Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lammene skal fodes på æ julemog, ellers bliver de ikke stærke. Chr. Møller, Kingive.
En anden Nat gik en Flok af Gudbjærg By es Mænd hjem fra Drikkelag. Ved Kirkegårdsmuren stod et Lam, som det så' ud, og rystede af Kulde. De tog fat på det, for af Mærket at skjønne, hvis det var. De kunde dog ikke komme til Vished i Sagen, de mente for Mørket. Så satte de det ind i Smedien, lukkede godt for det og lod Bymændene samle næste Morgen, for at...
Flab-Rask var oppe ved Morten Andersen på Tåning mark og skulde vise to lam igjen, der var stjålne om natten Så skulde de sidde og røre i en sort potte, imens han læste. Men så blev der sådant spektakel hjemme i hans egen gård, han kunde jo mærke, det var galt, og så måtte han til at rende hjem. Da var hver eneste lås, der var, brækket op, og det var jo...
Vi har nogle urter, der kaldes lammeknapper (engelsk græs), de gror på vejbrinker og på gammel jord. Dem må vi ikke plukke af, for så dor lammene. Vi var da også meget rædde for det som børn. Chr. Møller, Ringive.
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
Ringkøbing amt
Man må ikke skyvle Fårestien med en Skovl, for så skyvier man Lammene ud. Opt. af Lærer T. Kristensen, Rønslunde, f. 1840 i S. Felding. Ejstrup S., Vrads H.
En dreng gik og vogtede får ved en høj ude på marken, hans fader var gårdmand. Så kom der en dag en bitte grå mand op til ham og siger, om han kunde ikke få et lam. "A véd ikke, om a tør for min fader. Men nu skal a hjem og have min onden, så skal a spørge ham om det." Da drengen så kom hjem, fortalte han om bjærgmanden, der vilde have lammet. Faderen...
Lamme-Jens fra Tødsøgik omkring og troldede. Han tjente her i hans unge dage og kunde sætte plejlen i gang, uden at han tog ved den. Der blev et lam henne for Jens Elsø om efteråret, og de havde ledt efter det alle steder i flere byer. Så kom Lamme-Jens, og de spurgte også ham. Jo, det var i et bitte hus ved så meget bygning, og det var også nær ved noget...
Jeg kom til at tjene i Lønborg Præstegård, hvor min Morbroder var Forpagter. Det varede ikke længe, inden jeg så mig om oppe på Kirkegården, og det første, mit Øje faldt på, var en Grav, der vendte ikke således som de andre, men i Syd og Nord. Ved Kirken boede en gammel Mand, som gik på Dagleje i Præstegården, og ham spurgte jeg ud om det. Han fortalte...
Min Farbroder, der boede i Tyregod, havde et Forår et Får, der fik et sort Lam, og da det var det første, der blev født der i Stedet, tog han det for et Varsel for, at der skulde ske et Dødsfald der det År. Da han så havde gået et Par Dage og grublet over det, blev han selv syg, og nogle få Dage efter døde han. A mente nu, det var Angesten, der gjorde ham...
Min kone så en ræv, der gik her oppe på Grynderup mark ved nogle moser, hvor der boeren mand, som kaldes Mose-Mikkel. Da hun havde set den tit, sagde hun en gang: »Går du hor og tager lammene, dit skarn«, og huu skjældte den noget ud. Da gjorde den sig stor og begyndte at søge hende. Huu knyger hen og lægger sig i eu rugager, for der troede hun ikke, den...
I Føvlum var de så plaget af ulve. Så kom der en gammel Nordmand og tilbød at ville sætte dem væk, når de vilde give ham 4 skilling af hvert ildsted i byen, Dernæst spurgte han sognefogden, Peder Hvam, om han vilde give ulven et pattelam med en god vilje, sådan at han skulde ikke misunde den det. Det sagde han ja til, og så lige med ét stod lammene op...
Efter andres mening har kroppen af en død ræv i fårestien den virkning, at lammene blive mere levedygtige. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i hans...
Da Mads Olesen i Tåning skulde dø, da kom liglammet tre gauge ud ad kirkestien og keg ind ad deres bagdor. Da Birte Marie og karlen havde set ind ad vinduet juleaften, havde han også siddet uden hoved. Tåning.
Min Farmoders Broder Peder tjente for Karl i Gudbjærg. Han var en Vinternat til Hove på Mullerup for at våge over en syg Karl. Da han blev løst af om Midnat, og det var en månelys Nat, vilde han hellere gå hjem og hvile i sin Seng til Dag, end ligge på Gulvet i Borgestuen. Som han næsten var nået Møllen, hvor Vejen gik langs Mølledammen, møder han et...
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
En pige fra Vedsted tjente for en ?o år siden i Hoptrup. Hun stod i ry for sin dristighed, og man havde ofte forsøgf at forskrække hende, men forgjæves. Nu traf det sig, at hun skulde malke køerne i en afsides skovlykke, og klokken kunde være to om natten. Som hun sidder der, står en mand for hende i en underlig dragt. Hun troer, at nogen vil forskrække...
