Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
89 datasets found
Danish Keywords: lave
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
En mand fra Nielstrup havde tinget hans ligkiste af en snedker, mens han var levende. Snedkeren var fra en anden by. Da han så fik kisten færdig, træffer netop en mand at komme kjørende derom, som han var godt kjendt med. Han gik så ud og vilde snakke med ham, og han spørger ham jo, hvor han vil til at hen. Ja, han skulde da til at til Nielstrup. “Du...
Lerbjærg ved Randers
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
Niels Kristensen fra Hald, der havde kureret den gamle Krabbe for en sygdom, som lægerne havde sagt sig fra, fik derfor en aftægt fra gården. Han er kjendt i mange egne, hvor han har gået omkring og helbredet syge. Han går på markerne og samler planter dér, og i gadekjæret og samler vandplanter og laver så lægemidler af dem. Jeg har en gang haft en...
Refshalegård Kragelund
Så havde vi en anden hjorde her, de kaldte Kræsten Hjorde, han kom efter Gal-Maries mand. Hans k/me var så fin og så nipper, og så holdt hun hendes mand sa pæn, når han kom i kirken, te der var så næsten ingen, der var pænere. Han havde sådan et par kjønne hvide hoser på og knæbugser og var så stadselig. Så var der en, der hed. Rasmus Nim i Tofthøj, en...
Gamle Søren Johnsen sagde: “Nu kan a sku forstå, te den gamle spådom går i opfyldelse, sej.” — “Hvad er det for en spådom?” — “Der er spået, te Nørremose skulde komme helt hen til Randers, sej, og nu kjorer de torvene af den derhen. Ja, nu kan a forstå det, sej.” I Nørremose og i Skavngårds mose begge i Vindum sogn, laves nu mange torv, som sendes til...
Når en Kok er 9 År, så laver den et Æg, og det bliver der en Skorpion i. Uglbølle.
Mørke
De Ersted mænd lå og stjal i skoven, og så var de endda nogle stoddere. Manden og karlen sad om dagen og gjorde træsko, og konen og pigen paste avlen og høvderne. Sådan var skikken i mine unge dage, men nu er der ikke en gårdmand, der laver et par træsko. Dem langovrede træsko kalder vi her sorte træsko og basarerne hvide træsko. Mændene gik i kofter uden...
Heksemesteren i Stjær var først noget i krigsstanden, og hans kone fik et barn ved en anden én, som boede i Perrishave. Hun og hendes godemoder tog det så af med livet og gravede det ned i deres fåresti. Men lige i det samme døde godemoderen, og så gik hun sådan igjen. Hun kom hver aften. Der var en mand i byen, der hed Lang-Jakob, han var født en...
Den kloge mand laver en slags pulver, som skal indgives kreaturerne Volderinis.se morgen (1ste Maj) førend de bliver fodrede, og den, som giver dem det, må hverken have spist eller talt med nogen den dag. a. C. p.
Dalby friskole Hindsholmen
På den anden Side af Fjorden er gravet en Kanal, som går helt op til Gudumlunds Fabrik og udmunder i Fjorden. Før kunde større Skibe sejle der, men nu er den så tilsandet, at kun fladbundede Både kan sejle der. Der lavedes Glasvarer på Fabrikken, og den Kanal var bestemt til at føre Varerne fra den ud i Fjorden og videre frem. Jakob Nøhr, Skrolde. Fieskum H.
Min Fader boede i Skamstrup norden for Åen og hed Jørgen Sørensen. Han fiskede med et Skydgarn, sådan kaldes et Garn, der sidder på en lang Stang, som kan række over hele Åen, og når en så skyder Stangen over og så igjen trækker den til sig, så bliver Garnet liggende. Men så var det en Gang Garnet var væk, og han kunde se, det var blevet slæbt op til den...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Ravnkilde Himmerland
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
Gram Sønderjylland
Skaden, den bedste bygmester blandt fuglene, skulde lære skovduen at bygge rede, derfor skulde skovduen give skaden en ko. Da de lige havde begyndt, sagde skovduen : «Nu kan jeg, nu kan jeg!» — «Jaja,» sagde skaden, «så behøver jeg ikke at lære dig mere.» Derfor laver skovduen ligesom kun en begyndelse til rede, som man kan se igjennern neden fra, og som...
Ellekjællingerne kom ind om aftenen i Søndergård i Nielstrup og tappede 61. Det var min moders faders fødegård. Den gang havde de udskåwr på stuehusene, og der havde de deres gamle 61 og mjød gjemt. De blandede nemlig mjod der, for det var en stor gård. Så havde de en plejepige, der var af familien, hun var ellers henne fra SonderBorup ved Randers, og hun...
Villendrup ved Randers
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
da-etk-jah_02_0_00338
Når et Barn er skjogeset, skal man føre det 3 Gange gjennem en Hestepude, eller også graver man en stor rund Græstørv på Kirkegården, laver deri et rundt Hul og trækker Barnet 3 Gange der igjennem. Begge Kure må foretages, efter at Solen er gået ned. For at forebygge Sygdom skal det være godt, når en sådan Kvinde (Skjoge) kom ind i Huset, at vise hende...
Tislum Hørmested Vendsyssel
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.