Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der levede en mand nede ved Tårum, som var så uhyre ræd af sig. Derfor kom han tit galt af sted. Nu skal jeg fortælle et par af hans gjenvordigheder. Så var han da en vinterdag gået over til nabobyen og havde fået et par nye knæbugser på. Da han skulde hjem igjen, var det imidlertid blevet aften, og nu var han kun en lille karl. Da han kommer lidt udenfor...
Den landmåler, der var her og skulde sætte skjellet op imellem Kolonien og Engesveing ejendom, han havde den instrux, at han ikke måtte tage plovjord, engjord eller krat. Sa vidt som roden randt og toppen drap, matte han ikke komme til. Så satte han skjellet af, men en søndag vilde han have folkene til at kjøre for sig over ti! Sejlgard, og det vilde de...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Lygtemanden er en landmåler, der mod bedre vidende har sat fejl skjelpæle og nu vil vise, hvor de burde stå. Sort.
Der går en landmåler ved Torsbjærg her vesten for Vorde kirke. Han har sat nogle skjel forkert. Mange folk har hørt, at han går og slæber med hans kjæde hver nat. En mørk morgen, jeg skulde hen at flytte heste og er på hjemvejen, hører jeg en forskrækkelig raslen af en kjæde. Nu havde jeg hørt de gamle fortællinger og er aldrig bleven så ræd som den gang....
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
I en slæje her lige osten for skal gå en landmåler med en jærnlænke. Når høvderne bliver sat på den plads, så kan de aldrig stå bundne. Det kommer flyvende og splitter vort kålgårdsdige og sager ad, og a proser efter det. Men siden det hus her sønden for er blevet sat, så binder a kræet der og lader det stå til morgenen. En dreng, der tjente i Hedegård,...
Der var et sted, de skulde have landmåler. Konen skulde have mad lavet til ham, og hun kom da i tanker om at give ham plukfisk. Da han nu sidder og spiser efter at være kommen hjem, og var næsten færdig dermed, siger konen: "Ja, der er ingen ben i det, for a har gjennemtygget det.< Hun manglede nemlig en hakkekniv, og derfor havde hun tygget fisken....
Konen i Pilgård var noget gjerrig. Det var i udskiftningens tid, og hun lob omkring med landmåleren i hendes højhælede træsko og stakket spidsnæsede overtag over dem, og så opnåede hun derved, at hun fik den bedste ejendom, der er til byen. Peder Sørensen, Vissing.
Oppe ved tårnuret på Marsvinslund går en landmåler om natten og rumsterer der med en landmålerkjæde. Det skal dog særlig være julenat, han er på færde. j. jensen, refsh.
Der var en skolemester i Skals ved den tid, da jorderne blev udskiftede, og han hed Jens Eriksen. Han var god til at banke knægtene både sønder og sammen. En dag var der en pige, det tog fejl for, så det gik for hende der inde. Så skulde der en anden af sted efter skovl og lime, og han sagde til dem. at de skulde passe på at få det med, for det var gjæve...
Der er gammel snak om, at der færdes en hest uden hoved fra åen, der løber ud fra Glenstmp sø og så passerer en gård, der ligger lige i skjellet imellem Handest og Holmgård marker, derefter op ad Glenstrup, og op ad det strøg har mange set den. De var i mening om, at skjellet var sat galt af, og at det var landmåleren, der gik i den skikkelse. mads...
Der fortælles, at da Stenbjærg bymarker blev udskiftede, skal der have været en uretfærdig landmåler, og han skal til straf for sin synd gå og rasle med kjæden til evig tid og aldrig have ro. Mine forældre var de eneste kjorende i Stenbjærg, og så skulde vi en gang til Tisted. Vi skulde jo af sted tidlig om morgenen, for der var en lang vej, og en kone,...
Et sagn mælder, at en landmåler, som har udført falske opmålinger, går igjen på Drammelstrup bymark, snart raslende og slæbende med kjæden, snart stille spaserende. En gang en nulevende gårdmand i byen med samt sin fætter gik derude på markerne, sér da også førstnævnte landmåleren spasere lige over imod Noruplund skov. Fætteren kunde rigtig nok ikke få...
På Fusbakke, Brundby mark, gik ved nattetid en stor rød mand, kaldet Enemarksmanden, ringlende med en landmålerkjæde, formodentlig fordi han har begået svig ved udskiftningen. jens madsen.
Selsinggårde Samsø
En mand på Nanderup, der hed Stenstrup, han hængte sig selv. Så gik han igjen der ude ved Hæjst - sådan kaldes indkjørselen til et stykke ejendom, der hører til gården. Når han går, så kan de høre, det ringler. Nogle siger, det er en kjæde, for han har fået landmåleren til at måle fejl, andre siger, det er hans uhrkjæde på hans lår. En mand her oppe ved...
Thomas Toft i Hjemsted havde en datter, der blev forlovet med en landmåler, som opholdt sig i byen for at udskifte landet. Af den grund sørgede han for, at det bedste land kom til gården. Senere fik hans kjæreste en vissen arm, og derfor vilde hun ikke giftes. Peder Hansen blev gift med hendes søster og fik gården, og efter ham hans søn Thomas Pedersen...
Der var en mand her i Bode, der hed Peder Tuesen, han kaldte landmåleren ind og gav ham en rigtig god frokost, og så lovede denne, at han nok skulde huske ham det i morgen. Det ser også ud til, at det blev holdt, for han fik en toft, der var meget større end de andres. Rasmus Dyrholm, Bode.
Der var nogle af Tolstrupgårdene, der havde enge nede ved Tandbæk, som skal have hørt til Aggerborg. Det var jo fælles altsammen, og da Speiszer, som var noget landmåler og ejede Aggersborggård, skulde til at bytte ejendomme ud mellem gårdene, satte han fejl skjel, og han går da igjen der nede på de enge. De kalder den eng Møllerengen, og den er nu...
