Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
På Øland mark var et sted, hvor man sagde, at der hver st.-Hans aften skød en kjedel op af jorden fuld af guld og skatte, og ovenpå den lå en lille sort hund. Så var der en mand, der var kommen i forlegenhed, han skulde af med hans landgilde, og han havde ingen penge. Det hørte hans lille datter, og da hun nu vidste af den skat at sige, og det igjen blev...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Min bedstemoders fader hed Jens Olesen. I den tid boede Kjæu Hvasses på Talsted, og hun vilde tvinge ham til at tage et j ordløst hus, der lå i den søndre side af Helium by, og derfor skulde han gjore en ugedag på gården. Men han vilde ikke, og derover kom de til at søge proces. Han tabte de første to gange, mon så rejste han selv over til kongen og fik...
Hellum
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Det var, mens herremanden Bjørn boede på Bask, da var der en gammel mand oppe i Hornum hede i noget, de kalder Kokborg, og han havde stedet til fæste fra Rask og skulde svare landgilde, og dertil hørte også otte pund smør om aret. Men det var nu bar sandjord, og Per Kokborg havde vel ikke over et par koer, så fattig han var. Så kommer han nu ned til den...
Det har været så armt her i gården, at min faster skulde have været hen at tigge, og der var endda 5 tønder hartkorn. De havde ikke brod i huset i en hel måned, men så gik de til Refstrup og fik nogen underfejning, en skjæppe frø, og så malede de det på en håndkværn og dejnede det i små kager på det åbne ildsted eller i en åben kakkelovn, enten på...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Herskabet på Hvisselbjærg var sådan nogle slemme Folk mod deres Hovbønder. Fruen morede sig mest med at få de stakkels frugtsommelige Koner på Træhesten, og så vilde hun have Lodder bundet ved deres Fødder. Men bag efter dem kom der en Herremand, som var så god. Han bygte 6 Gårde til hans Tjenestefolk og gav dem de Gårde, imod at de skulde svare Landgilde...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De fik...
Peder Tange, der boede i Ringkjøbing, var en underlig kannis. Først havde han været tjenestedreng på landet, men fik bank, for det han vilde pisse i sengen. Siden blev han krambodsvend, men var nøje om skillingen, og fik til sidst en kjøbmandsforretning i Ringkjøbing. Endelig kjøbte han Vosborg. En gang imellem rejste han derned, men bønderne leverede...
Vem
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
I Vodder Sogn på Gånsager Mark har der været en Herregård, der hed Holbæk. Der er endnu noget Mark, som kaldes Holbæk Mark, og noget af det hører til den østre Del af Vodder Byes Mark, og noget til den vestre Del af Gånsager. Hver Gård i de to Byer har et Stykke Holbækgård, og disse Stykker var fri for Landgilde. Gården har vist ligget på den nordvestlige...
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
