Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
"Laver du kartoffel mel?" "Ja, a rev en tønde, og der fik a 2 lispund rent mel og noget skident, som vi kunde bruge til mad." Letbæk mølle.
I Kvie og især i Fåborg sogn brændes der potter endnu. Her i sognet er det ubetydeligt, og der er slet ingen i Tirstrup. I Trasborg er en enkelt gammel kone, der laver potter, og maske hendes mand kjorer til Hjetting. Der er enkelte i Trasborg, der kjorer lidt omkring med potter. De skulde af sted med et læs potter imellem bygsæd og bogetsæd. Også efter...
Da Vorherre skabte hestene, vilde den Slemme have et ord med at sige. Han mente, at hele hestens ben burde laves af horn, for at de kunde blive stærkere at slide på. Men Vorherre vilde ikke gjore hesten stivbenet, og så lavede han kun hoven af horn. Sigerslev, Stevns. N. P. Nielsen, Jowa.
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en Hest...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
Der var et Sted to Søstre, den ene var gift, men den anden var ikke. Hende, der var gift, hun var kommen i Omstændighed og skulde føde et bitte jét, og så blev hun syg, og var syg så længe, så længe, men det kunde ingen Ting blive til. Det var Søsteren så bedrøvet over, hun var jo ved hende i den Tid, og gik sådan og sørgede. Nå, så er de ved at have Håb...
Nu skal a fortælle en Bandfærdig historie, for ham, a er opkaldt elter, han var med i spillet. I den røde smedje, der ligger lige uden for Uslev (Vogslev) bom, der samledes alle svendene fra Nibe hver Løverdag afteu, og så sad de der til Mandag morgen. Så var det også en aften, da var der eu del forsamlede og spillede kort og nogle tilskuere. Én af dem...
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Sillerup Lund han vilde gjærne være rig. Så havde han hørt, at der kunde laves en Spade, som af sig selv kunde gå hen, hvor der var Skatte at finde, og den skulde laves tre Torsdag Aftener efter Solnedgang. Han fik så Lyst til at lave sådan en Spade og arbejdede på den med stor Ængstelse. Da den var færdig, rejste den af sig selv ud af Smedien, og han var...
Der var en fremmed fra Varde for en tre år siden i en gård i Hejnsvig. Så spurgte konen ham, om han vilde ikke have en pandekage. Jo, det sagde han ikke nej til. Den kom så ind til ham på en bunden lerken. De andre fik lignende lerkener, men hans var ny, den forskjel var der. Lerkenen var bunden af halm, ligesom man laver en halmlob. Letbæk mølle.
En præst kom til en lille dreng, der lå og lavede noget pottetøj af ler. Hvad er det, du der laver, min dreng?" Det er en kirke". Kan du ikke også lave en præst?" Nej, a kan ikke, det er der ikke skidt nok til i æ hele grob". Letbæk mølle.
I Bja;rgsted ved Kalundborg bor en mand ved navn Kristian Slot. For mange år siden boede i eu gård nogle folk, der havde en nisse til at smede for dem. De så ham aldrig, men hvad der skulde smedes, blev lagt på en stor sten udenfor porten. Var det noget gammelt, der skulde gjøres i stand, så lagde de blot stumperne, men var det noget nyt, der skulde...
Imellem Frøslev og Mollerup er en vej, som hedder Staghøj vej. Der har altså været en høj i nærheden, som hed Staghøj, men der er ingen nu og har ikke været i mands minde. Det er længe siden, højen var der, men den udmærkede sig ved at være beboet og ved hverken at være sammenkjørt eller udkjørt, for den er forsvunden af sig selv. I denne høj boede en...
Ole Melkiorsen Uglkjær er født den 19. december 1822 i Vester-Skovlund, Sale sogn. Han var hjemme, til ban var 13 år, og kom da i skrædderlære. Der var han så, til han var 24, blev da gift og kom til Tyrre hedehus i Borbjærg. Der var det. jeg traf ham, og her fortalte han mig sine historier. Men 1893 flyttede han til en datter i Kyllinglund og boer nu...
Vor indtægt her var nærmest pottelaven og smeden af holeer og hakkelseknive. Den sidste forretning betalte sig, da de lavedes om vinteren, og en mand kunde lave for en 400 daler i et år. De kjorte til Ribe, Ringkjobing og Holstebro med de smedesager. Vi kan af og til endnu se kulmilerne blusse op om aftenen inde i Andsager og Starup. Niels Tranbjæg....
Tirstrup ved Varde
I gamle dage lå lidt ost for Svendborg et befæstet slot, kaldet Ørkildsborg. Det var i den tid bolig for én af de mange småkonger, hvorunder landet var delt. Denne var meget mægtig og underlagde sig alle sine nabokonger. Nu sad han i lykke og fred en tidlang. Men så kom der en stor drage, som huserede frygtelig. Han forlangte hver dag en ung pige til...
