Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
150 datasets found
Danish Keywords: ladefoged
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
De havde en ladefoged på Lundegård, der hed Mikkel, og han var så slem til at slå. En nat kom der en til hans vindue og talte til ham, om han vilde ikke lige trine til døren, han vilde tale med ham, og det kom med en rost, der var helt elendig og grædefærdig. Så triner han også til døren i hans ene skjorte, men da står der to udenfor, og de putter noget i...
Der skal have været en skov her fra Lerkenfeldt og til Vester-Ris, det var for det meste egeskov. Der skal en gang være brændt fire gårde i Østrup, og de blev byggede op af det træ i den skov. De var også byggede af ene eg og hørte til Lerkenfeldt, derfor toges træet der. peder ladefoged, árup.
Der har været holdt marked syd for åen i Østerbolle, og der er endnu en dal, der kaldes Markedsdal. De sloges altid der, og til sidst gik det så vidt, at de slog hverandre ihjel. Så blev det marked forbudt. De fortæller, at der går nogle igjen der ovre af dem, der blev slåede ihjel. Per Ladefoged, Arup.
Kristen Stamp og så Søren Ladefoged de gik en aften over broen, og da de var kommen over, var det, ligesom der kom noget og kjorte imod Hesthave port lige te det brasede. Kristen lur fortalt mig det mange gange. hans kirkes kone, rødding.
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed den...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Der er to store huller vesten til Fovlum kirke, de kaldes Roverhullerne. Men nu er de jævnede. per Ladefoged, Årup.
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
Døstrup Sønderjylland
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Hersnab Hindsholmen
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: “At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup”. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
Den korsformede Sten, der står ved Siden af Landevejen, som fører fra Lemvig og til Bækmark Station op nordøst for Bækmark, den står i et trebundent Markskjel. Der fortælles, at Stenen er sat over en Ladefoged fra Bækmark, som havde hængt sig, og den Gang var det jo Skik, at en Selvmorder skulde begraves i et trebundent Markskjel. Opt. af Aftægtsmand...
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
Ved Baltinggård i Ringe sogn (Svendborg amt) er der en eng, som endnu hedder Huggens Mae", hvilket navn den har fået deraf, at en forvalter eller ladefoged der blev hugget ihjel. Hovfolkene gik nemlig og slog græs der, og han havde da pint og plaget dem så længe, at de nu blev helt rasende og hug ham ihjel med leerne der i engen. P. Jensen, Kværndrup.
En ladefoged, Kristian, i Knudseje red i klemme ved noget skidteri en aften osten Hytten o^ ikke langt fra Tværhøj. Han red aldrig den vej siden. niels mølhus, skjæve.
En mand vilde stjæle et læs torv fra Maren Håning i Yindblæs, men han kunde ikke styre studene og de gik hjem til Maren med torvene. Hun kom ud og sagde, at han var en vakker mand, der sådan vilde kjøre hendes torv hjem. Nu skulde hun komme og hjælpe ham at læsse dem af, så kunde han kjøre hjem igjen. Se, hun vidste da, at han vilde stjæle torvene. Per...
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Lars Mikkelsen gik til hove i Skavngård, da hans forældre boede i Rind. Så kom ladefogden en aften og sagde, at de skulde komme anden dagen og kjøre korn ind. Men om der nu faldt en stor dug, hvad de skulde så gjøre? "Ja, I skal S. annamme mig aldrig kere jer hverken efter dug eller drassivand1)". Ladefogden var netop Søren Holme2). Mikkel Skrædder. Almtoit.
Skavngård
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Den ladefoged, der omtales i “J. A. II” s. 68, nr. 167, var netop min oldefader, men på grund af hans strænghed mod bonderne, og vel tillige fordi han kom så sørgelig af dage, vilde hans børn ikke lade ham opkalde, og derfor er der ingen siden i slægten, som har baret navnet Jeppe. A P. L., Strandby.