Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Provst Sehested fik en småmand til at stå ude i hans torvestak. Han mærkede jo, at der blev henne af hans torv. Midt i prækenen råbte ban: »Stå!« og manden stod der og var så forbåren på torvene, til præsten kom og løste barn. For resten var den samme provst optaget af at få bans stude bedre end herremandens på Hebo,han bed Kvist og ligger på Janderup...
Om Mester Mads i Tranbjærg fortælles, at han en gang, da han stod på prækestolen, kunde mærke, at hans karl var oppe på loftet for at stjæle havre til hestene. Da bandt han karlen med ord, så at denne måtte blive stående på loftstrappen med sækken på ryggen, indtil præsten kom hjem fra kirken og løste ham. Frederik Poulsen.
Provst Plesner i Fruering var klog. Under prækenen i Vitved blev folk en gang helt forundrede over, at han lige med ét sagde: »Stop!« En pige var nemlig gået ned i kjælderen at tappe øl og måtte nu stå med fingeren i taphullet, indtillian kom og løste hende af. Han var også dobbeltgjænger. Pens. Lærer Thøgersen, Fruering.
Det var en aften, karlen kjørte hjem med pastor Bloch, han havde været i Store-Ajstrup. Så sad han og smålo. »Hvad mon fåer ler æd?» sagde karlen. »Å, det er Kjesten, hendes kjæreste besøger hende, og nu vil hun opvarte ham med en drik af vort gammeløl, som vi skulde have i høst. Men nuskai jeg lave det sådan, at hun skal sidde med fingeren i hullet, til...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
En Mand, der i sine unge Dage havde tjent Gudbjærg Præst, fortalte min Farbroder følgende: Jeg var Kj øresvend for ham, og vi to havde mange Rejser sammen. Mange af dem var dog ikke længere end ind til Hesselager Præst, for de to var rigtig gode Venner, men de havde også gået den sorte Skole igjennem sammen. Om det nu aldrig blev så silde, vilde han dog...
Der var en slem kjælling i Ris, som hed Ma-Rams. Hun gjorde megen fortræd, medens hun levede, og derfor gik hun også igjen efter sin død; men så blev hun manet ned ude ved Ovsted kirke på det sted, som endnu kaldes Ma-Rams hwol. Folk kan endnu huske, at der stod en stor egepæl i hullet, og den var rammet igjennem Ma-Rams. Når der kom nogle og rokkede ved...
Min kone var som barn så ringe af orm og var i sit ansigt næsten lige så sort som en kakkelovn. Så søgte de til Jens Hvas, der boede henne ad Nørbeg til, det var sådan en klog mand, og han løste ormene, så bun aldrig havde smærter siden. Han strøg på hendes mave og læste blot nogle ord. Dersom det havde varet en tre dage til, sagde han, vilde hnn have...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
En her på egnen bosiddende mand har fortalt følgende: I min barndom hørte jeg tit fortælle om en gammel mand, der almindeligvis gik under navnet Jens Kusk, og havde hjemme i én af landsbyerne ved Vejle. En gang red han til Vejle, men da han kom ind i en skov, blev han overfalden af to rovere, som affordrede ham ikke alene hans penge, men også hesten, han...
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Der har boet en mand i Hveddeboren i Tårn, de kaldte Hveddeborensmanden, han havde en kalv, han havde fedet på og vilde til Hjørring med. Men forst kom han en stor gul hund i en sæk og tog af sted med. Hvad der? sagde toldbetjenten. Min hund. Det er Fanden ikke din hund. Jo, det er. Nej, det er en fed kalv, det må vi have undersøgt. Sa...
Der var en Herremand på Hersomgård, der hed Høg, han kunde nogle Kunster. En Dag sagde han til en Dreng, der tjente ved ham, om han vilde have et Par Duer. Ja, det vilde han jo giærne. Manden kom så Duerne i en af deher gamle høje Hatte og bandt et Klæde over dem, og så gik Drengen hjem til hans Forældre med Hatten. Men da han så løste Klædet fra Hatten,...
Jeg lå en nat og sov på Kjørup, en gård i Fyen. Så blev jeg vækket ved en gruelig tummel ude i en foderlo ved siden af, og lå og hørte på det lidt. Der stod en stor hund bunden der ude. Jeg rejste mig op, for jeg troede, at det var nogle af folkene, der var oppe at gjøre kommers, lukkede så døren op ind til loen og sagde noget hårdt, om en kunde ikke få...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
Jens Østergård fra Båstlundhus han var ikke rar, for han gjorde altid Fortræd, hvor han kom, enten blev der Kreaturer syge, eller de kunde ikke kjærne Smør, eller også blev der andet ved det. En Gang han kom ind i Trøglborg, da stod Gjærpotten på Bordet, og så siger han til Konen: »Da har du mange Gjær,« og i det samme så han så lumsk hen til hende. Men...
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De havde...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
