Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
55 datasets found
Danish Keywords: lagen Organizations: Berkeley
Havfruen. Hun kom ind for at dandse med os og var indhyllet i et lagen, der gik helt op over hovedet. Når hun trådte op til dands, nejede hun for karlene, så vandet øste ned over dem af ølkanden, hun havde på hovedet, skjult af lagenet eller klædet. Var her en meget almindelig juleleg. Jg. Hansen.
Værslev ved Kalundborg
Man sagde forhen, at en bonde stod og kloede sig på hver stolpe, han kom om ved. Linnedet gnavede jo, og en anden slags gjorde også. Enkelte steder havde de, efter hvad der er mig fortalt, en støtte inde i stuen, de kunde gå til og gnave dem på, når de vilde. Den kaldtes kløstolpen. Her har de aldrig brugt uldne lagener. Derimod har også drengene gået i...
En Aften lige ved de var komne i Seng hos Anders Vinters, Kragelund Fælled, hørte de noget, der slæbte hen ad Gulvet, og Hunden gav sig til at søge. Alle dem, der lå i Stuen, hørte Lyden. Nogle Dage efter blev den gamle Mand syg og døde, og den Gang de vilde bære ham ind på Bordet, hvor han skulde lægges på Strå, kom Lagenet til at slæbe bag efter ham hen...
Osten for Bælum er en plet, der kaldes Hundehullet. Der gror aldrig græs, for der er én nedmanet, og min moder hun har vist mig stedet. Han havde fået et lagen over sig for at ræde præsten. Han sagde: »Er du en Kristen, så svar, og er du en djævel, så vig!« Men karlen blev stående og sagde ingen ting. Så manede præsten ham. Da han kom ned til knæerne, tog...
Min morbroder Rasmus, Sørensen var en gang skolemester for børnene der omme i Å/e og var ret godt lært, men havde ikke nogen examen. Det spøgte slemt i det kammer, han lå i. Det var en nat, da kom der én og sloges med ham om lagenerne og dynen. Han holdt det vist nok fast, så det kunde ikke få dem, men det var da nogle lagener, der var bestemt til at...
Tøserne havde deres hår klippet af runden om, men de gamle havde til hverdagsbrug en bitte sort puld bag på hovedet. Til stads havde de en bitte hvid snip på hovedet. — og hååghatte, der stod op ved ørerne, og så havde de guldgallonsluer underneden, men de fattigere gik med de sorte luer underneden. Ja, der var også nogle med indvirket solvtråd. Så havde...
Gangsted ved Horsens
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde “gadelamsgilde”...
Uglbølle ved Rønde
De brugte uldne lagener, som kaldtes æ tjåld. Det var farlig fa, der havde linned. De gik med hvide klæder, og når det skulde være stads, var de blakkede i ellebark. A kan huske tre gamle mænd, der kom til kirke med blakkede kjoler og hvide knæbugser og hvide hoser og træsko på. Sa havde de også en rød lue, nar den var lidt hæderlig. Drengene gik også med...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen. »Her...
Hørret skov Mårslet
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Nikolaj Bech i Hjemsted giftede sig meget sent. Hans kone stammede fra en nabogård. Brylluppet stod 1836. Bruden bar krands, men intet slør, da dette ikke brugtes. Brudgommen gav sin fæstemo i brudegave et hovedvandsæg af sølv, en guldring, en salmebog med sølvspænde, og en sort fløjelshue med guldpynt og brede kniplinger til en pris af en specie pr....
Der var en herremand i Sverig, der et år udsendte tre af sine karle på selve juleaften. Den ene skulde drage hen til en mølle og forjage nogle trolde, som kom der og holdt måltid netop den aften, og derefter dandsede de. Når de så havde dandst, tændte det ild i deres haler, og så brændte mollen af. På den måde havde de brændt mollen af i flere år i træk....
For mange år siden var der en præst i Hjørring ved navn Mester Niels. Han var vidt og bredt bekjendt for sin dygtigbed til at mane. Der siges her på egnen : »Di ska wæ rææn, dæ ska måån,« og Mester Niels havde kun syndet én gang. Under hans studeringer, var det sket for ham, at hans penge var sluppen op, så at han sultede, og han bavde da stjålet et to...
I Torum er der en Gård, som hedder Præstegård, men der boer lige godt ingen Præst der, og den er da ikke Præstegård uden af Navn. Så døde Manden i Gården, og han blev lagt på Strå oppe i Storstuen. Om Aftenen efter kom der en gammel Nordmand dertil, som plejede at have hans Kvarter der i Gården, når han var der på Egnen, han var altså godt kjendt. Så...
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
da-etk-dsnr_05_0_00569
Mod lopper. Man tager tre nap muld under sin højre fod første gang man ser storken. Dette muld strøer man på sine lagener, og sengen er da fri. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
Der var en Dreng, de kaldte Grødkristen, for det han var så grådig, han tjente ved min Fader og var da så stor, han kunde passe Kreaturerne. Så var det en Gang i Høbjærgningen, de var nede at slå Hø i Kjæret, og Drengen var med at rive. Så skulde han gå op i Marken og tage Køerne med sig hjem ved Middagstid, og han går også derop, men så tykte han, det...
Sønderholm ved Ålborg
Det var noget af vor Familie, der ejede Bindeballegård, og det var fuldt af Spøgeri over æ hele Gård. Det begyndte med, at Manden en Aften, lav han kom ud og vilde fodre Kræ og Heste, kunde mærke, at det var ligesom tosset, og æ Sved sprang af det, og så var alle Dørene der ude hængt af og smidt rundt omkring. Æ Hakkelsekiste lå ovre imellem æ Heste. Æ...
På Hardenberg på Lolland boede i gamle dage en meget ugudelig herremand, som hed Pulle Rosenkrants. Han havde ofte samtaler med Fanden i ettårnkammer, hvor der endnu findes en seng med sorte lagener, og hvor Fanden hver nat kommer og hviler sig. Samme PR. havde lyst til en dejlig eng, der lå lige ud for slottet. Han lod da alle sine folk tage jord af hans...
Min Bedstefader var Murer, og han fortalte, at han en Gang arbejdede på en Herregård i æ Norden, det var enten Aggersbøl eller Orsinggård (o: Ussinggård), og da hørte han Snak om, at der oppe i et Tårn var et Soveværelse, hvor en kunde høre ligesom en Høne, der klukkede om Natten. Han vilde nu vove sig ved at gå derop og sidde og høre på det for at blive...