den gamle Landevej. Min Bedstemoder kunde se Varsler Og fortalte ikke så sjælden om, hvad hun havde set. Da min Bedstefader gav sig af med at snedkerere, lavede han mange Ligkister til Omegnen, men min Bedstemoder kunde altid sige i Forvejen, når han skulde til at lave en Ligkiste, så havde...
En karl, som tjente i Lars Larsens gård i Lunde, skulde om morgenen tidlig ud i Skovhaverne ved Pavegården og flytte heste, men da der intet ur var i karlekammeret, var han en morgen kommen noget for tidlig op, og da han så nåede leddet ind til Skovhaverne, står der en sær lådden tingest, som han var uforsigtig nok til at tiltale først. Aldrig så snart...
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun bryder,...
Min Svoger Jørgen Hansen var Ledvogter nede ved Ribe. Han havde tre små Børn, der døde på én Tid af Halssyge, der var kun et Par Dages Mellemrum, og de blev også begravet på én Dag, de to kom i én Kiste. Flere Folk havde kort Tid i Forvejen set 3 Lys skride hen ad Banen om Aftenen, og ingen kunde forstå, hvad det betød, men nu opklaredes det, for de 3...
